Pamela kanaliserer
jorden
Oversat af John
Jørgensen
Kære venner,
Jeg er Jorden. Jeg elsker
dig, I er mine børn. Du bevæger dig rundt på min overflade mens du
er optaget af det pres du udsættes for i din hverdag og jeg følger
dig og ønsker at opfordre dig til at vende tilbage til kernen af den
du er. Jeg ønsker at vække dig til den du er i din indre essens.
I befinder jer alle på en
indre rejse; din sjæl ønsker at stige helt ned på jorden og
fusionere med en menneskekrop for at leve og manifestere sig her.
Samtidig med du søger efter måder hvorpå du kan hæve dig over
din menneskelighed, forsøger din sjæl at omfavne legemliggørelsen.
Din sjæl ønsker at være et menneske, at komme helt ned på jorden
og skabe en fusion mellem sjæl og menneske. Dette er dit formål på
Jorden.
I dag skal vi tale om
rodchakraet, energicentret der findes nederst på din rygsøjle, det
er det chakra der befinder sig tættest ved jorden og som er mest
påvirket af Jorden. I mange af jer er der frygt forbundet med
rodchakraet. Hvis du kunne se rodchakraet hos de fleste mennesker på
Jorden, ville du bemærke at det er fragmenteret, det er ikke helt,
undertiden er der endda et tomrum hvor det skulle være. Resultatet
er at mange mennesker tvivler på om de virkelig hører hjemme her på
Jorden. De tvivler på om de virkelig kan føle sig trygge og
velkomne her.
Jorden er et sted der har
et meget stort potentiale for rigdom og overflod, og med dette mener
jeg en overflod af oplevelser for dig som sjæl. Der kan opnås megen
glæde og inspiration her, men i øjeblikket findes der meget mørke
på Jorden. I mange århundreder er menneskeheden blevet fanget i
illusioner og frygt, der kan gøre livet på Jorden til et helvede,
og på den måde er der faldet et slør hen over din naturlige
visdom. Der er opstået en fremmedgørelse der rækker helt ind til
kernen af dit væsen.
Evnen til at leve i ordets
sande betydning - at leve med glæde og inspiration - kan kun komme
fra naturen, men du har sat dig selv i et modsætningsforhold til
naturen. Menneskeheden har stædigt forsøgt at hæve sig over
naturen og prøvet at presse omverdenens virkelighed ind i rammerne
af deres struktur, men dette fungerer ikke. Du bor midt i ruinerne af
et gammelt verdensbillede, der hastigt er ved at miste sin gyldighed.
Dette var et verdenssyn hvor menneskeheden så sig selv som
organisator og manipulator af den verden der omgiver dem. Mennesker
forsøgte at kontrollere naturen ud fra deres sind og af samme årsag
blev de meget fremmedgjorte overfor sig selv. Mennesker mistede
kontakten med det der er mest naturligt for dem: deres følelser og
deres enhed med naturens virkelighed som omgiver dem.
Når du mister
forbindelsen med det liv der er inden i dig, mister du også
forbindelsen med det liv der er uden for dig. Derved udvikler der sig
en kulde, en hårdhed, som kan observeres i mange menneskelige
hjerter. I mange mennesker ses det også tydeligt i rodchakraet, at
de ikke føler sig forbundne med Jorden på en levende og vital måde,
dette er på grund af den frygt og undertrykkelse der har lagret sig
der.
I tidligere kanaliseringer
har jeg talt om hvordan sjælen stiger ned til jorden. Hun ønsker i
høj grad at inkarnere her, hun ønsker at komme ned i den fysiske
materie på det dybeste niveau, så hun kan bringe lys til Jorden og
gøre materien levende indefra. Vi har talt om en rejse gennem de
nedre chakraer, en rejse der begynder i hjertet og strækker sig ned
gennem maven: via solarplexus, til navlechakraet og ender ved
rodchakraet nederst i ryggen. Det som vi vil tale om i dag er
rodchakraet. Hvordan kan du heale denne del af dig selv, den frygt og
tvivl der befinder sig der? Hvordan kan du finde svar på disse
spørgsmål: "Må jeg være her? Er jeg velkommen her? Kan jeg
lade mit lys skinne ned til det dybeste niveau, til kernen i mit
liv?"
Du er så vant til at leve
i overensstemmelse med den verden der befinder sig udenfor dig, som
også omfatter alle samfundets forventninger til dig, men
menneskeheden har nu brug for mennesker der vil gå ned ad en ny vej,
således at naturen kan genoplives. Og dette vil sige naturen i mig -
din mor, Jorden - og aller mest den natur der er inden i dig selv.
Dette gør du ved at føre en ny livfuldhed ind i de hårde og frosne
dele af dig, således at de smelter, bliver varme og kan strømme
frit igen.
Hvordan kan du skabe denne
proces i dig selv? Hvordan kan du observere, omfavne og frigive den
grundlæggende frygt der er låst fast i rodchakraet? I dag vil jeg
omtale tre måder som du kan gøre dette på.
Den første måde er at
komme ud og opleve naturens skønhed. Dette vil berolige dit første
chakra, rodchakraet, mellemkødet - alt sammen navne for det samme
center - dette er en blid måde at lokke det til at åbne sig på og
føle sig hjemme på Jorden, for at gøre dette skal du finde et sted
i naturen hvor du føler dig godt tilpas. Et sted hvor du åbner dig
for naturens skønhed: træerne, planterne, blomsterne, dyrene,
fuglene, skyerne, himlen og årstidernes rytme. Et sted hvor du kan
føle en dyb glæde over den atmosfære og skønhed der findes i
naturen.
Find et sted til sådan et
formål, hvis du ikke kan komme udendørs, så kig på en plante
eller en blomst i dit værelse. Der findes altid noget af naturen i
dine omgivelser. Tag dens naturlige skønhed til dig og mærk også
hvad denne skønhed består af. Dette er ikke en overfladisk skønhed,
det er ikke et ideal der er blevet kategoriseret af andre som smuk
eller grim i henhold til menneskets standarder. Det er derimod en
skønhed der udspringer fra sin egen indre natur. Det er livet selv
du oplever som denne skønhed: Det som berører dig kan være den
enkelhed og hengivelse der gennemstrømmer en plante eller et træ
der er ét med årstiderne, det kan være en fugl der synger eller
det kan være uskylden hos et dyr der lever i samklang med naturen,
legende og blidt.
Det jeg beder dig om er at
genkende dig selv som en del af naturen. Du tror ofte du er
afskåret fra naturen, fra den harmoni og balance som findes der, men
du er selv en del af naturen. Prøv at føle dette mens du tager
skønheden, balancen og naturens rytme ind, for så vil disse
kvaliteter også gennemstrømme dig. Din mentale aktivitet kan
faktisk bygge hindringer i vejen for denne følelse og fortælle dig
at du ikke hører hjemme her, men du er hele tiden en del af naturen
for du bor i en krop.
Prøv at beundre din krop
på samme måde som du beundrer noget i naturen. Og for at gøre
dette, skal du begynde at opleve din krop indefra, ikke udefra, oplev
den sådan som den ser ud nu, se ikke på om den opfylder visse
standarder. Alle de billeder af skønhed som samfundet kommer med,
udgør en tung byrde som du lider under, og som er kunstig og falsk.
Disse standarder er ligeså følelseskolde og kunstige som den
mentalitet der skaber dem og foreskriver dem - de er ikke ægte!
Bare kig på fuglene og på
træernes blade. Ikke én af dem er helt magen til de andre, hver
enkelt af dem er unik. Men du skal ikke sammenligne den ene med den
anden, bare se på den naturlige harmoni og balance der udstråler
fra hele naturen, når du går igennem en skov eller går langs en
strand. Det som gør et menneske stille inden i, er når det går ude
i naturen, det er naturens enkelhed - åbenbaret i al sin
kompleksitet. Mærk hvordan du selv er en del af naturens uskyld,
såvel som en del af dens flow. Ude i naturen kan du være dig selv:
og her ønsker naturen også at udfolde sig gennem dig på en glad og
afbalanceret måde.
Nu går vi et skridt
videre. Ret nu din fulde opmærksomhed på din egen krop. Du kan
udføre denne øvelse - hvis du vil kalde den det - når du er hjemme
eller også når du befinder dig et smukt sted ude i naturen, hvilket
måske er det bedste. Ret din opmærksomhed indad og forestil dig, at
du selv er ligeså meget en del af naturen som et smukt træ.
Energierne gennemstrømmer dig, og dine væsker strømmer inden i
dig, de ved præcis hvorhen de skal gå. Dit hjerte slår, dit blod
strømmer og alt ved hvad det skal gøre, selvom din krop er en
kompliceret organisme. Alle organer ved hvad de skal gøre og derfor
har de en naturlig tendens til at skabe sundhed og vitalitet. Mærk
at du selv er inkluderet i den fornyende og helbredende kraft der
tilhører naturen. Der er så mange healende strømninger til stede i
naturen, og de står alle sammen til rådighed for din krop. Dine
levende celler ved, hvad du har brug for, fordi din krop er en meget
klog organisme.
Tænk nu på at din krop
har sit eget sprog. Din sjæl åbenbarer sig selv inden i kroppen og
igennem kroppen og dette er noget som sjælen virkelig længes
efter at gøre! Kroppen er ikke noget der er underordnet eller
lavere, kroppen er en vidunderlig bog, en manual over sjælen.
Forestil dig nu, at du har fået denne krop som en vidunderlig gave
fra skabelsen. Føl den respekt som skabelsen udviser overfor din
krop, og mærk hvordan livet ønsker at værne om dig. Du er så vant
til at se på din krop udefra og kritisere den, føl den nu indefra,
mærk hvordan den udspringer fra en uendelig kilde til vitalitet og
glæde, og mærk hvordan du kan give den form og nære den med den
styrke du har i den dybeste del af din sjæl.
Forestil dig, hvordan en
varm livskraft kommer frem fra dit rodchakra. Du kan se den røde
farve omkring den - eller enhver anden farve - da dette er noget der
opstår spontant. Føl hvordan ilden fra denne dybe livskraft skaber
en healende varme der strømmer ud gennem hele din krop: dine ben,
din rygsøjle, din talje. Giv det lov til at strømme op til dine
skuldre og ud i dine arme og hænder. Mærk din jordforbindelse, mærk
dine fødder indefra og mærk hvordan de hviler på mig, Jorden, føl
også den livskraft der er tilgængelig fra jorden. Stil nu dette
spørgsmål til din krop: "Har du det godt, er der noget jeg kan
gøre for dig? Har du brug for noget fra mig?" Bare stil
spørgsmålet og vent derefter tålmodigt. Det er muligt at kroppen
ikke svarer med det samme. Måske har du brug for at lære at tale
med din krop på denne måde, men det kan sagtens lade sig gøre.
Kroppen lytter til dig. Du
er dens drivkraft, så selvfølgelig ønsker kroppen at komme i
kontakt med dig - derfor kan du roligt stille den spørgsmål. Lad nu
forsigtigt din opmærksomhed gennemgå hele din krop. Start med dit
hoved. Lad din opmærksomhed kredse omkring dit hoved, som en blid
hvisken eller en blid strøm der omgiver det. Forestil at din
opmærksomhed er som en meget blød brise, der blidt spørger din
krop: "Er alt i orden med dig? Kan jeg hjælpe dig? Du er sådan
en smuk gave. Kan jeg omgive dig med noget du har brug for?"
Selv det flow der opstår fra den bløde brise, som din opmærksomhed
danner, vil stimulere dine celler og gøre dem lykkelige. De danser
glade omkring når din opmærksomhed berører dem med din kærlighed.
Lad nu din opmærksomhed
cirkle rundt omkring din hals og dine skuldre. Lad den strømme ned
gennem dit hjerte, gennem dit solar plexus og ned gennem dit navle
chakra, og til sidst helt ned til dit rodchakra. Tag et godt kig på
dette. Du vil måske få et billede eller en følelse af dit
rodchakra, som er placeret ved dit haleben nederst i ryggen. Måske
kan du føle noget der; måske kan du føle en gammel frygt, en
overbelastning eller en blokering, men du behøver ikke at gøre
noget ved det. Du behøver kun at være til stede mens denne bløde
brise forsigtigt kærtegner det. Selv hvis du ikke føler noget eller
ser noget, er det okay.
Bare vær til stede med
din opmærksomhed, for din opmærksomhed healer det: Dette er en
befrielse for kroppen. Kroppen ønsker at blive set og hørt, ikke
kun som en mekanisme der giver dig mulighed for at gøre noget;
kroppen ønsker at blive værdsat for sin egen skønhed. Og her
drejer det sig ikke om den skønhed du ser som billeder i aviser og
magasiner, det drejer sig om den form for skønhed en fugl har der
sidder i et træ, eller en frø har der sidder ved bredden af en sø.
Dette er skønheden ved den almindelige måde at være på, den sunde
skønhed med dens naturlige farver og former. Det er den form for
opmærksomhed din krop ønsker at modtage fra dit sind, og den ønsker
også at vide at du værdsætter den.
Lad nu forsigtigt denne
brise flytte sig ned langs dine ben. Bevæg dig ned fra rodchakraet
til dine knæ og videre ned i dine ankler, dine hæle, dine fodsåler
og helt ud til alle ti tæer, Mærk hvordan du selv bæres med af
livets flow. Der finder en healende indflydelse sted på grund af din
indre opmærksomhed i denne øvelse, hvis du ønsker at kalde den
det. I virkeligheden er det kun et spørgsmål om at genkende den
kilde som du selv stammer fra.
Først begynder du med det
første skridt, som er at opleve skønheden i naturen. Dernæst
følger det andet skridt, som er at genkende den samme skønhed inden
i dig selv og i din krop. Du er selv en del af naturen og en del af
det naturlige livsflow, du behøver ikke at gøre noget for at opnå
dette, for du er det allerede. Det tredje skridt er at forbinde dig
med den livfuldhed og dynamik der findes inden i dig, og også
at forkæle dig selv ved at opleve den styrke og sikkerhed der findes
i dit rodchakra. Ved forkælelse mener jeg noget andet end det du
måske ville forvente. Jeg vil nu bede dig om at møde barnet inden i
dig, ved at forestille dig, at du er et femårigt barn. Tænk ikke
for meget over det, men prøv at mærke dette barns krop, dets
livskraft og dets ungdommelighed. Det befinder sig midt i sin
udvikling, så det er nysgerrigt og ønsker at vide alt muligt.
Dette barn lever stadig et
sted inden i dig, og nu beder jeg dig om at forbinde dig med det og
gøre hvad dette barn vil gøre. Det kan være at barnet i dig føler
sig ængstelig fordi det har været undertrykt eller er bange. Derfor
kan det ske at den første måde, som barnet præsenterer sig selv
overfor dig, er gennem en negativ emotion, der synes at modsige
tanken om at forkæle dig selv. Men det som jeg gerne vil have dig
til at forstå, er at dette barn er det mest spontane i dig, dette
barn udgør den del af dig der ikke består af tilpassede
følelser der anses for passende og korrekte, eller af de følelser
du er opdraget med gennem din opvækst i samfundet. Dette barn udgør
din oprindelige natur, det rummer den del af dig der indeholder din
originalitet og derfor er det den mest naturlige og spontane del af
dig.
Prøv nu at gøre dette
barn synligt. Måske vil der ikke umiddelbart danne sig et billede,
men prøv alligevel at forestille dig det. Forestil dig at du nu er
et femårigt barn eller bare en alder der omkring. Vælg det første
billede du kommer til at tænke på, og kig så på hvordan barnet
ser ud. Er det lykkeligt eller ked af det? Griner det eller ser det
ulykkeligt ud? Er det muntert eller trist? Er det bange eller føler
det sig tryg? Ræk nu din hånd ud til dette barn og se om hun eller
han tager imod den. Vent tålmodigt, for du har al den tid du har
brug for til dette barn. Bed det om at sidde hos dig, og tag det i
dine arme.
Hos nogle mennesker vil
barnet elske at kaste sig i deres arme, og hos andre mennesker vil
barnet holde sig på afstand, fordi det føler mistillid, og dette er
også okay. Det vigtigste er at du forbinder dig med barnet, og
forsøger at forstå dets adfærd bedre, ved at du finder ud af
hvilke dybe emotioner der kan afsløres for dig gennem dette barn.
Umiddelbart handler det ikke om at heale barnet og gøre det bedre.
Det handler om at spørge barnet: "Hvad ønsker du fra mig nu?
Hvad har du lyst til at gøre? Hvad har du mest brug for i
øjeblikket?"
Dette er noget du ofte kan
gøre i din hverdag. Gør det til en vane at gå ind i dig selv, hvor
du spørger barnet i dig, hvad det har brug for nu. Således
forbinder du dig med livets oprindelige flow i dit indre, for sådan
noget afsløres meget lettere hos børn end hos voksne hvor det
emotionelle liv er blevet så struktureret og indskrænket af de
mange mentale regler. Lad den mest spontane del af dig komme i tale,
fordi denne del ønsker at komme i kontakt med dig så den kan
udtrykke sig gennem dig. Ved at du giver den lov til det kan den igen
blive en kilde til skønhed. Ikke en kunstig form for skønhed, men
en original vild skønhed som en rislende strøm, der nogle steder er
meget stille og ubevægelig og andre steder bevæger sig meget
voldsomt, mens den står ud i kaskader på vej ned fra klipperne.
Barnet i dig er som det levende vand der ønsker at bevæge sig og
flyde frit, så giv barnet i dig lov til at påvirke dig.
Genskab denne forbindelse
her og nu, igen og igen. På den måde fører du dig
selv tilbage til dit eget grundlæggende væsen. Det er vigtigt at
barnet i dig føler sig tryg, for det vil bevirke at du
oplever en sikkerhed i dit fundament, i dit rodchakra, i dit indre
væsen. Dette vil også indebære at du kan stole på dig selv når
du forbinder dig med dine dybeste emotioner. Det betyder også at du
ikke længere behøver at skjule dig overfor dig selv, men at du kan
se din egen frygt i øjnene og at du kan tilgive dig selv og omfavne
alt i dig selv. Når dette indre barn føler sig velkommen
i dig, har du erobret verden! For så er der ikke længere noget
der kan slå benene væk under dig, så har du sagt "ja"
til livet med dets op- og nedture, til de højeste tinder og de
dybeste dale. Dette er sikkerhed.
At vide du er sikker,
ligger ikke i at kunne forudse hvordan tingene vil udvikle sig i
fremtiden, eller i at blive bekræftet om en god fremtid så du kan
føle dig sikker i dit sind. At leve fuldt ud er at overgive sig til
de forandringer som kommer, det er at hengive sig til de uventede
sving og drejninger som en flod kan have, mens du stadig føler dig
sikker, og dette er kun muligt hvis du har tillid til livets eget
flow. Ikke ved hjælp af et sind der overvåger strømmen oppefra,
men ved at være selve flowet og samtidig forblive
tillidsfuld. Dette er sikkerhed og stabilitet, dette er en sand indre
styrke og det kan du kun finde inden i dig selv, i den del af dig der
er dit indre barn. At gøre dette kræver en enorm indsats af dig,
fordi du har fået lært at du skal beherske livet ud fra dit sind,
din mentale side. Men I vil alle blive bedt om at vende tilbage til
livets kilde, og dette kan ikke ske ved hjælp af sindet, dette kan
kun ske ved hjælp af det spontane element i din natur.
Tag ikke fejl, naturen er
ikke kaotisk. I naturen gælder naturlovene, men disse love er meget
anderledes end dem man kan forstå med det rationelle sind hvor
logikken gælder. I naturen handler det om at føle efter i sig selv
og mærke efter hvor livsflowet ønsker du skal gå hen. Bevar
kontakten med din krop og med naturen. Hold kontakt med barnet inden
i, så vil du kunne se at livet også agerer i overensstemmelse med
visse love, selvom disse love er af en helt anden natur. Disse love
handler ikke om logik, de handler mere om at lytte til det større
hele, og dette hele omfatter dig selv og samtidig har dette hele dit
velbefindende på hjerte. Du er forbundet med Altet og når du
virkelig giver dig selv hen til det, kan du mærke at du er styret og
støttet af noget uforklarligt, noget der er stort og godt, noget der
er trygt og sikkert.
Jeg er også en del af
denne større helhed. Jeg, Jorden, udgør en helhed for mig selv med
alt det som lever og blomstrer på mig. Men jeg er kun en lille del
af det større kosmos, og hele dette kosmos er gennemstrømmet af
noget du kalder Gud, jeg kalder det bare "liv": dette liv
er noget der er uendeligt og uforgængeligt. I er små gnister i
dette livsflow og uanset hvilken udformning du vælger, så er du
også uendelig og uforgængelig, i dette ligger den sande sikkerhed
som du kan opleve her på Jorden. Føl denne livsgnist der stammer
fra et stort flow af varm, bevægende og kærlig energi, der
gennemsyrer hele universet.
Jeg er med dig. Jeg vil
gerne være et eksempel på dette flow og sandheden omkring det. Se
skønheden der omgiver dig, som stadig kan ses på jorden i planterne
og dyrene, se også den skønhed, renhed og uskyld der findes i dig
og i de mennesker der omgiver dig. Prøv at se sådan på det igen og
vend tilbage til livet for at omfavne det.
Mange tak for din
opmærksomhed.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar