Kanaliserings
workshop del I
Pamela
kanaliserer Jeshua
Oversat
af John Jørgensen
Kære
venner, jeg er Jeshua. Jeg er din bror. Modtag mig i jeres midte. Jeg
er en del af din åndelige familie, og jeg ønsker at du vil genkende
mig som din bror, et menneske der befandt sig iblandt jer.
Jeg er meget
glad for at være her hos dig. Jeg ser din skønhed og din
udstråling. Du ved jeg ikke har til hensigt at lære dig hvordan du
skal handle, eller fortælle dig hvad du skal tro på. Mere end noget
andet, så ønsker jeg at minde dig om hvem du er. Jeg vil have dig
til at genkende din egen storhed, så giv mig venligst lov til at
berøre denne storhed i dig. Forestil dig at jeg står foran dig, og
at du ser mig i øjnene. Kan du mærke vores enhed? Du bliver bevæget
af min energi, fordi du genkender den som energien hjemmefra. Og min
besked til dig er, at du kan komme hjem
nu. Dit sande hjem er her, og jeg er her for at byde
dig velkommen Hjem.
Så forestil
dig at du er hjemme og at du kan slappe af. Du kan være
fuldstændig dig selv; du behøver ikke at skjule noget. Du behøver
ikke at skjule din frygt, din tvivl, din angst og endnu vigtigere; du
behøver ikke at skjule din egen storhed.
Du har
gennemrejst hele universet - I er evige væsener. Hvordan kan
det være at du tænker så lidt om dig selv? Især nu i denne tid på
Jorden, hvor det er meget vigtigt du husker hvem du er. Du er klar
til at gå videre og forlade din fortid. Ja, det er sandt at I alle
bærer på dybe smerter og sår inden i jer, der stammer fra
fortiden, og ofte bliver I forblændet af denne smerte. Så kan det
ske at du ikke genkender hvem du selv er uden denne frygt og smerte.
Du bliver let hypnotiseret af den, og dette forstærkes ofte af de
frygtsomme overbevisninger der findes i dit miljø og dit samfund. Og
så sker det at du bliver fastlåst i de lavere vibrationer, samtidig
med du vibrerer på et højt niveau i dit hjerte og i din sjæl. Det
gør mig ondt at se dette ske for dig, for jeg ser tydeligt din
visdom og din høje vibration. Jeg ønsker at holde et spejl op foran
dig, for i virkeligheden bliver alle dine livs-spørgsmål ikke
besvaret af nogen autoritet eller viden der befinder sig uden for
dig, den bliver besvaret af din egen medfødte visdom. Hvis du husker
hvem din sjæl og dit sande væsen er, vil al den viden du har brug
for stå til din rådighed.
Når folk
kanaliserer det som de virkelig ønsker i deres hjerte, forbinder de
sig med Hjemmets energi, med deres sande væsen. De længes efter
denne energi og det er kun naturligt at have denne længsel. Det er
ikke naturligt at leve i en anspændt, frygtsom sindstilstand, så
jeg vil stærkt opfordre dig til at følge dette ønske inden i dig.
Det du virkelig ønsker er at manifestere din sjæl på jorden, og
for at forbedre dine kanaliseringsevner skal du kigge på din hverdag
og observere når du føler dig afslappet og følger dit naturlige
flow, læg mærke til når du føler fred i sindet og er inspireret.
På sådanne tidspunkter er det lettere for din sjæl og dine guider
at få kontakt med dig. Udfordringen for dig er at holde dette flow i
gang, det vil sige at holde denne tilstand med høj vibration intakt,
når du konfronteres med lavere vibrationer, som f.eks. frygt eller
vrede.
Nogle af jer
føler mest trang til at trække jer ud af denne verden med de lavere
vibrationer, for så ville det blive lettere at forblive i en
fredelig vibration der er mere naturlig for jer. Og jeg kan godt
forstå I har dette ønske. Men for at du virkelig kan blive hel, har
du brug for at erkende, at de lave vibrationer du ser ude i verden
også findes inden i dig - du føler også frygt, vrede og
sorg. Så den reelle udfordring for dig som menneske her på Jorden,
er at omfavne disse lavere vibrationer med din sjæls Lys. At flygte
fra denne verden ville være at flygte fra dig selv, og i denne tid
på Jorden er det yderst vigtigt, at folk der kanaliserer deres sjæl,
også forbinder sig med Jorden og tilværelsen her. Vi har brug
for dig her.
Den smukke
besked jeg har til dig i dag, er at der nu er skabt mulighed for at
være på Jorden som den du virkelig er. Du bærer på så megen
nervøsitet og dårlige minder om at udtrykke sig selv fuldt ud her
på Jorden. Du har ofte følt du var anderledes; du følte dig som en
fremmed eller en outsider fra samfundet. Men hvis du nu betragter det
menneskelige samfund på Jorden, så ser du at der er en krise i
gang. Set fra et energimæssigt niveau eksisterer der en stor tæthed
på jorden som danner frygtsomme mønstre. Men i dette tætte lag er
der nu opstået åbne huller, så at sige. Generelt er folk begyndt
at åbne sig for noget andet, for en anden form for vejledning, fordi
de indser, at de ikke kan holde fast i nogen former for ydre vished.
Menneskeheden som helhed ønsker, og har brug for, et spring fremad i
deres bevidsthed. Det er vigtigt at du kender dit eget naturlige
ståsted inden for dette energifelt.
Det er
rigtigt at du er anderledes. I dit hjerte lytter du til en anden
sang, så at sige og du evner at forblive tro mod den. Men alligevel
har du din plads i denne verden. Og når du omfavner dine laveste
vibrationer med dit Lys, får du en sand forståelse for, hvad andre
mennesker gennemlever. Dette vil gøre det muligt for dig at kigge på
andre mennesker med medfølelse, selvom de er meget forskellige fra
dig. Dette betyder ikke at du skal lide sammen med dem. For samtidig
med du forbliver til stede i de gamle energier, kan du også være en
indbygger på den Nye Jord. Du kan forblive tro mod din egen højeste
vibration mens du stadig lever blandt de lave vibrationer. Et tegn på
sand modenhed som sjæl; er at du genkender hvem du er; at du ikke
føler dig afvist af samfundet, at du indser du er kommet her for at
indføre en ny form for bevidsthed; og at du nu er meget velkommen på
Jorden.
Så min
besked i dag er dobbelttydig. På den ene side er jeg fuld af lykke
og opstemthed over at se din skønhed så tydeligt, og over at du er
klar til at tage et spring fremad. Men i samme grad som fortiden
stadig holder fat i dig, og du føler at din frygt og tvivl trækker
dig ned, så ønsker jeg at tale meget direkte med dig. Det er meget
nemt at blive trukket ned af disse lavere vibrationer, fordi der
stadig findes så megen tæthed på Jorden, men jeg ønsker virkelig
at vække dig, især i de øjeblikke hvor du føler dig nede. Så
husk i disse øjeblikke: at du er klar, at du er moden og at du er
hel.
Her til
sidst vil jeg bede dig om at se på dig selv gennem mine øjne. Jeg
ser din skønhed, samtidig med at jeg også ser din sårbarhed.
Jeg fælder ingen domme over dine lavere vibrationer eller dine
frygtsomme emotioner. Føl denne accept; føl at jeg accepterer alt
ved dig og føl Hjemmets omfavnelse.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar