Pamela
kanaliserer Maria Magdalene
Oversat
af John Jørgensen
Kære
kvinder og mænd, jeg er meget tæt på jer, du kan føle mig med dit
hjerte. Jeg blev kaldt Maria Magdalene i et af mine liv på Jorden,
jeg har levet på jorden med sorg og glæde, med frygt og mod, og
ligesom dig har jeg gennemlevet alle emotioner i den tid hvor jeg
gennemlevede det at være et menneske.
Det er ikke
et tegn på hellighed at hæve sig over alle menneskelige emotioner.
En helgens egenskab er netop at genkende og forstå enhver fure i et
menneskes ansigt. De har så dyb en forståelse af den menneskelige
vej på Jorden, at der ikke levnes nogen plads til at dømme, der er
kun rummelighed og stilhed samt en dyb forståelse for den anden
person. Når den anden person bliver så dybt forstået af et
medmenneske, bliver dets byrde lettere. Et menneske der kan se så
dybt på denne måde, ser essensen af den anden person, essensen af
uendelig skønhed og visdom.
I er
mennesker der ønsker at se dybt, I har altid lyst til at grave
dybere og dybere, helt ind til essensen, ind til sandheden, og dette
er din store styrke. I er alle på vej til at skabe den indre
rummelighed som jeg henviste til, dér kommer du ved først at give
plads til dig selv og derefter give plads til alle andre, når i selv
har fået denne indre rummelighed behøver I ikke længere at opdele
noget i godt og ondt og dømme det som lyst eller mørkt. Den
rummelighed som jeg taler om er Kristusenergien. Alle der bærer
denne energi er kommet for at udvise denne indre rummelighed for sig
selv og for andre, men hvordan gør du dette? Ord er altid
utilstrækkelige, for hvordan beskriver du denne stille dybe
rummelighed som ikke er tom, men fuld af følelse? Ord vil fejle.
Jeg følte
denne store rolige indre rummelighed i nærværelse af Jeshua, og det
berørte mig dybt. Jeg blev åbnet af hans nærværs energi, hvorved
jeg opdagede den samme rummelighed i mig selv og gradvist begyndte
jeg at bebo den og føle mig hjemme dér. På grund af dette kunne
jeg i stigende grad holde mig klar af de intense menneskelige
emotioner, der også plagede mig: frygt, rædsel, smerte, vrede, had.
Det er virkelig så let at miste sig selv i disse indre emotionelle
strømninger.
Det er din
opgave som menneske at skabe denne rummelighed i dig selv. En anden
kan invitere dig til at gøre dette gennem sin tilstedeværelse og
ved at afspejle for dig hvordan du kan leve ud fra denne rummelighed
i dig selv. Og dette er stort set opgaven, en lysarbejders indre
formål er at holde fast ved denne indre rummelighed når andre er
til stede, ved først og fremmest at være til stede inden i sig
selv.
Lad os øve
os på dette for et øjeblik. Mærk at din bevidsthed bliver lys og
blid, lidt bølget og kruset, ikke fremtvunget, men meget åben. Lad
denne blide strøm af din bevidsthed cirkulere igennem dig. Først
igennem dit hoved, hvor den fjerner skarpheden af dine tanker så de
bliver blide og venlige. Der opstår ofte en skarp afgrænsning til
dine tanker, der stammer fra den lidelse som du tror du skal reagere
imod, ved at bide fra dig for at forsvare dig. Giv slip på denne
trang og giv plads for den rolige blide strøm fra din sande
bevidsthed. Lad den flyde ned gennem din hals og skuldre, ned gennem
dit hjerte, dit solar plexus og din mave.
Forestil dig
en rislende bæk der strømmer frit og naturligt. Læg særlig vægt
på din maveregion og dit bækken, lad "vandet" risle der
og rens dig selv på en blid måde. Alle skarpe kanter skylles væk
af denne strøm. Lad denne energi bevæge sig ind i dine lår, dine
knæ og dine ben. Se hvordan flowet strømmer ned gennem dine fødder,
mellem alle dine tæer og ned i jorden, og se hvordan dine "rødder"
bliver næret af Jorden; mærk at din jordforbindelse opfostrer dig
og styrker dig, og mærk også hvordan jorden støtter dig gennem
grunden under dine fødder. Kom derefter hjem til dig selv igen.
Fornem hvor
bred en aura du vil udvide omkring dig selv. Dit energifelt er en
naturlig forlængelse af dit fysiske væsen. Hvor langt ud rækker
dit felt, hvad føles som en god afgrænsning? Du er velkommen til at
lade den udvide sig, for du har ingen negativ indflydelse på andre
med dette; Faktisk giver din rummelighed også plads til en anden.
Du er
velkommen til at hvile i dig selv. Synk dybere ind i din mave og lad
dit åndedrag følge med. Mærk hvordan du i denne tilstand er mild,
rolig og i fred med dig selv, selvom du stadig har klare grænser
hvor du har en stærk følelse af dig selv inden for. Din aura er
sikker hos dig, så lad den tage den plads du føler er passende,
mens du samtidig kan føle dig rolig og åben inden i den.
Fra denne
bevidsthedstilstand inviterer jeg dig til at se på, hvordan du
engagerer eller giver slip på dine mandlige og kvindelige energier i
din daglige tilværelse. Du er tilbøjelig til at bruge dem adskilt
fra hinanden eller på en måde hvor de ikke understøtter hinanden
tilstrækkeligt.
Den blide
energi jeg lige har beskrevet, er din kvindelige side. Den bekymrer
sig for andre, den har empati og forstår andre dybt. Men når du vil
engagere denne energi i forbindelse med en anden, går du ofte
udenfor dig selv. Du hopper ud af din egen aura, dit eget energifelt
og fortaber dig i den anden person. Prøv at se om du kan genkende
denne tendens i dig selv og mærk efter hvad der sker med dig
energimæssigt, når du gør dette. Din energi skyder opad og du
mister roen og forankringen i dit eget fundament, dit underliv.
Jeg vil nu
tale om den mandlige energi. Der findes tidspunkter hvor det at
forbinde sig med andre bliver for meget for dig, for dette tvinger
dig til at gå ud af dig selv og forlade dit fundament. Dette nærer
dig ikke og noget i dig vil være ude af balance. På sådan et
tidspunkt har din aura brug for at blive lukket af, og du vil være
nødt til at komme hjem til dig selv. Derved ser det ud til, at den
eneste mulighed for dig vil være at bruge din mandlige energi på en
fast og næsten hård måde, som om du ifører dig en rustning eller
opbygger en mur omkring dig, så du kan forhindre at din energi
lækker bort. Og på grund af visse emotioner der har ophobet sig i
dig, som utilfredshed, vrede og skuffelse, vil du gemme dig bag en
defensiv mur. Men se på hvad dette gør for dig, mærk hvordan det
føles indeni. Se hvordan dette påvirker dig, men gør det på en
rolig måde med en vis nysgerrighed: "Hvad gør dette ved
mig? Føles det undertrykkende eller er det forløsende?"
Desværre vil en defensiv reaktion altid gå imod naturen af din
rolige indre kilde.
Dette er et
mønster der meget ofte gentager sig i jer og her taler jeg især om
en gruppe lysarbejdere, der er født med en naturlig høj
sensitivitet og som nemt føler empati for andre mennesker. Ud fra
deres rolle som bevidsthedspioner, har de en tendens til at give for
meget af sig selv, i håb om at det vil skabe en kontakt, en
genkendelse, hvor man føler sig afstemt med den anden person. Men
når denne kontakt ikke har fundet sted i dine tidligere liv og
stadig ikke finder sted, så fører dette til en indre smerte:
skuffelse, vrede, frustration, fortørnelse eller ensomhed, og så
bruger du ofte den mandlige energi til at lukke dig ned, hvilket
begrænser dig og får dig til at føle dig endnu mere ensom. At gøre
det på denne måde vil ikke forøge din indre rummelighed;
det vil tværtimod føre til en nedlukning og en tilbagetrækning af
din energi fra dit indre rum.
Jeg vil
anbefale dig at bruge dine mandlige og kvindelige energier på en
anden måde. Du har lige følt hvordan det er muligt at være helt
hjemme og forankret i dig selv. Føl dette igen ved at komme tilbage
til din mave. Det er muligt at forblive der, selv mens du samvirker
med andre, dette vil indebære at du giver slip på trangen til
aktivt at ændre for meget på tingenes tilstand; at du ganske vist
anerkender dit behov for kontrol og anerkendelse men at du ikke
længere går uden for dig selv for at søge efter retten til at
eksistere. Fordi det er dette du forsøger at opnå hvis du har et
overdrevent behov for at give og for at forbinde dig med en anden. Du
ønsker at få din ret til at eksistere bekræftet af den pågældende
person; du ønsker at de vil have dig til at være på
den måde du virkelig er. Det er naturligt for et barn at have dette
ønske, men at vokse op og være åndeligt moden indebærer at du
selv tager vare på dit eget indre barn, med
alle dets
behov og ønsker, at du virkelig bekræfter og anerkender dets
ret til at eksistere - igen og igen. Dette gør du ved at være
åben over for dit indre barns impulser og ved at være opmærksom på
dets behov, mens du samvirker med verden omkring dig.
Forbind dig
nu bevidst med dit energifelt; vær fuldstændig til stede inden i
dig selv og mærk dit indre barn i din mave. Tag en rolig indånding
og mærk, hvordan lyset udfylder din aura, dit eget rum. Dette er
et helligt rum. Du har evnen til at se og iagttage din indre
essens, din egen skønhed og visdom, din egen værdi og din
kærlighed. Hvis du har én opgave i livet, så
er det denne: at se, værdsætte og acceptere din egen
unikke styrke, den juvel som du er. Det er dét, det drejer sig
om; dette vil vække Kristus bevidstheden i dig og derved vil den
stråle ud til andre af sig selv, dette er ikke noget du skal gøre
en indsats for at opnå, for det er lige netop dét der opstår ved
kunsten af at du forankrer dig dybt i dit eget fundament og forbliver
der i dit eget væsen.
Dette er
også måden man bogstavelig talt healer de gamle traumer på, som du
trækkes med: du kan lette deres emotionelle ladning ved at finde en
balance mellem dine mandlige og kvindelige energier. Den mandlige
energi bringer dig tilbage til dig selv, den hjælper dig med at
skelne og slippe ting når det er nødvendigt. Den kvindelige energi
er din mildhed, den er din evne til at skabe forbindelse, forstå og
inkludere. Når dette fungerer ideelt arbejder den mandlige og
kvindelige energi sammen som en. Hver gang du er splittet og afskærer
dig selv fra dit fundament opstår der traumer, for når du er ude af
balance og har mistet kontakten med dig selv, kan smerten ved
afvisning - især den emotionelle afvisning - påvirke dig dybt og få
dig til at miste kontakten med dine følelser.
Ved indre
observation og dybtgående regressions-terapi kan du lære meget om
dine tidligere traumer, dette er ofte en nyttig måde at få indsigt
på. Men kernen i al healing og selvhelbredelse er at vende tilbage
til dig selv, at omfavne dit eget selv og anerkende dine grænser
samtidig med du forbliver blid, rolig og åben inden i. Og netop ved
at du forbliver hos dig selv, vil du også være i stand til at gøre
meget for andre, i kraft af den du er og det du udstråler.
Nyd for et
øjeblik at være dig selv stille og roligt. Slap af og vov at være
den du er - du er smuk! Kristus energien vækkes i jer alle
sammen. Føl tilstedeværelsen af denne kristusenergi i dit indre
rum.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar