Sjælens mørke nat

Pamela kanaliserer Maria Magdalena

Oversat af John Jørgensen

Kære venner, jeg er din søster Maria Magdalena. Jeg befinder mig lige ved siden af dig som din meget nære ven. Jeg er ikke hævet over dig, men jeg er en som du kender indefra. Føl for et øjeblik vores dybe forbindelse - vi er ét, vi er en del af den samme familie.

Jeg har også gennemrejst den vej det er, at være et menneske på jorden, dér har jeg oplevet og udforsket de dybder der findes i dette, jeg er også blevet berørt af et klart og levende lys, der inspirerede mig og greb mig, det mindede mig om noget som fik mig til at drømme og længes efter en smukkere og bedre verden på jorden. Jeg har kendt til begge ekstremer, lyset såvel som mørket. Disse ekstremer er poler der hører sammen, man kan sige at de er hinandens drivkraft. Livet synes at handle om modsætninger: Lys og mørke. De følelser dette vækker ser også ud til at bestå af modsætninger, men der findes en skjult sammenhæng imellem dem; de kan ikke fungere uden denne sammenhæng, den ene kan ikke fungere uden den anden. Oplevelsen af Lys er kun mulig hvis man har oplevet lysets fravær, det vil sige oplevet kontrasten til det; mørket.

Lyset er aldrig mere synligt end når det lige kommer ud af mørket. Tænk bare på Solens første stråler ved dagens gry, det varme morgenlys der bader verden. Hvor dybt kan dette ikke berøre dig hvis du lige er kommet ud af en kold og mørk nat. Kontraster skaber dynamik - liv, bevægelse, vækst og forandring - så mørket har en funktion i vores liv. Men mennesker oplever ofte mørket som en modsætning til lyset; ikke som en drivkraft til vækst og forandringer, men som en fælde eller en grube du bliver fanget i, og hvor du ikke længere kan bevæge dig. Ud fra denne dybe grube ser det ud til at du har mistet kontakten med Lyset, som om det er blevet afskåret fra dig.

I kender alle den mentale tilstand det er at blive afskåret fra Lyset, dette er som at blive frataget en følelse af mening og formål med livet. Dette er faktisk at være død. Den eneste mulige måde man kan dø på er ikke en fysisk død, det er at ophøre med enhver bevægelse i dit hjerte, dine følelser og dit sind. Men i virkeligheden eksisterer døden slet ikke; din sjæl er evig og lever videre. Alt det der er dødeligt ved dig, er kun en udformning; din essens er evig, den kan ikke dø. Men du kan dog midlertidigt miste kontakten med din essens i sådan en grad, at du stivner indadtil og ophører med at bevæge dig. Når dette sker er du død indeni, og føler dig ekstremt deprimeret. Dette er en yderst pinefuld tilstand.

Rejs med mig for et øjeblik. Følg med mig ned i den deprimerede tilstand for at undersøge den med et åbent sind. Hvad sker der hvis nogen mister alt håb, så vedkommende krymper sig sammen og føler sig magtesløs overfor alle de emotioner der vælder op indefra? Normalt udløses denne reaktion af ydre begivenheder, der virker forstyrrende; begivenheder som denne person ikke kan placere i hans eller hendes referenceramme, og som får alt i denne persons liv til at blive usikkert. Dette kan være store ting som for eksempel døden hos en nærtstående, at man bliver syg, mister sit arbejde eller det kan være opbruddet af et parforhold. Dette er begivenheder der påvirker mennesker dybt, og som kan bringe dem ud til kanten af afgrunden.

I nogle tilfælde kan mørket dog også komme indefra uden nogen ydre årsag. For eksempel kan gamle emotionelle byrder, som du engang gemte i din sjæls hukommelse, dukke op til overfladen. Dette kan være lidelsesfyldte oplevelser, som eventuelt stammer fra tidligere liv, der uventet giver sig til kende, for eksempel kan det være mørke emotioner som frygt og tvivl du pludselig bliver nødt til at håndtere. Dybe oplevelser som afsavn, ensomhed og det at blive besejret kan også dukke op i din psyke uden grund. Dette kan slå benene væk under dig i ligeså stor grad som en ydre begivenhed kan.

Når en person bliver ramt af en depression, som en sjælens mørke nat, så kommer det altid med en oplevelse af at blive opslugt af sine emotioner og af at man er ude af stand til at kapere dem. Man oplever en strøm af lidelsesfyldte og tunge emotioner der virker for overvældende at bære. Du bliver overvundet af dem, eller sådan føles det, og derved bukker du under for en dyb følelse af magtesløshed. I starten lukker du af og nægter at se på emotionerne og derved bliver du fastlåst. Sådanne emotioner ønsker at strømme; det er afgørende for emotioner at de kan fortsætte med at bevæge sig fremad, på samme måde som en stor bølge på en strand. Men du er bange for at give dem lov til at gøre det, så du nægter at følge med på denne bevægelse, og derved lukker du af for disse overstrømmende emotioner. Ved at gøre dette opbygger du en dæmning, en indre barriere og siger: "Jeg kan ikke håndtere dette. Jeg vil ikke have med det at gøre, og derved skaber din reaktion en depression, ofte ud af ren magtesløshed, dette er en følelsesløs tilstand hvor man har lukket af fra livet. Efter en tid vil denne situation blive så uudholdelig, at du ikke længere ønsker at leve.

Set ud fra et jordisk perspektiv ønsker du at dø fordi livet er uudholdeligt. Men set ud fra sjælens perspektiv så er du allerede død, og dette er en oplevelse der er så pinefuld, at du vil gøre alt hvad du kan for at sætte en stopper for denne situation. Ønsket om døden er i virkeligheden et ønske om forandring, et ønske om at kunne leve igen. Folk der ønsker at begå selvmord, har et dybt ønske om at leve, ikke om at dø. Men det er netop denne følelse af at være død indeni, der driver dem ud i denne ekstreme desperation. Det er deres trang til at kunne leve igen, der fører dem til at afslutte deres fysiske liv.

Når du oplever en depression, rummer du en kombination af dyb modstand og en ekstrem sårbarhed. Depressionen er en måde at forsvare sig selv på, at forsvare sig mod den enorme magt som emotionerne har over dig, og som truer med at opsluge dig. Du tror de vil ødelægge dig, så i din magtesløshed bygger du en skal omkring dig; du pakker dig ind i en puppe og du ønsker ikke længere at føle noget og til sidst vil du heller ikke være i stand til det. Du ønsker ikke at være her længere og ligesom strudsen stikker du hovedet i busken. Du kvæles af denne indelukkethed og alligevel synes dette at være den eneste vej ud. Efter en tid vil du ikke længere være istand til at få dit hoved ud af "busken", eller af depressionen. Du er blevet så afskåret fra livet og fra enhver følelse, at du ikke længere er i stand til at vende om og skabe en forandring; valget om at sige "ja" til dine følelser synes ikke længere at være en mulighed for dig. Depressionen har nu nået et klimaks.

På den ene side kan du ikke acceptere dine emotioner af frygt, fortvivlelse, tristhed og ensomhed og du kan heller ikke dele dem med andre, og på den anden side så ved og føler du, at det er enormt lidelsesfyldt at leve uden emotioner; dette er en form for død, dette er en total fornægtelse af din indre livskerne. Efter en tid i denne tilstand ønsker du at kunne føle igen. Smerten ved ikke at føle noget er større end smerten ved at føle dine emotioner. Denne erkendelse er din frelse, og dette er vendepunktet. Afvisningen af at føle og sige: "Nej, dette kan jeg ikke kapere, jeg vil ikke tage imod det, jeg ønsker at død, jeg ønsker at forsvinde", er tanker der vil gøre dig så tom og hul indeni, at du ikke længere vil være istand til at opretholde denne modstand. Det som sker, set ud fra sjælens synspunkt, er at livet bliver stærkere nu; det kan ikke holdes tilbage for evigt. Når livskraften har været holdt kraftigt nede i meget lang tid, så skaber den en modsatrettet kraft som til sidst vil bryde ud. Kraften fra den tidevandsbølge, der ønsker at rulle ind på stranden, kan ikke holdes tilbage for evigt. Før eller siden vil der dukke et "ja" op fra dit indre, selv hvis du ikke er bevidst om det. Intet i livet er statisk; trangen til livet er ustoppeligt. Når klimakset er nået, vil du skabe begivenheder i dit liv der giver forandring og disse begivenheder vil skabe et gennembrud.

Nogle gange sker dette i form af et selvmordsforsøg. Hvis det mislykkes kan det skabe en opadgående spiral, for så vil denne persons lidelser blive meget synlige for omverdenen. Når en person opdager hvor meget andre mennesker tænker på dem, kan der opstå en åbning til mere lys og til modtagelsen af forståelse og sympati. Det kan dog også ske at en person ikke åbner sig og forbliver deprimeret. Der findes ingen faste opskrifter på hvordan et gennembrud opstår. Imidlertid har livet en drivkraft og fremdrift i sig, der gør det umuligt at dvæle uendeligt i en statisk bevidsthedstilstand.

Selv hvis det jordiske liv ender med at man faktisk tager sit eget liv, vil du straks blive stillet overfor nye valg på den anden side, fordi du vil stadig blive nødt til at opleve dine emotioner der. Den dysterhed der var tilstede mens man levede med sine lidelsesfyldte og angste emotioner, vil nu være istand til at komme endnu tydeligere frem på en mindre tilsløret måde. Sommetider konfronterer det astrale rige, hvor du ender op efter døden, dig med de emotioner du undertrykker på en mere direkte måde, og således vil de igen kunne begynde at strømme. For eksempel kan nogle føle sig desperate og forfærdede, når de er gået over på den anden side, og opdager at livet ikke er slut. Det kan også ske at de oplever deres efterladtes emotioner på jorden og bliver meget berørte over den sorg og tristhed de har fået. Ved at blive så berørt kan en ny bevægelse blive sat igang i den sjæl, som er gået over. Dette kan føre til et gennembrud, der kan bevirke at denne sjæl åbner sig for hjælp fra sine guider, der altid er tilstede for vedkommende, både på jorden og i himlen. Der er altid hjælp at få, forudsat du er åben for det.

Uanset hvordan du vrider og vender dig, vil livet altid være stærkere end noget dødsønske. Livet genoptager altid sin ret til at eksistere, du kan ikke dræbe det. Derfor vil der altid være håb. Hold fast på dette, både overfor dig selv, og overfor andre som lider. Tingene kan til tider virke meget håbløse, men der findes altid et andet perspektiv man kan opleve det ud fra, også selvom man ikke kan forestille sig hvordan dette kan lade sig gøre eller hvordan denne forandring kan finde sted. Livet er altid stærkere end døden, Lyset er stærkere end mørket. Til sidst vil vandet altid gennembryde en dæmning, fordi vandet har styrken til at bevæge sig: det skubber, det er levende! Vandets kraft er stærkere end den modstridende kraft der ønsker at holde det tilbage.

Føl livets drivkraft i dig selv for et øjeblik. Hver og en af jer opdager undertiden dele af jer selv der er fastlåste, mønstre der bliver ved med at gentage sig uden ende: dette kan være tvivl på dig selv, følelser af underlegenhed, usikkerhed, mistillid, vrede og modstand. Forestil dig nu at disse dele findes, samtidig med at livet fortsætter med at strømme rundt om dem. Vandet bliver ved med at strømme, og selvom der stadig findes stenblokke i strømmen, der virker meget faste og ubevægelige, bliver de til sidst slidt ned og skubbet frem af det vand der bevæger sig forbi dem. Det tager tid, men glem ikke hvem du er: du er selv det levende vand! Jo mere du minder dig selv om dette, jo mere kan du genvinde kraften fra de sten og forhindringer der ligger i strømmen. Disse sten er lidelser fra fortiden der stadig eksisterer. Du behøver ikke at nedvurdere dette eller gøre dem irrelevante, men du behøver heller ikke at slæbe dem ud af floden. Du skal blot minde dig selv om at det er dig der er vandet!

Til tider kan det være svært, for du er delvist blevet identificeret med de sten der blokerer din energi, og derved kan du tænke: "Jeg er en der ikke har fuld jordforbindelse, jeg har svært ved at føle mig hjemme på Jorden, jeg bærer rundt på en tristhed og traumer der stammer fra fortiden". Og dette er alt sammen sandt, men forestil dig for et øjeblik at disse tanker er klipper og sten i en stor bred flod - en kæmpe stor vandvej. For dette er den du er; dette er din egentlige livskraft. Dette er din sjæl der bevæger sig og strømmer, og som altid følger sin vej, der levende i dig udforsker og opdager på en boblende, brusende og brølende måde. Denne strømning rummer ingen fordømmelser over de sten som den støder på, den opsluger dem. Dette er et valg du selv har!

Selvfølgelig kører du sommetider fast med din bevidsthed, sådan en blokering opstår når du begynder at identificere dig med den for længe. Men du kan opløse denne blokering igen ved at opleve dig selv som det strømmende vand. Husk at du er en levende sjælsbevidsthed, der altid befinder sig i en strømmende bevægelse og som ikke er bundet af disse stenblokke - du er fri. Jo mere du trækker din bevidsthed tilbage fra disse blokeringer, disse klipper, jo lettere overgiver de sig til strømmen. Derved frigiver de sig hurtigere, fordi du slipper dem med din bevidsthed og identificerer dig med det strømmende vand. Vandet er din sjæl, den kan ikke holdes tilbage. Føl hvordan det flyder, bevæger sig og glitrer. Forestil dig at det vasker hen over dig, se Lyset der glitrer i det og mærk den boblende styrke det rummer. Mærk hvordan den dybeste del af din sjæl ikke er truet af det mørke du oplever, mærk hvordan den ikke er truet af de stenblokke der synes at være så solide og ubøjelige. Din sjæl er ikke spor bekymret over de stenblokke som findes på dens vej, fordi den ved at de er en del af livets landskab. Når du sidder fast i sådan en sten, så prøv at høre vandet der bruser forbi. Husk på vandet og husk den lethed som det strømmer med.

Du behøver ikke at gøre det hele selv. Livet giver dig uendelige muligheder og cancer. Det kan hænde at det bringer dig ind i dybe, mørke dale, men det vil også drive dig ud til Lyset igen. Selv hvis du skulle få en følelse af, at du ikke længere orker at kæmpe og at du ikke kan se hvordan tingene nogensinde vil blive godt igen, så fører livet dig stadig fremad. Livets kunst er at bevare din tillid, selv når der ikke findes noget mere som du kan stole på, og når alt det du følte dig sikker på er forsvundet ud af dit liv.

I denne tid på Jorden er mange mennesker optaget af at håndtere gammelt hengemt mørke; visse dele af sjælen kommer frem i Lyset lige nu og ønsker at blive set. Og hvorfor det? Det er fordi I tager et stort spring fremad. Lige nu sker der et stort spring i udviklingen af menneskets bevidsthed. Dette spring kan ikke foretages uden at række ud til de mørkeste dele af din bevidsthed, til de dele der er fyldt med frygt, mistillid eller en meget dyb tristhed over alt det du har oplevet på Jorden. Vær ikke bange for dette mørke - byd det velkommen! Når du siger "ja" til mørket, begynder det at løsne sig og flyde, og dette er kunsten ved at leve dette liv. Når du nogle gange føler at: "Dette kan jeg virkelig ikke sige ja til", så husk at der findes noget i dig, der stadig siger "ja". Det er denne del af dig der vil redde dig og bringe dig videre - hav tillid til livet.

Jeg elsker jer alle, I er mig dyrebare. Måske tænker du: "Hvordan kan det være? Du kan ikke kende os alle personligt". Men som menneske indser du ikke eller ved ikke hvor omfattende netværket af sjæle i virkeligheden er. Når du én gang har forbundet dig med en anden fra sjælen af, så vil dette være en permanent forbindelse. En bånd der engang er knyttet, vil aldrig skilles igen med tiden, for i vores dimension findes der ingen tid. Her findes der et levende netværk der forbinder os som sjæle. Vi deler den samme historie og har et særligt ønske, en flamme der engang blev antændt i vores bevidsthed. Med denne flamme vil jorden gradvist blive oplyst. Den vækkede bevidsthed i alle mennesker vil bringe os sammen og skabe et nyt fundament, hvorfra springet ind i bevidstheden virkelig vil finde sted. Du behøver ikke at spekulere over dette, fokuser på din egen proces, din egen vej i livet - dette er tilstrækkeligt. Føl livets magtfulde fremdrift, ikke kun i dig selv, men også i mange andre, gennem denne fremdrift vil en bølge af bevidsthed oversvømme hele Jorden.

© Pamela Kribbe

www.jeshua.net

Dansk oversættelse:

livsalkymi.blogspot.dk