Jeshua kanaliseret af Pamela Kribbe
Oversat af John Jørgensen
Kære venner, jeg er Jeshua. Jeg er med jer. Gennem barrierer af tid og rum står jeg ved din side; mærk mig i dit hjerte. Jeg er helt fortrolig med det at være menneske - højderne og dybderne. Jeg har udforsket hele spektret af menneskelige følelser, og inde i denne ekstreme verden fandt jeg til sidst en vej ud; en passage til en anden måde at se tingene på, hvor hele oplevelsen af at være menneske præsenterer sig i et andet lys - en måde der skaber fred og ro i dit hjerte.
Det er denne vej ud, denne passage, jeg gerne vil tale med dig om i dag. Mange af jer befinder jer i et dilemma, en kamp i har med jer selv. Der lever en idé i dit sind om, at du skal være bedre og anderledes end hvad du er nu. At du skal være mere højtudviklet, mere hellig og bedre i stand til at følge visse regler, du har et højere ideal for dig selv - men dette er et falskt ideal. Alt dette arbejde med dig selv er baseret på en idé om at du ikke er god nok som du er; at du skulle være anderledes; at du har magten til at lave om på dig selv, at du har kontrol over det faktum at du er et menneske.
Denne idé om at have magt og kontrol over din egen menneskelige natur har påvirket mange af jeres filosofiske og religiøse traditioner. I forsøger at forme jeres menneskelige natur efter et forud fastlagt verdenssyn, du fortæller dig selv at du handler på grundlag af højere principper: moralske principper eller ligefrem principper der er givet fra Gud. Men bag dette påskud for moralitet ligger der en dyb frygt for det at være menneske. Hele ideologier er bygget op omkring denne frygt for livet, de fremstår som et verdenssyn hvor der tilsyneladende stræbes efter det gode, mens de i virkeligheden er et forsøg på at kontrollere livet - både i dig selv og i andre.
Magt korrumperer - det fremmedgør dig fra det naturlige livsflow som er til stede i ethvert menneske. Magt giver dig en opfattelse af at du kan forme livet til at følge dit formål, men den opfattelse er baseret på en illusion. Livet, som du kender det, er ikke påvirkeligt på den måde, det kan ikke underkues eller kontrolleres af sindet eller viljen. Livet passer ikke ind i noget verdenssyn eller system og det kan ikke organiseres på basis af mentale processer.
For lang tid siden, gik du ind i en kamp med din egen menneskelighed - det menneskelige væsen. Masser af spirituelle veje er baseret på den idé, at du skal arbejde med dig selv, at du er nødt til at ophøje dig selv, og at du er nødt til at pålægge dig selv en planlagt leveregel, der vil føre dig frem til en ideel situation. Men denne idé skaber megen indre kamp. Hvis du bygger din tilværelse på en ide, et påkrævet ideal, pålægger du dig selv standarder som du inderst inde ved, du ikke kan opfylde eller leve op til - på den måde vil du mislykkes fra starten.
Prøv at mærke energien af denne tankegang: hvad er det du gør mod dig selv; hvad er det for en energi der får dig til at føle dette behov: at du må forsøge at forbedre dig selv, og at du må organisere livet, dine emotioner og dine tanker. Mærk denne energi af at ville kontrollere tingene. Er det en kærlig energi? Magt skjuler sig altid. Ofte som en energi der tager sig ud som kærlighed, som det gode og det rigtige, så det er lettere for folk at acceptere den. Magt viser ikke sit sande ansigt; magt forfører gennem tænkningen. Derfor er det bedre ikke at tænke på, men at føle hvad ønsket om at kontrollere livet gør ved dig. Kig på dig selv i dit daglige liv, kig i nutiden, i dit liv lige nu. Hvor tit kæmper du med dig selv; fordømmer du stadig hvad der opstår i dig, hvad er det der sker i dig, og hvad er det der ønsker at springe op i dig og strømme naturligt? Og hvad er det for en energi der vil holde det nede? Denne energi indeholder en dom, det er en følelseskold kritiserende energi der siger: "dette bør ikke være sådan, det er forkert, det skal gå væk "Mærk denne energi -. er det en energi der hjælper dig?
Jeg vil nu guide dig til en anden måde at se dig selv på, til et sted hvor der kan forekomme forandring, men uden at kæmpe og uden hårdhændet behandling af dig selv. Lad mig tydeliggøre dette ved et eksempel. Forestil dig at der sker noget i dit liv der vækker en følelse af vrede eller irritation i dig - eller hvad du nu ønsker at kalde det. Du kan reagere på sådan en vrede på forskellige måder. Hvis dine reaktioner er meget basale og du ikke er vant til at reflektere over dine emotioner, så findes der intet andet end vrede - du er vred, punktum. Du er opslugt af det, og du identificerer dig med din vrede. Derved sker der ofte det, at du sætter årsagen til din vrede uden for dig selv - du projicerer skylden over på en anden. En anden gjorde noget forkert, og det er hans eller hendes skyld du føler dig vred. Dette er den mest basale reaktion - du er identificeret med din vrede, du er vred.
En anden mulighed er hvad jeg kalder "den anden måde at reagere på". Du er vred, og der er straks en stemme i dit hoved der siger, "dette bør ikke ske, vrede er forkert, det er ikke godt jeg blev vred, jeg må undertrykke det." Dette at undertrykke din vrede kan være noget du er blevet tillært gennem din religiøse opdragelse eller gennem en samfundsmæssig påvirkning. Som for eksempel: det er bedre, pænere og mere moralsk korrekt, ikke at vise sin vrede til andre. Især for kvinder gælder det, at det ikke er passende at udtrykke sin vrede åbent - det anses ikke for feminint.
Du er blevet opdraget til at fordømme din egen vrede på grund af alle mulige ideer om det. Så hvad er det der sker? Når du bliver vred, vælder der straks en opfattelse op i dig om at: "Dette er ikke tilladt, dette er forkert" På den måde gør du din vrede til din skyggeside, fordi den bogstaveligt talt, ikke må komme frem i lyset - den bør ikke kunne ses. Hvad sker der med vreden hvis den undertrykkes på denne måde? Den forsvinder ikke! Den går istedet bag din ryg og påvirker dig på andre måder, dette kan få dig til at blive bange og ængstelig uden grund. Du kan ikke længere bruge den styrke der befinder sig i vreden, da du ikke tillader dig selv at bruge den. Du må gerne vise din søde, pæne og nyttige side, men ikke din passionerede, vrede side - den oprørske del af dig selv. Så din vrede bliver undertrykt og du tror du er anderledes end andre mennesker fordi du har disse emotioner, dette kan endda få dig til at holde afstand til andre mennesker. Under alle omstændigheder skaber en undertrykkelse af emotioner en bitter konflikt inde i dig, og denne konflikt opstår tilsyneladende mellem to udgaver af dig selv, en der er lys og en der er mørk. Du er fanget i et smertefuldt spil, og det gør ondt indeni, fordi du ikke kan udtrykke dig. Men det er din egen dom der begrænser dig.
Vil denne reaktion virkelig gøre dig til et bedre menneske? Vil undertrykkelse af dine egne emotioner gøre dig til idealet af et fredeligt og kærligt menneske? Når jeg beskriver alt dette for dig kan du tydeligt se at det ikke fungerer at reagere på denne måde - det fører ikke til virkelig fred eller til nogen reel indre balance. Alligevel gør du ofte alt dette imod dig selv, du undertrykker dine emotioner fordi de ikke lever op til den moral du bygger på, og samtidig sætter du ikke spørgsmålstegn ved denne moral - du spørger ikke hvor den kommer fra, du spørger ikke om, hvem eller hvad der har indkodet den i dig. Så dette er hvad jeg anbefaler dig at gøre: lad være med at tænke over det, men føl det. Mærk den energi der ligger i de domme du angriber dig selv med og energien af de forskellige opfattelser du mener idealet er og hvad du "bør gøre", dette udspringer undertiden fra motiver der tilsyneladende er meget høje - men lad dem ligge. Du blive ikke oplyst af at tøjle dine emotioner og ved systematisk at undertrykke dem.
Der er en tredje vej - en tredje måde at opleve dine egne menneskelige emotioner på. Den første vej var helt at identificere dig med din vrede, som i det foregående eksempel. Den anden vej var at bekæmpe vreden, at undertrykke og fordømme den. Den tredje vej er at lade vreden være tilstede og forvandle den. Dette er, hvad en kærlig bevidsthed gør. Den bevidsthed som jeg taler om, dømmer ikke - den omfatter en måde hvorpå du observerer dig selv neutralt, men samtidig er kærlig og meget levende. Mange spirituelle traditioner har fortalt dig, at vejen til indre fred, foregår ved "at kende sig selv", at blive opmærksom på sig selv. Jeg kan se, hvordan du kæmper med dette begreb, fordi du spekulerer på: hvordan kan dette være rigtigt? Hvordan kan den blotte bevidsthed om mig selv skabe en ændring af mine emotioner? Her er du nødt til at indse, at den form for bevidsthed jeg taler om er noget meget kraftfuldt. Den er meget mere end en passiv registrering af en emotion - kærlig bevidsthed er en intenst skabende kraft.
Forestil dig nu, at noget i den ydre verden fremkalder en kraftfuld emotion i dig - vrede for eksempel. Når du nærmer dig dette med kærlig opmærksomhed, observerer du det fuldt ud i dig selv. Du gør ikke noget ved det; du reagerer ikke på det, og du undertrykker det heller ikke. Du bliver ved med at observere det med medfølelse, og på denne måde identificerer du dig ikke længere med vreden og derved mister du ikke dig selv i den; du lader bare vreden være som den er. Dette er en løsrivelses-tilstand, og det er en tilstand der kræver stor styrke, fordi alt hvad du har lært, lokker dig til at blive trukket ind i dine sindsstemninger, ind i dine emotioner af vrede eller frygt. Og for at gøre det endnu mere kompliceret, bliver du endda trukket ind i en fordømmelse af denne vrede eller frygt! Således er der to ting der trækker dig væk fra en kærlig bevidsthed, men som jeg talte om i begyndelsen: vejen ud af dette er adgangsporten til indre fred.
Der findes mange påvirkninger fra verden der trækker dig væk fra dette center-punkt, væk fra den kærlige opmærksomhed, alligevel er dette den eneste vej ud. Dette er den eneste måde du ikke splittes fra dig selv. Ved at være kærligt opmærksom på hvad der sker inden i dig - din frygt, din tvivl, dine negative tanker - undgår du at blive bevidstløs, du forbliver helt til stede. Du lader dig ikke trække ind i det - hverken af dine emotioner, eller af dine fordømmelser af dem. Du ser på dem i fuld bevidsthed og med mildhed: "Dette er sådan det er i mig, jeg ser vrede opstå, jeg mærker det baner sig vej gennem min krop. Min mave reagerer, min muskler trækker sig sammen, mine tanker arbejder på fuld tryk for at finde grunde til at retfærdiggøre mine emotioner. Mine tanker fortæller mig, at det er mig der har ret og ikke den anden person."
Så længe du forbliver kærligt klar over hvad der sker inde i dig, vil du ikke lade dig rive med af det. Du vil hverken drukne i det eller fortabe dig i det. Dette er kærlig bevidsthed - dette er klarhed i sindet. På denne måde, bringer du dæmonerne i dit liv til hvile: frygten, vreden og mistilliden. Når du identificerer dig med dem, og når du kæmper imod dem med fordømmelser, giver du dem styrke - på begge måder giver du dem næring. Den eneste måde du kan få fred midt i disse tunge og intense emotioner er ved at omfavne dem med kærlig opmærksomhed - ved ikke at kæmpe imod dem og ved at lade dem være med en følelse af medfølelse og forståelse.
Hvad vil der så ske med dig? Kærlig bevidsthed til dig selv har en dyb indvirkning på dit emotionelle liv. Du vil opdage, at hvis du ikke giver næring til din emotionelle energi, vil den gradvist forsvinde. Din centrum, din indre balance bliver stærkere; og din grundlæggende følelse vil indeholde mere fred og glæde. For hvis der ikke længere er nogen kamp i dit hjerte og din sjæl, vil glæden komme boblende op i dig. Du ser på livet med mildere øjne. Du har lettere ved at forstå andre mennesker og du vil tilnærme dig dem, med en større medfølelse, for det du giver til dig selv, vil du også give til andre. Du er ikke længere så ivrig efter at dømme, og mens dine emotioner falder til ro, vil din evne til at sætte pris på livet og leve det med dyb inspiration stige. Vær bevidst om, at evnen til at være til stede i nuet med kærlig bevidsthed er meget kraftfuldt og stærkt. Det er det, det handler om: For dette er udgangen!
Jeg inviterer dig nu i dette øjeblik, til at opleve kraften af din egen bevidsthed - dit medfølende selv - og den befrielse det er at føle; der ikke er noget du skal ændre ved dig selv. Mærk roen og klarheden i denne bevidsthed: dette er den du virkelig er. Læg alle de falske domme væk. Lad emotionerne flyde frit uden at undertrykke dem - de er en del af dig, og nogle af dem har et værdifuldt budskab. Spørg dig selv om du har en emotion du er bange for, en der generer dig, en du kæmper imod? Måske en der er blevet et tabu for dig? Lad den nu komme frit frem i din fantasi, i form af et barn eller et dyr - så den kan præsentere sig selv; og vise sig frem. Barnet vil måske være meget udtryksfuld, måske græder det eller skriger eller viser at det er meget ked af det. Uanset hvad der sker er det vigtigt det får lov til at gøre alt hvad det ønsker at gøre, og fortælle dig hvad det føler. Du er den kærlige forælder, der ser på det og siger, "ja, lad mig se dig, Jeg vil gerne høre din historie, kom med den fuldt og helt". Historien er vigtig, da den fortæller dig hvad barnet eller dyret har behov for fra dig, så det kan føle sig hel og glad igen. Hvis barnet fortæller dig at det er meget ked af det, kan du tilbyde det trøst og vejledning. Hvis barnet er emotionelt lukket ned, kan du spørge det hvad det har brug for, til at komme til live igen. Du kan tale med dit indre barn og få dybt værdifulde oplysninger fra det. Grunden til du har brug for at ære og omfavne dine emotioner kærligt, er at det giver dig mulighed for at genoprette balancen inde i dig selv. Dine emotioner handler ikke så meget om en bestemt situations sandhed, men de er dit indre barns sandhed, og at ære denne sandhed gør det muligt for dig at heale de mest sårede dele af dig selv. Der er oplagret en masse livsenergi inde i de undertrykte emotioner, en ren livskraft der ønsker at udfolde sig, en energi der er blevet kvalt til døde af alle fordommene og fordømmelserne. Lad det fængslede barn eller dyr flygte hen til dig og modtag det med kærlig åbenhed. Derved vil livskraften låses op og returneres til dig på en positiv og helbredende måde.
Kærlig bevidsthed forvandler - det er det vigtigste redskab til forandring, selvom det på samme tid ikke ønsker at ændre noget. Kærlig bevidsthed siger "Ja - ja til det der er!" Det er modtagelig og accepterende over for alt hvad der findes, og dette ændrer alt, fordi det sætter dig fri. Du er nu fri - du er ikke længere prisgivet dine emotioner eller din fordømmelse af dem. Selvfølgelig kan det stadig ske af og til, at du overvældes af dine emotioner og dine fordomme - sådan er det at være et menneske. Men forsøg på ikke at sidde fast i det ved at irettesætte dig selv: "Gosh, jeg har endnu ikke nået 'Kærlig bevidsthed'- jeg fejlede igen". Hvis du gør dette lader du bolden med fordømmelser rulle igen. Men du kan altid vende tilbage til udgangen igen, tilbage til freden ved ikke at kæmpe med dig selv. Observer hvad der foregår inde i dig, hav medfølelse og tag ikke fejl: dette ikke at blive trukket ind, er en stor styrke. Dette er kraften af sand spiritualitet. Sand spiritualitet handler ikke om moral - eller om at opføre sig på en bestemt måde - det handler om at lade dig selv være på en meget aktiv og involverede måde: kærlighedens vej.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar