Pamela
kanaliserer Jeshua
Oversat
af John Jørgensen
Kære
venner,
Den nye
tidsalder er begyndt. Jeg er Jeshua. Jeg glæder mig over at være
her hos dig, og jeg siger dig: vi er fremme, den nye tidsalder er
begyndt! En ny verden udfolder sig inden i dig og rundt omkring
dig. Den er begyndt; den nye jord er ved at opstå. Og som du kan se
er den gamle virkelighed begyndt at kollapse, den gamle jord falder
fra hinanden. Hver dag kan du se i nyhederne at dette sker på et
globalt plan i de begivenheder der indtræffer og du kan også se det
i en mindre skala hos de mennesker der befinder sig omkring dig, som
er i krise. De er ramt af personlige katastrofer som økonomiske
problemer, forholdsmæssige problemer eller sundhedsmæssige
problemer, tilsyneladende på grund af omstændigheder der rækker ud
over dem selv. Alle disse omstændigheder fungerer som katalysatorer,
de er vækkelses opkald der tvinger jer til at gå meget dybt ind i
jer selv og begynde at undersøge, hvad der virkelig befinder sig
der. Hvad finder du der inde og hvad forankrer dig i dig selv,
hvor robust er du? Hvilken sikkerhed findes der inden i dig som
udelukkende tilhører dig og
som er uafhængig af de ydre omstændigheder der påvirker dig
fra din verden omkring dig? Kan du finde en solid base derinde, eller
virker det som om du falder ned i en bundløs afgrund af usikkerhed,
frygt og fortvivlelse? Dette er hvad en virkelig krise
gør ved en. Du bliver frataget alle dine visheder og alt bliver sat
på spidsen i dit liv. Dette er noget der sker med mennesker i denne
tidsalder som resultat af at de udvikler deres bevidsthed, både på
den store skala; i global politik, økonomi og kultur, og på den
lille skala, hos enkeltpersoner og i dig selv. For I har alle
oplevet dette i jer selv, og nogle af jer oplever stadig hvordan
alting forandrer sig i jeres liv. Dette er en tidsalder med intense
forandringer, og igennem disse forandringer ankommer alt det nye -
det er allerede blevet synligt.
Jeg hilser
alt det nye velkommen, som jeg har set bliver født i jer alle. Det
er denne del af jer som jeg kontakter her, det drejer sig ikke om den
del der stadig er fastlåst af gammel frygt, tvivl og usikkerhed -
jeg giver min energi til den nye del. Jeg fokuserer min
bevidsthed og opmærksomhed dér og således vil jeg få den til at
blomstre. Mærk min energi og min tilstedeværelse. Mærk at jeg
kikker på dig, føl at jeg fokuserer på den mest optimistiske,
magtfulde, håbfulde, smukke og lyseste del af dig og mærk hvordan
det lyser dig op. Mærk hvordan du faktisk allerede ved alt og
fornemmer at du er fremme, fordi det er du virkelig! Du er der
allerede og i dit jordiske væsen bærer du Lyset fra din sjæl. Føl
det i dit hjerte; du har forankret dit Stjernelys her på jorden. Dit
ønske om indre frihed og bevidsthed omsættes nu til en ny
begyndelse, lad denne energi bære dig gennem livet - stol på
livet.
Du behøver
ikke at gøre dette alene; vi er alle sammen tilstede i dette. Føl
styrken af vores kombinerede energi: den er ikke en kraft der griber
ind i noget eller en kraft der hele tiden er optaget af noget andet.
Den minder mere om en frugtbar jord der støtter og nærer dig på en
stille og ubesværet måde. Dette er den følelse der
genereres ved tilstedeværelsen af ligesindede individer. Føl disse
ligesindede sjæle der omgiver dig og mærk også den større familie
der er inkarneret ude i verden; de er bestemt rigeligt repræsenteret
her i Holland. Du er ikke længere en enspænder der står i
modsætning til den etablerede orden, eller en person som folk vender
sig bort fra fordi du ikke hører til her. Du er ikke længere en
åndelig mester der står alene.
Lige nu
gennemlever vi en tid med forandring; den gamle etablerede orden er
på vej ud. De gamle visheder findes ikke længere; der findes et
ængsteligt tomrum i menneskers hjerter. De ting der altid syntes så
sikre og som lod sig styre eller manipulere mentalt, glider nu ud af
jeres hænder som løst sand. Denne æra kræver en gennemgribende
given slip på det gamle, for at der kan dannes et helt nyt fundament
under jeres fødder. I har allerede været på vej gennem dette et
stykke tid, og derfor er I dem der kan sætte et eksempel for andre.
Dette gør du ikke gennem handling stress og en masse travlhed, men
gennem glæden ved at være til og at være den du er inderst inde.
Nu kan du virkelig slappe af; vi er fremme! Den Nye Jord
vokser sig langsomt frem og begynder at blomstre.
Til at
begynde med lå Den Nye Jords energi i dvale, først befandt den sig
i denne realitets marginaler og derefter i dens revner og sprækker,
den kunne ikke rigtig komme frem i det fri. Specielt i tidligere liv,
følte I lysarbejdere ofte at I var nødt til at gemme jer i hjørner
og kroge, I følte at I ikke kunne komme ud med det i havde, eller at
I ikke havde lov til at gøre det. Nu kollapser de gamle strukturer
og derved får lyset plads til at træde frem fra de smalle sprækker.
Du kan nu
komme frit frem, du er velkommen, nu vil din energi være mere
end velkommen. Selvom det kan føles akavet for dig og selvom du
måske spørger dig selv om det virkelig kan passe, så beder jeg dig
om at være generøs med det der har været fremherskende i dit indre
arbejde: Den visdom du har opbygget, samt stilheden og medfølelsen i
dit hjerte. Lad dette skinne igennem for andre, gem det ikke længere
bort - lad Lyset stråle. Føl dig hjemme på denne jord;
dette er din planet og dit hjemsted. Alligevel ser jeg hvordan I alle
kæmper med tvivl og usikkerhed; "er vi velkomne her, vil
samfundet have fordel af det budskab vi bringer?" Og svaret er:
Ja! Men du har ikke brug for at udtænke sociale strukturer
eller bevægelser - bare gør det i det små. I dit personlige liv
findes der mange måder hvor dit lys kan skinne mere klart.
Se på
hvordan du lever i dit daglige miljø, se hvordan din energi strømmer
der. Tag en bestemt situation, lad den komme frem spontant. Måske
har det noget at gøre med din familie, med en partner eller med
noget på arbejdspladsen. Giver du andre lov til at se dig som den du
virkelig er? Tør du vise dit sande ansigt, tør du dele din viden,
din visdom eller din storhed? Eller holder du dig tilbage af en
gammel frygt eller skam, der stammer fra alle de tider og
inkarnationer hvor du var nødt til at gemme dig i skyggerne? Det er
nu tiden til at du vænner dig til denne omstilling.
Nogle af jer
projicerer stadig visionen af den nye jord foran jer: som om den
stadig befinder sig ude i fremtiden og venter på at komme frem -
ikke lige nu, men en skønne dag. Men jeg siger dig: det er nu!
Tiden er moden, forandringerne finder sted lige nu midt i kaosset. I
netop denne tid findes der åbninger i menneskers hjerter. Tøv ikke
med at indtage din retmæssige plads. Hvordan gør du dette? Hvordan
indtager du din plads i verden? Hvordan taler du; hvordan handler du,
hvordan lever du ud fra din sjæl, fra din dybeste kerne? Det som er
karakteristisk for livet i den nye tidsalder, den Nye Jord, er at der
altid bevares en forbindelse med din sjæl, og at du følger den
strøm der udspringer fra den. Følg dit hjerte, fordi heri ligger
nøglen til alt andet. Og hvis den gamle frygt og tvivl skulle gribe
dig igen, så omfavn den med dit hjerte, men stå fast: "disse
energier hører ikke længere til hos mig; dette er en fase jeg
allerede har passeret, min vej fører nu gennem porten."
Vær
opmærksom på de ting der giver dig næring og hvad der giver dig
den Nye Jords energi. Undersøg de steder, de situationer eller de
mennesker, der bringer dig ind til dit centrum, dem som hjælper dig
til at indse hvem du er og til at være fri af den gamle energi.
Dette kan ske nu fordi du selv har banet vejen. Jeg appellerer til
dig om at tro på dig selv! Endnu sker det ofte, at du
stadig gør dig for lille i dine tanker, "nej, dette kan jeg
ikke gøre, for jeg har endnu ikke gjort dette eller hint eller jeg
er først nødt til at give slip på x eller y, især al min frygt og
min usikkerhed." På en måde er dette sandt, men hvad er det så
du retter din opmærksomhed på - mørket? Jeg ser på guldet i dig:
Udstrålingen af den nye æra, og jeg inviterer dig til at se
det samme selv og til at blive overrasket og forbløffet over al den
skønhed der er til stede i dig og som ønsker at stråle ud. At se
dig selv i dette Lys er ikke et spørgsmål om ego eller falsk
stolthed - i sidste ende er det Guds Lys. Gud er ikke noget der
befinder sig udenfor dig, Gud er en kraft der gennemstrømmer
dig - uudtømmeligt, funklende og skabende. Velkommen til denne
udsøgte og storslåede udstråling i dig selv!
Og
selvfølgelig kan du forstå grunden til at dit menneskelige selv
sommetider overvindes af frygt, tvivl og bekymrede tanker, men du
lader dem ikke længere overmande dig. Føl din egen værdighed -
mærk at denne værdighed har ret til at eksistere - og behandel både
den gamle mentalitet i dig selv og i andre med medfølelse. Men lad
dig ikke distrahere af det gamle mere; du er nået længere end
dette.
Så dette
her er min meddelelse i dag, sagt meget enkelt: du er fremme - vi
er fremme - den nye tidsalder er begyndt! Lad den danse gennem
alle dine celler og lad den strømme ud i omgivelserne. Reagér ikke
længere med kampe, med ubalanceret given til andre eller med at
lægge pres på dig selv. Vær spontan: lige så naturlig som
solstrålerne der udspringer fra solen eller lige så naturlig som en
blomst der viser sin skønhed om foråret. Lad dette være dit sande
selv, udstrål det dit hjerte inspirerer dig til og lad dig ikke
bedrage af dit sind hvis det kommer med indvendinger. Vær
selvfølgelig venlig mod intellektet og tvivlene, men mor dig over
det. Gå videre sammen med det glædelige flow ud i den nye tid,
fordi den venter på jer alle. Gennem jer vil den nye jord opstå.
Jeshua
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar