Pamela
kanaliserer Jeshua
Oversat
af John Jørgensen
Kære
venner, min kære familie,
Jeg elsker
jer alle dybt. Jeg kommer her i form af et venskab. Jeg er din lige;
Jeg er ikke en mester der står hævet over dig. Jeg ønsker at være
sammen med dig fra sjæl til sjæl og også fra menneske til
menneske. Jeg ved hvordan det er at være et menneske på Jorden og
opleve dybe emotioner med tvivl, frygt og vrede. Jeg ønsker at i
alle skal have medfølelse overfor jer selv og overfor alle de
emotioner I har. Men først og fremmest ønsker jeg at du skal være
opmærksom på din egen storhed.
Nu i denne
tid begiver vi os ind i en ny virkelighed på Jorden. En ny
bevidsthed fødes lige nu. Dette er en bevidsthed der er funderet i
hjertet og bygger på den enhed vi alle deler med hinanden. I længes
alle efter at denne bevidsthed skal manifestere sig på Jorden, det
er dét du lever for - dette er dit højeste ideal. Men det som jeg
gerne vil indskærpe over for jer alle er, at I er bærerne af
denne bevidsthed. Dette er ikke noget der sker udenfor dig. Dette er
ikke noget du behøver at vente på, og du behøver heller ikke at
være afhængig af at andre skal komme med meddelelser eller
profetier om fremtiden. Du er selve kernen i denne transformation.
Dette er den du er, du er fødselskanalen for denne nye energi, og
jeg beder dig om virkelig at rejse dig og være alt det du er, fordi
jeg ser at mange af jer tøver. Jeres hjerter er åbne og I rækker
ud efter den nye bevidsthed der er ved at opstå. Du længes intenst
efter denne vibration af enhed med hinanden, men du er også bange.
Der findes
to slags vibrationer på jorden. Der er den gamle vibration der
bygger på frygt og som har skræmt dig igennem lang tid, endda så
meget at den har vokset sig ind i cellerne på din krop. Du reagerer
ud fra frygt og igennem lang tid er dette noget du har fået lært at
gøre. Du er blevet fortalt, at for at overleve må man handle som en
lille person, ikke som en stor. At være en "god" person
handler alt for ofte om at lytte til frygtens stemmer. Den nye
vibration er lige modsat. Mærk det selv - den nye vibration er
fuld af glæde! Det fremgår tydeligt af denne vibration at der
er nok til alle. Den nye vibration opfordrer dig til at være stor,
til at dele dine talenter med andre og til at være stolt af dig
selv.
Hvordan
bevæger du dig mellem disse to vibrationer? Nogle gange forbinder du
dig glædeligt med de højere vibrationer, og dette får dig til at
føle dig ekstatisk, som om du er lidt beruset, fordi det minder dig
om energien af Hjemme, din sjæls energi. Du bliver bevæget til
tårer, og du ved dybt indeni: "Dette er hvad jeg vil!" Du
ønsker dette inden for dit arbejde og også i dine relationer. Du
ønsker dette i alt!
Jeg vil
gerne tilbyde dig en lille øvelse. Forestil dig at den nye vibration
med glæde, lethed og overflod kommer til dig nu. Jeg er her, jeg
står midt i denne cirkel, og sammen med mig står der også mange
vejledere og venner som smiler til dig og som ønsker at tilbyde dig
denne nye vibration der virkelig er vibrationen Hjemmefra. Jeg beder
dig om at modtage den og også om at være opmærksom på hvad som
helst i dig, der stritter imod denne nye vibration. Bemærk det i din
krop. Du kan eventuelt mærke en spænding i kroppen der er
forårsaget af modstand eller frygt. Det jeg beder dig om at gøre,
er at identificere hvilke dele af dig der ikke kan fusionere med den
nye vibration. Og giv venligst energien i denne modstand eller frygt
et ansigt og lad det træde frem foran dig som et barn.
Inden i dig
findes der et barn der er bange for at overgive sig til den nye
vibration. Det stoler ikke på den, fordi dette barn har ikke lært
at stole på noget. Jeg beder dig om at være meget opmærksom på
dette barn, fordi dette er nøglen. Det som jeg ser der sker
med dig, er at du lever i to virkeligheder på samme tid. Nogle gange
føler du dig meget inspireret og opløftet, og på andre tidspunkter
falder du tilbage i den gamle vibration hvor frygten styrer dig. Alt
det du lige har følt i dit hjerte, din egen sandhed, synes at
forsvinde, og så finder du dig selv for deprimeret eller blokeret
til at gå videre. Nogle af jer føler endda at dette er håbløst. I
føler ikke at I hører hjemme på Jorden og tænker endda på at
forlade den. Det er derfor det er så vigtigt at genkende den
realitet som ligger bag denne frygt. Denne realitet er et skræmt
barn, og du er istand til at hjælpe det; dette er din sande storhed.
Din storhed
er ikke så meget at du er i stand til at føle enhed, det er mere at
du er i stand til at række ud fra dette sted af enhed, til de
ting som befinder sig i mørket. Hvis du ikke ærer og forstår dette
frygtsomme barn inden i dig selv, så kan du ikke fuldt ud begive dig
ind i den nye vibration. Så inviterer nu dette barn til at komme tæt
på dig. Lad det udtrykke hans eller hendes smerte overfor dig og giv
det lov til at udtrykke dette helt frit, ja endda at overdrive det.
Hvad er dets dybeste frygt? Er det i det hele taget parat til at være
her på Jorden?
Når du er
blevet fuldt fortrolig med dette barn og dets indre tilstedeværelse,
vil du kunne omfavne det og redde det ud fra denne frygt der har fået
magten over det. Frygt kan komme til udtryk på en række forskellige
måder. Det kan udtrykke sig gennem en depression og ligeledes gennem
vrede hvor det ikke ønsker at være en del af denne virkelighed; det
kan være en mistillid overfor andre mennesker, eller et ønske om at
flygte, det kan også føre til alle mulige former for destruktiv
adfærd. Men hvis du kan se ind bag denne destruktive adfærd, kan du
se et skræmt barns ansigt, som du kan række ud til med din
medfølelse.
I dag kan vi
gøre dette sammen. Så forestil dig nu at du har dit barn foran dig.
Det læner sig ind mod dig med sit ansigt vendt mod midten af
cirklen. Fortæl dit barn at det er sikkert at være der. Vær
opmærksom på, at oplevelsen af Lys kan være skræmmende for dette
barn. Jeg vil nu invitere dig til at føle den energi, som jeg og de
andre guider der er til stede her, sender til dette barn. Vi nærmer
os dit barn med tålmodighed og ømhed. Vi elsker det præcis for den
det er lige nu. Kan du modtage denne kærlighed fra os?
Virkelig at
heale jer selv vil sige at træde ned i mørket, og evnen til at gøre
dette er din storhed. Dette er essensen af Kristusenergien. Den
opdeler ikke, den accepterer ikke en skelnen mellem Mørket og Lyset,
for den ved at Enheden findes overalt.
Min
meddelelse til dig i dag er at I er bærerne af Kristusenergien nu i
denne tid. Først og fremmest anvender du dette i dit eget liv. Du
bevæger dig ikke væk fra virkeligheden, du bevæger dig ikke væk
fra frygten eller mørket når du ser det. I stedet knæler du ned
til det og spørger: "Hvor er barnet inden i?" Vær ikke
bange for mørket, for det er din frygt for mørket der blokerer dig
i at begive dig ind i den nye vibration.
Du bærer på
alle minder inden i dig selv, ikke kun fra dette liv, men også fra
liv før dette. Du har minder fra øjeblikke hvor frygten overmandede
dig således at du for vild. Det er derfor du sommetider går fortabt
i dag og ikke tror på din egen storhed. Men jeg siger dig: Dette
er tiden for forandring, her og nu. Din sande mission er
ikke kun at forlade den gamle vibration og komme ind i den nye, det
er også at bringe den nye vibration af kærlighed og glæde ind i
den gamle, for at du kan heale barnet inden i dig selv og for at
heale samfundet som det er nu. Fordi dette vil være resultatet; Det
er det som sker når folk individuelt healer sig selv; denne energi
vil også strømme ud i samfundet. Den vil komme ind i
uddannelsesinstitutionerne, ja selv i politik og medicin. Den nye
vibration vil fredeligt komme ind uden nogen kamp.
Du kan
gøre dette, og jeg takker dig for at være her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar