Pamela
kanaliserer Maria Magdalene
Oversat
af John Jørgensen
Kære
venner, jeg er fyldt med respekt for den vej du følger. Jeg er Maria
Magdalene og jeg har også været på jorden i en jordisk krop. Jeg
har oplevet den forvirring, de emotioner og det mørke som kan være
til stede i et menneskeligt liv. Jeg har også oplevet lyset, med
øjeblikke af indsigt og dyb ekstase, fordi jeg følte min sjæls
tilstedeværelse, og den oplevelse løftede mig ud af forvirringen og
væk fra det jordiske livs ensomhed.
Det er
karakteristisk for et menneske at det bevæger sig frem og tilbage
mellem lys og mørke og det er også meningen med det jordiske liv,
at man skal forstå og respektere de modsætninger der forekommer,
både i dig selv og ude i verden. Både lyset og mørket har skatte i
sig. Fra Altets perspektiv, der overstiger jordlivets dualitet,
findes der ingen konflikt mellem lyset og mørket; derfra findes der
kun den dynamik der opstår mellem disse to modsætninger.
Gennem
mørket kommer du ned i så store dybder at det kun er muligt at
opleve disse gennem det menneskelige sind og dets emotioner i en
menneskekrop. Fra disse dybder kan et lys fødes som vil tilføje
noget nyt til skabelsen, til universet og til kosmos. Det du gør
mens du er her på Jorden er særlig værdifuldt. At blive splittet
mellem følelser af smerte, ensomhed og forvirring, samt ekstase,
lethed og glæde, er en del af livet i det dualistiske jordiske rige.
Accepter disse udsving for det gør livet så meget lettere for dig.
Du kæmper
meget ofte mod disse udsving, fordi du helst vil undgå at føle dig
elendig, så du kan vende tilbage til lyset så hurtigt som muligt.
Men ud fra denne modstand mod mørket opstår der en kunstig
adskillelse mellem lyset og mørket, mellem godt og dårligt, og det
bevirker at de bliver modstridende: således at lys er godt, mørkt
er dårligt, men denne modsætning skaber en falsk dualitet der er
usand. Mørke emotioner har også en værdi og rummer meningsfulde
budskaber. Lyset alene er ikke nok. Mørket repræsenterer en enorm
magt, for ud fra mørket opstår muligheden for at blive et
selvstændigt individ der træffer sine egne valg og tager sine egne
beslutninger og samtidig et selvstændigt individ der udforsker nye
ting der får vedkommende til at vokse i styrke og selvbevidsthed.
Hele din sjæls evolution er afhængig af at du har kendskab til
mørket på en måde, så du kan samarbejde med det og transformere
det.
Når du
beskæftiger dig med sygdom, med fysiske symptomer som forstyrrer dig
og vælter dine vaner og din hverdag. Bliver det meget klart at
tilstedeværelsen af disse symptomer tvinger dig til at dykke ned i
mørket, fordi neden under smerten og den fysiske del af sygdommen,
befinder der sig et helt reservoir af emotioner der vil erkendes, da
de er blevet undertrykt gennem en længere periode. Det er sådanne
undertrykte stemmer i mørket, der ofte forsøger at fange din
opmærksomhed gennem dine sygdomme. Men du undertrykker ofte
sygdommenes budskaber, fordi din opdragelse og dit samfund har givet
dig så mange fordomme om hvad der er ondt og godt, eller hvad der er
acceptabelt og hvad der ikke er, så du i stedet for fokuserer på
det fysiske niveau, på sygdommens ydre aspekter.
Jeg vil nu
invitere dig til at se dybere på fænomenet sygdom, for på en måde
kan dette suspendere alle de fordomme der findes om det som er ondt
og godt. Sådanne fordomme er i sig selv ødelæggende for din indre
undersøgelse: udforskningen af dig selv. En sygdom er ikke ond i en
moralsk forstand. Den er selvfølgelig irriterende, ubelejlig,
lidelsesfuld og set i dette lys er det naturligt du længes efter
harmoni og sundhed, men selve sygdommen er ikke ond. Den er det
endelige resultat af en indre proces, en dynamik der opstår af at
undertrykke noget der ønsker at blive set, når sådan en
undertrykkelse sker, vil denne dynamik give sig til kende gennem
kroppen som en sygdom.
Se din krop
som et meget rent instrument. Mens dit hoved er fyldt med moralske
fordomme om hvad der er godt og hvad der er dårligt, forbliver
kroppen uden for dette. Kroppen kom før moralen og den befinder sig
uden for den dømmende og moralske sfære. Dette er i sig selv et
mirakel; for kroppen tilslutter sig ikke sådanne fordomme, den lader
sig ikke indfange af de fordømmende, frygtsomme og moralske stemmer.
I den forstand er kroppen det reneste instrument du har til din
rådighed her og
nu.
Betragt ikke
kun kroppen som en fysisk ting, som en klump fysisk stof, den er et
meget mere komplekst fænomen, en manifestation. Først og fremmest
er kroppen et energifelt. Føl dig selv fra top til tå, som du
sidder her nu. Vær opmærksom på toppen af dit hoved, dine fødder
og dine tæer, og mærk at der findes et altomfattende felt der
omgiver dig. Det felt stopper ikke ved overfladen af din hud, det
strækker sig længere ud og er større end din krop.
Det felt jeg
taler om er dit energifelt, dette felt er meget tæt forbundet med de
celler og organer der udgør din krop på det fysiske plan. Kroppen
er dybt sammenflettet med dette felt; det ene eksisterer ikke uden
det andet. Føl dette levende felt i og omkring dig og skab
forbindelse med det. Træk vejret ind i din mave og slap af. Dette
felt indeholder sandheden om dig, det er helt tæt på dig, det
omgiver dig og gennemsyrer dig, og alligevel kan du ofte ikke mærke
det, fordi dine tanker virker som en barriere der holder dig væk fra
de impulser og signaler der stammer fra din krops virkelighed.
Denne
tankebegrænsning består af fordomme og regler om hvordan tingene
bør være, den finder på regler for det som kan tillades og det som
ikke kan. Denne barriere fungerer som et afskærende sværd, fordi
den inddeler dine oplevelser og følelser i forskellige kasser,
således at dit jævne livsflow og forbindelsen med helheden bliver
afskåret og fragmenteret. Prøv at føle dette felt uden at tænke
over det; bare giv det lov til at være der. Sig "Hej" til
din krop, til det sofistikerede og finjusterede energifelt som det
udgør. Din sjæl er lige så meget til stede i dette felt, som den
er tilstede i dit hjertes fysiske celler, dine organer og dit blod.
Det er alt sammen meget tæt forbundet med hinanden. Det som afbryder
din forbindelse til dette levende felt er dine tanker der opdeler og
fordømmer. Giv slip på dette nu ved at byde dig selv velkommen. Gå
imod alle disse mange århundredes fordomme, ved at sige "ja"
til dit hjerte, til din mave, til alle de emotioner du har inden i
dig og til det såkaldte gode og dårlige, se på alt dette
som en helhed. Vær fri i dig selv! Få den opfattelse, at alt det
der lever her i dette felts område, har værdi, er godt og er
velkommen.
Forestil dig
at du med din bevidsthed kigger på de ydre grænser af dette felt.
Se om du kan fornemme hvor langt ud det strækker sig, mærk hvor
stort dit felt er. Forestil dig med din bevidsthed at du glider
ganske let hen over disse grænser og at du bekræfter: "Ja,
dette er mig, det er den jeg er nu og det er godt; Alt har lov til at
være der som det er". Vær også opmærksom på, om feltet
strækker sig ned under dine fødder, om det kommer i kontakt med
Jorden. Hvis det ikke gør dette fuldt ud, så flyt din bevidsthed
ned til lige under dine fødder og mærk hvordan Jordens energi byder
dig velkommen.
Moder Jords
støttende og nærende kraft hjælper dig til at føle dig mere
afslappet og stille inden i dit eget energifelt, helt uden
fordømmelser. Jorden og din krop hører sammen; de arbejder ud fra
den samme dynamik, den samme visdom. Dette er begyndelsen på at
forbinde sig med energien i en sygdom eller en lidelse; gør dig selv
fri for alle dine fordomme og kom hjem til dig selv. Mærk hvordan du
har brug for denne forbindelse og hvordan du har savnet den. At
bedømme og sammenligne sig selv med andre er skadeligt, for det
skaber spændinger og nervøsitet.
For at kunne
forstå en sygdom er det nødvendigt at komme hjem til dig selv, at
sige "ja" til den du er, og at begive sig ind i det
ufordømmende felt, der både findes inden i din krop og omkring den.
Når du falder til ro og finder ind i en tilstand hvor du stille
observerer tingene som er og lader dem være, så forestil dig at der
vises en port foran dit indre øje. Bag denne port findes en del af
dig som du har gemt væk, som du ikke har ønsket at kendes ved. Din
krop oplever både lidelse og disharmoni, fordi du ønsker at holde
denne del af dig under lås og slå. Giv slip på dine tanker om hvad
denne del måtte være, og forestil dig nu at porten åbnes. Nu vil
denne energi, denne del af dig, få lov til at komme ud til din
rolige tilstedeværelse og til din opmærksomhed. Du føler ikke
længere noget behov for at holde den tilbage. Bare se på hvad det
er der kommer ud, hvad der vil vise sig for dig. Og husk - alt er
ok!
Hvis du
opdager at du er tæt på at fælde domme over det eller hvis du
begynder at tvivle på at processen virker, så giv slip på disse
tanker. Du behøver ikke at se noget som helst, bare nøjs med at
mærke efter hvad der kommer ud af porten og sig "ja" til
det. Hvis du føler en tunghed over det, hvis det skaber en bestemt
sindsstemning eller hvis du ser det som et billede eller en farve der
kommer ud af porten, så spørg hvor det hører til i din krop. Det
som kommer ud er en emotionel energi du har undertrykt, så spørg nu
hvor denne undertrykkelse finder sted i din krop. Sker det øverst
eller nederst i kroppen, er det i et bestemt organ eller på et
særligt sted i dit energifelt? Bare se efter noget inden for dit
energifelt der fanger din opmærksomhed. Lad din krop tale til dig;
den vil gerne kommunikere med dig for at give dig forskellige
forslag, så du bedre kan se noget. Åbn dig selv, og hvis det ikke
lykkes i første omgang, så gør det igen når du er alene og
befinder dig i en afslappet tilstand.
Forbind dig
med dette energifelt der ikke kender til nogen dom. Forestil dig at
der er en port, hvor noget som tilhører dig vil vise sig for dig,
noget som du tidligere har skubbet væk. Giv din bevidsthed og dit
lys lov til at bevæge sig ind til den del af din krop, der har lidt
under denne undertrykkelse. Det gør ikke noget hvis processen med at
forbinde dig til din krop, ikke giver mærkbare resultater med det
samme. Det du kæmper imod er æld-gamle traditioner med at opfatte
tingene på basis af fordømmelse og frygt. At genoprette en ren
intuitiv forbindelse med din krop, kræver at du bøjer dig for dig
selv i en ufordømmende tilstand af stilhed, igen og igen. Hvis du
gør dette regelmæssigt, vil du begynde at forstå hvor effektivt
dette er. Selv hvis en meddelelse ikke kommer igennem til dig med det
samme, er det stadig godt at være sammen med dig selv på dette rene
niveau.
Her til
sidst vil jeg endnu engang bede dig om at opleve Jordens kraft under
dine fødder og også om at opleve hvordan hun er til stede i din
krop. Føl den naturlige styrke og fraværet af fordømmelsen i
hende. Jorden ved instinktivt hvad det er du har brug for til at
heales, både på det fysiske og det emotionelle niveau. Modtag
hendes styrke nu og vær åben for Jordens kraftfulde energi i din
krop.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar