Maria Magdalene kanaliseret af Pamela Kribbe
Oversat af John Jørgensen
Kære brødre og søstre,
jeg er fuld af glæde over at være her sammen med jer. Mit hjerte
åbner sig virkelig op fordi jeg elsker jer så meget. Jeg er nu fri
fra de jordiske byrder, så jeg kan nemt se din skønhed og dit mod,
mens du bevæger dig fremad i dit liv på Jorden, jeg ville ønske du
kunne se det selv. Du bliver meget ofte fanget i selvfordømmelse og
forklejning af dig selv og det gør det svært for dig at modtage alt
det der gives til dig. Jeg kan se at din energi ofte er bundet i
knuder: dine øjne er lukket og du fængsles af din egen negative
selvfordømmelse. Men det er forventeligt da I alle bliver udsat for
en følelse af uværdighed når I fødes på jorden; dette er en del
af det at være på Jorden. Energimæssigt er jorden faktisk dækket
med en følelse af selvforklejning og selvfordømmelse og den
overføres fra generation til generation. I barndommen bliver enkelte
mennesker velsignet ved at opleve den følelse af uskyld og
spontanitet der er så naturligt for livet. Men som et inkarnerer
menneske på Jorden bliver din bevidsthed ofte overskygget af den
negativitet og frygt der findes her.
Jeg er her for at minde
dig om din sande natur og for at hjælpe dig til at vågne op i dit
hverdagsliv. For selv om Jordens energi kan være meget tæt og tung,
så kender jeg din sjæls styrke. Du er i sandhed lysets forkæmper,
selvom det ser ud til at du har glemt denne kendsgerning. Jeg føler
nogle gange sorg og en form for tristhed over at se du føler dig så
fortabt, for som du ved så er jeg forbundet med dig fra mit hjerte
og jeg har stadig menneskelige følelser.
I dag vil jeg gerne
fortælle dig en historie om hvad der skete mellem de to køn, mellem
mænd og kvinder, fordi meget af den mørke energi, og den dybe
følelse af uværdighed du oplever, har at gøre med denne historie.
Som du ved handler dette om seksualiteten. Seksualitet bør være en
kilde til lys og kærlighed, et ægte møde mellem sjæle. I en sand
seksuel forening er I åbne fra hjertet, det er en ekstatisk og
lyksalig oplevelse at møde et andet menneske på dette niveau. Men
det er tragisk at der kun er så få mennesker på Jorden der kan
opleve den seksuelle forening på denne måde. Der findes så megen
dyb smerte i hjertet hos både mænd og kvinder på dette område,
for netop på det seksuelle område er I mest sårbare som mennesker.
I kender alle til
menneskehedens nyere historie, ved den nyere mener jeg de sidste fire
- fem tusinde år. Gennem hele denne periode er den kvindelige energi
blevet nedgjort og ydmyget af en aggressiv mandlig energi. Hos
kvinder, har dette skabt et meget dybt sår, men det har også skadet
mænd. På grund af den aggressive mandlige energi, der var
fremherskende i hele denne epoke, har mænd ikke været i stand til
at udvikle deres følsomme og feminine side. Derved blev det svært
for mænd at vise deres følelser og skabe forbindelse til andre
mennesker fra hjertet. I den samme epoke har kvinder mistet kontakten
med deres selvværdsfølelse og myndighed, og på den måde har mænd
og kvinder mistet kontakten med hinanden og er blevet fremmedgjorte
overfor hinanden. Det seksuelle område, der er det mest hellige
forhold mellem en mand og en kvinde, er blev krænket. I stedet for
at være en nydelse er det blev til et område med megen lidelse. Jeg
ønsker nu at gå et skridt længere tilbage i historien og fortælle
dig om en epoke der ligger før den tid der er kendt af dig.
Der har været tider hvor
kvinder satte sig på magten og udøvede magt over mænd. Kvinder kan
fornemme denne evne i sig selv, for selvom de har været offer for
den mandlige aggression i mange liv, så kan de godt fornemme at de
har denne evne til at manipulere energien hos mænd. Jeg siger ikke
dette for at du skal føle dig skyldig eller skamfuld på nogen måde,
men fordi jeg ønsker at finde ind til essensen af det sår der
findes hos både mænd og kvinder. Derfor vil jeg nu bede dig om at
mærke efter i dig selv, om du kan genkende det sår jeg taler om. Er
det muligt for dig at føle ægte kærlighed i et forhold til det
andet køn? Kan du være en kvinde eller en mand uden at have
forbehold overfor det andet køn og uden at føle skam?
Det jeg siger er, at den
følelse af uværdighed, som I alle kæmper med, er tæt forbundet
med det seksuelle sår der findes i både mænd og kvinder. Nu er
tiden kommet til at heale dette sår, og her vil jeg især bede
kvinder om at hæve sig over problemet med den vrede og mistro de har
overfor mænd. Som mænd og kvinder har I både været offer og
gerningsmand i den lange historie om kampen mellem kønnene.
Forestil dig sammen med
mig, at du står foran din kæreste, hvis du ikke har en, så bare
forestil dig en eller anden stå foran dig. Tag først et kig på
flowet af at give: hvad giver du til denne person, hvad er du i
stand til at give? Tag et godt kig på din egen krop mens du
giver denne energi. Hvordan føles det i dit hjerte, hvordan føles
det inde i din mave? Hvis du opdager at flowet af at give bliver
afbrudt i nogle områder, så lad være med at fælde dom over det,
du skal heller ikke forsøge at ændre det, bare observer det. Se nu
på flowet af at modtage. Hvad modtager du fra din partner, og hvad
er du i stand til at modtage?
Nogle steder vil du
sikkert opleve at du både føles blokeret i flowet af at give og i
flowet af at modtage. Jeg vil gerne have dig til at forstå, at disse
blokader ikke kun er dine personlige, disse blokader har du arvet fra
menneskehedens historie, så du skal ikke dømme dig selv for at have
dem. Det som du er inviteret til at gøre i denne tid, er at heale
denne lidelse og ved at gøre dette, vil du også være med til at
heale den kollektive lidelse i menneskeheden. Du er meget stærkere
end du opfatter dig selv som.
Jeg vil nu invitere dig
til at lave en lille healings øvelse med mig. Jeg beder dig ikke
om at heale de smerter eller blokeringer du mærker i dig selv, men
jeg beder dig om at se på den smerte eller de blokeringer der findes
i din partner. Gør dette meget enkelt og bare spørg din
partner: "Hvad vil du gerne modtage fra mig? Hvad ville tjene
dig bedst? Hvad ville bidrage til at styrke dig i dit liv?"
Derefter giver du dette til ham eller hende på det energimæssige
niveau.
Jeg vil gerne have dig til
at have forståelse for din partner, især at du forstår den
specifikke smerte det modsatte køn har, fordi såret eller smerten
er forskellig hos mænd og kvinder. Mænd er blevet fremmedgjorte
overfor deres følelsesmæssige side, deres egen feminine natur, så
de længes efter en dybere forbindelse. Og kvinder har brug for igen
at forbinde sig med deres egen styrke og selvværd. Mænd kan hjælpe
kvinder til at gøre dette ved at vise dem deres sande skønhed og
styrke. Kvinder kan hjælpe mænd ved at tilgive dem og ved at tage
ansvar for sig selv. Når denne healing sker, kan der opstå et
virkelig smukt samspil mellem mænd og kvinder.
Selvom den spirituelle vej
dybest set handler om healing af dig selv, er det nu tiden til at
give hinanden hænderne og bygge bro mellem mænd og kvinder. Det er
ved at have ægte medfølelse og forståelse for hinanden, at du for
alvor vil heale dig selv også. I hæver jer over den gamle kamp og
lader igen seksualiteten blive en kilde til ægte glæde og samvær.
Når du kæmper med dit
indre mørke og en følelse af uværdighed, vil jeg bede dig om at
overveje, i hvilket omfang dette skyldes dine sår som mand eller
kvinde. Ved at være opmærksom på dette aspekt af dig selv, bliver
du mere forstående overfor dig selv og giver lov til at der kommer
mere lys ind i dit liv. På den Nye Jord, der bliver født i disse
tider, vil kvinder og mænd igen forenes i harmoni, og deres energier
vil supplere hinanden på en naturlig måde. Det er på det seksuelle
område at din sjæl og din åndelige energi, virkelig stiger ned til
Jorden, fra det højeste energi center til det laveste. Når der
opstår en seksuel forening fra hjerte til hjerte, er du tilbage i
midten af paradiset. Du føler dig ét med din ånd for et øjeblik,
og i dette øjeblik af samvær kanaliserer du den reneste energi ned
til Jorden.
Oprindelig var
seksualiteten sådan en dyrebar gave. Det faktum, at det er blevet
overskygget af en mørk og smertefuld energi, er en stor belastning
for jer alle. Dette er årsagen til mange af jeres emotioner med
ensomhed og fortvivlelse, men der er mange tegn på håb i denne tid.
Mænd og kvinder forsøger virkelig at etablere en sand forbindelse
med hinanden. Der hviler en tung byrde på jer alle, men der er også
et stort potentiale for healing.
Igen vil jeg invitere jer
til at se på jer selv, som jeg gør det fra den anden side af
sløret. Jeg beder dig nu om at være ét med mig og se på jer selv
gennem mine øjne. Kan du se jer selv som de smukke og modige sjæle
i er? Der er intet galt med jer - ingenting! I er perfekte
væsener. Jeg ønsker du kunne acceptere dette faktum fra mig.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar