Jeshua Kanaliseringerne
Højere bevidsthed i en ny tid

Jesus, som her kalder sig ved sit Aramæiske navn “Jeshua ben Joseph” for at lægge afstand til kirkens udlægning af Jesus, bliver meget dygtigt kanaliseret af den Hollandskfødte Pamela Kribbe og derefter lagt ud på hjemmesiden www.jeshua.net. Det er allerede oversat til 20 sprog og her er det oversat til Dansk. Jeg har lagt de samme indlæg ud her på siden som i Holland, resten kan man læse i bøgerne. Vælg mellem mere end 100 indlæg i oversigten til højre. Du er velkommen til at kopiere/dele blot du tager linksene med i slutningen af hvert indlæg.

Ønsker du at få teksten læst op på Dansk kan du gøre det ved at installere denne fil: Text to Speech Voice Reader fra Google
Marker derefter den tekst du ønsker at få læst op og tryk Alt+R (læsehastigheden kan justeres) Forståeligt selvom de siger Jes-hú-a

Livsalkymi handler ikke om at forsage noget i sig selv: Tværtimod handler det om at forvandle alt i dig selv til guld.. Selv det sorteste sorte....

Eventyr i efterlivet

Jeg har lige oversat lidt fra en af de bedste spirituelle bøger jeg nogensinde har læst. Forfatteren William Buhlman er istand til at bevæge sig ud af sin krop og navigere rundt i den åndelige verden, derfor er alt det han har skrevet her på romanform, selvoplevet. Her lærer man lidt om forskellen på den Astrale verden og den virkelige åndelige verden. God fornøjelse :-)
------------

Oversat udklip fra bogen "Eventyr i efterlivet"

HOVEDPERSONENS DØDSLEJE

Min kone sidder ved min seng, og når hun lægger min skrøbelige hånd i hendes, er det alt hvad hun kan gøre for at holde tårerne tilbage. Det knuser mit hjerte, at jeg måske ikke ser hende igen. Jeg er for svag til at tale. Jeg kan ikke fortælle hende, hvor meget jeg elsker hende, men jeg er sikker på hun ved det. Mine dyrebare små piger står ved sengen, og jeg kan se Maggie er forskrækket over at se mit visne udseende; hun rører ved min arm, mens tårerne drypper ned ad hendes bløde perfekte kinder. Lizzie gemmer sig bag sin mor og er ikke engang istand til at se på mig.
Tristheden vælder op indeni, indtil jeg føler jeg er ved at briste. Tracy's hånd aer min, og så er hun væk. Jeg ville ønske jeg havde mere tid.

Næste dag


Jeg rystes til bevidsthed af en kraftig summende lyd og en intens vibration der bølger igennem mig. Jeg føler mig vægtløs, mens jeg flyder væk fra min krop. Det giver en vidunderlig fornemmelse af frihed; ingen smerter, ingen kamp for at trække vejret. Stemmer taler til mig, og jeg anstrenger mig for at forstå ordene. Det føles som om flere mennesker er tæt på mig, og selvom deres ord er afdæmpede; hører Jeg helt klart der kaldes på mit navn. Det må være midt om natten, men mit værelse er oplyst med et æterisk sølvfarvet lys. Spontant kommer jeg til at tænke på min fysiske krop, og øjeblikkelig er jeg tilbage i den, liggende på hospicesengen. Pokkers! Endnu en gang føler jeg den tunge triste smerte i kroppen.


Dagen efter igen
OVERGANGEN


Når jeg glider ind og ud af bevidstheden, passerer billeder af mit liv igennem mit sind. Jeg kan ikke forstå hvordan hele min  eksistens er overstået så hurtigt. Men i modsætning hertil husker jeg også hvor langsomt uret gik, da jeg var et barn, der ventede på daggryet julemorgen. Efter vi havde været i kirke juleaften, kørte vi rundt i nabolaget for at se på julelysene. Jeg kan stadig dufte den søde-kartoffel tærte, som min tante Sophie bagte hvert år.
Jeg finder mig selv flyde fra den ene velkendte livsbegivenhed til den anden. På et tidspunkt kommer mit teenage-selv til syne i røde svømmebukser, siddende på en høj hvid stol ved fælles poolen. I en alder af seksten år, var jeg stolt af at have bestået alle de hårde prøver til at blive livredder. Foran mig opstår der levende billeder fra den dag, jeg trak en bevidstløs, fregnet dreng op fra den dybe ende, efter han havde ramt hovedet mod vippen. Min Livredder træning blev taget i brug indtil ambulancen kom. De fortalte mig at jeg reddede hans liv.
I begyndelsen af college troede jeg ikke, at jeg nogensinde ville nå frem til eksamen. Fire år syntes så langt væk, men når jeg ser mig selv gå over scenen for at tage imod mit eksamensbevis, kan jeg kun huske den tillid som min familie altid havde til mig. Tracy var der; Jeg friede til hende senere samme aften. Hvilket klassisk bryllup, med blomster ved hver en bænk og kranse omkring alteret. Der spillede et firemands orkester bagerst i kirken. Jeg kan høre musikken nu. Jeg smiler over at tænke på min brud, der ønskede at enhver detalje skulle være perfekt, og alt hvad jeg selv ønskede var at have hende som min brud.
Så blev vi velsignet med vores tvillinge babyer, og jeg kan se genafspilningen af deres dåb i den samme kirke. Jeg har været så heldig at have disse smukke piger i mit liv, selv om det kun var for en kort periode.
Sidste gang jeg var i dette kapel, var det for at sige farvel til min mor. Hun arbejdede så hårdt hele sit liv, det var næsten en lettelse at se, at hun endelig var i stand til at hvile. Jeg håber hun har fundet sin belønning i himlen.
Kraftige vibrationer gennemtrænger mig og trækker mig væk fra mine visioner. Et fredeligt lys mætter mit sind, og al min frygt opløses. Jeg kan næsten ikke sige hvad der er ægte, og hvad der formes af den kølige væske, der langsomt drypper ind i mine årer.
Der er ikke flere smerter. Jeg hører stemmer omkring mig og er klar over, at mine ben, der havde hvilet på lagnerne, nu ser ud til at smelte væk. Er der nogen der rører ved min hånd? Jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Der strømmer gnister  op ad min arm; denne kriblen er noget jeg aldrig har følt før.
Så hører jeg musik; lyden kommer både dybt inde fra og langt ude fra i det fjerne. Det består af bjældeklang og den klare tone af rene krystaller der synger for mig.
Igen er der en berøring på min arm, en blid strygning fra mit håndled, hen over toppen af min hånd og ud til enden af mine fingerspidser. Min arm løftes op til loftet, så let at det føles som om, den er løsnet fra min krop. Jeg kan kun se til, mens min anden arm begynder på den samme rejse. De har fået en uendelig rækkevidde, der søger efter en anden verden.
Jeg føler jeg bevæger mig, selvom min krop stadig ligger stille. Er mine sanser begyndt at bedrage mig?
Lugten af mynte er umiskendelig. Jeg er et barn i min bedstefars have, der plukker mynteblade og tygger dem langsomt, mens sollyset varmer mit ansigt. Jeg sidder på jorden med knæene bøjede og mine arme omkring mine ben. Duften af mynte vil blive hængende på mine fingre i timevis, men jeg kan ikke længere føle mine hænder, så hvor kommer denne søde duft fra? Musikken ser ud til at komme tættere på for hvert øjeblik der går. Klokkespillet bliver til baggrundsmusik for en række perfekte stemmer.
Ordene kan ikke skelnes, men lydene virker beroligende. Det føles som om jeg mister kontrollen over min krop, men jeg tager mig ikke af det længere .
En varm glød udfylder mit sind, mens en spredende lethed gennemstrømmer mig. Jeg føler overhovedet ikke min krop, mens jeg nu flyder op og væk fra mine arme og ben, der bandt mig til Jorden. Fuldt bevidst bevæger jeg mig gennem en strålende tunnel med et blændende lys. Det er smukt. Den gnistrende energi kan ikke beskrives med ord jeg kender. Det folder sig blødt omkring mig og fylder min ånd med nyt liv og en ren kølig energi. I min fantasi kunne jeg aldrig have forestillet mig denne scene; Dette er ikke et lys af vores verden. Udstrålingen er af ren englenatur. Følelsen af at blive elsket er overvældende, mens en aura af fuldstændig fred og harmoni omfavner mig.
Bevægelsen slører mine sanser. Jeg prøver at fokusere og tilpasse mig det strålende lys. Det er som om jeg har befundet mig i et mørkt rum i lang tid og at nogen lige har tændt for lyset. Jeg kan mærke mine fødder igen og til min overraskelse står jeg. Desorienteret, men opmærksom, fornemmer jeg usete væsener omkring mig. Deres stemmer er dæmpede; mine omgivelser er uklare. Men efterhånden som min vision forbedres, begynder jeg at se uklare konturer fra mennesker omkring mig.
Denne nye verden kommer til live, og menneskelige skikkelser begynder at tage form. Billeder og lyde bliver skarpere. Folk griner og krammer hinanden, når glade genforeninger fylder mine sanser. En kvinde står alene og vifter med et flag, og en ung mand i militæruniform slutter sig hurtigt til hende. Forbindelsen mellem dem er næsten håndgribelig. Jeg kikker rundt og ser en ung dreng; han virker fortabt, indtil han bliver mødt af en ældre herre - hans bedstefar. De udveksler varme smil og et stort knus, mens de bliver til en familie igen. De går stille væk sammen, hånd i hånd. Mens jeg ser mig omkring, føler jeg også at der er nogen her for mig.
En velkendt energi nærmer sig, og jeg anstrenger mig for at se omridset af en ung kvinde. Jeg hører den trygge lyd fra en feminin stemme, der kalder mit navn: "Frankie." Det lyder så klart. Dette er ikke nogen drøm; det er min mors stemme.
Mens jeg genkender denne kærlige stemme, kæmper jeg for at genkende hendes fremtoning foran mig. Denne kvinde har det samme ansigt som min mor, men hun er meget yngre og tyndere end jeg husker. Hun har en gul sommerkjole på, med små røde hjerter. Hendes skinnende sorte hår og store smil oplyser rummet omkring hende. Hun lægger armene omkring mig og giver mig et stort klem; som gør mig helt stakåndet. Hendes kram føltes som et varmt tæppe af kærlighed og komfort.
Til min overraskelse strømmer hendes tanker ubesværet ind i mit sind: "Jeg blev overrasket over at høre, at du var ankommet så hurtigt."
Jeg tager ikke øjnene fra hende, af frygt for hun skulle forsvinde ligeså hurtigt som hun kom. "Er dette ægte? Drømmer jeg?"
Jeg mærker hendes mindeværdige latter, mens hun siger. "Frankie, selvfølgelig er det ægte."
Overvældet spørger jeg: "Er dette himlen?"
"Velkommen hjem." Hendes øjne siger det hele.
Jeg ser ned på mine arme  og ben og bliver opmærksom på at jeg står op; ikke flere smerter, ingen kamp for at trække vejret. Når jeg rører ved mine lemmer, skyller der en bølge af eufori igennem mig. Jeg er i live, og jeg har lyst til at blive født igen.
Hun smiler bredt. "Vi bliver alle genfødt i himlen."
Min mors ungdommelige udseende forbløffer mig. Med langt brunt hår og et glødende smil, ser hun ud til at være 25 år gammel. Min opfattelse af hende som en ældre, overvægtig kvinde er knust. Hun er fuld af energi og ser ud til at læse mine tanker. "Alle kan være unge og sunde i himlen."
Hun tager min hånd, og vi kommunikerer med vores tanker. Det føles naturligt og ubesværet, når hendes følelser og tanker flyder sammen gennem mit sind. "Kom med mig." Jeg kaster et sidste blik på hvor jeg er, men landskabet er allerede smeltet væk. Hun tager min hånd og ledsager mig til en række hvide buegange.
Hun fører mig gennem buerne, og ændringen er dramatisk; en udsigt med naturskønne, bølgende bakker, frodige træer og en pulserende grøn mark, strækker sig så langt jeg kan se. Lyset og farverne er så intense, at jeg må stoppe et øjeblik, så min vision kan justere sig. Min mor smiler og siger: "Din nye krop vil hurtigt tilpasse sig."

VELKOMMEN HJEM

Med ærefrygt undersøger jeg min nye verden. Den ser ud til at have de samme bølgende grønne bakker som det vestlige Maryland. Direkte foran mig er der en halvcirkel med huse i kolonistil med røde mursten, hver med et hvidt stakitshegn og skiferfliser foran, der fører op til en overdækket veranda. Gelænderne skinner, og blomsterboksene ved hvert vindue flyder over med en kaskade af farver. Min mor stråler af stolthed, da hun ledsager mig gennem porten og op til de første trin. Jeg scanner nabolaget, da hun peger på et hus nede ad gaden.
"Tante Sophie bor derovre."
"Jeg spekulerer på, om hun stadig bager tærter."
"Selvfølgelig, og de er stadig lækre." Jeg kan fornemme, at min mor er begejstret for endelig at bo i det smukke hjem, som hun havde drømt om i sit fysiske liv.
Når vi nærmer os hoveddøren, bemærker jeg at den er malet helt hvid med to små vinduer. Et otte tommer sølvkors ser ud til at svæve i midten. Indvendigt er hendes hjem uplettet og rent med almindelige møbler, inklusive en stor grøn sofa og en behagelig brun liggestol i hjørnet. Værelserne har træbeklædning og en indbydende varm følelse med  og en stor pejs i mursten, desuden er der et Amerikansk spisesæt i gammel stil.
Min mors tanker fylder mit sind. "Livet er perfekt her." Hun leder mig hen til en blød lysegrøn stol og siger, "Jeg ved at dette er en stor omvæltning for dig; der er meget at absorbere."
Vi sidder et øjeblik, mens jeg prøver at omsætte mig til mine nye omgivelser. Mit sind kører i overdrive. Den fantastiske virkelighed synker ind; Jeg er i himlen. Kemo, kvalme, og alle smerterne og vanskelighederne fra den fysiske verden ligger bag mig. En bølge af opstemthed omslutter mig, da jeg bliver klar over, at jeg endelig har fundet hjem. Jeg er fuld af spørgsmål, men jeg føler mig svag efter overgangen.
"Vi har masser af tid til at indhente det forsømte; du må være udmattet." Hun fornemmer mit behov for at hvile mig og ledsager mig ned ad gangen til et tomt soveværelse. Når jeg går ind, bliver mine barndomsminder levende for mig. Væggene er dækket af blåt tapet med smalle gule striber. Min yndlings-science-fiction filmplakat fra barndommen, Den dag Jorden stod stille, hang ved siden af en dobbeltseng, der ligner forbløffende meget den seng jeg sov i, da jeg var en ung dreng. Ovenpå en gammel brun kommode står modellen af et Spitfire jagerfly fra 2. verdenskrig, som jeg byggede da jeg var ti år gammel.
"Jeg har forberedt et rum, som jeg tænkte du ville nyde," siger min mor til mig og forstår min forvirring.”
Det er fantastisk,” siger jeg, mens jeg samler en billedbog op og bladrer gennem siderne.
"Jeg er glad for du kan lide det." Hun holder en pause, mens jeg fortsætter med at undersøge mit værelse. "Forvandlingen er trættende; du skal sove nu." Hun kysser min kind og lukker døren bag sig. En bølge af træthed gennemstrømmer mig, og jeg kollapser på det blå-dynetæppe i min barndoms seng. Mens jeg strækker mig på lagnerne, vender mine tanker tilbage til min kone og børn. Hvordan har de det? Hvordan vil Tracy være i stand til at opdrage vores børn uden hjælp fra mig? Jeg ønsker desperat at se dem igen.
Da jeg lukker øjnene, føler jeg et intenst indre træk fra midten af min overkrop, jeg stiger op fra min seng, parallelt med lagene, og samtidig ændres min placering. Jeg står i mine døtres soveværelse. Mine små piger sover i deres senge. De ligner dyrebare engle. Med et blidt kys på deres pande hvisker jeg, "Far elsker jer mere end I nogensinde vil vide. Jeg er ked af at jeg var nødt til at gå bort."
Maggie fornemmer min tilstedeværelse og åbner øjnene.
"Far, har du det godt nu?"
"Ja, jeg har det meget bedre."
"Jeg er ked af det."
"Vær ikke trist. Jeg er i himlen nu hos bedstemor."
"Hvornår vil jeg se dig igen?"
"Det kan vare lidt skat, men vi vil være sammen igen en dag."
"Jeg savner dig."
"Vær en stor pige for din mor." Jeg prøver at trække tæppet op under hendes hage.
"OK, far. Jeg elsker dig."
En bølge af smerte fejer igennem mig. "Jeg vil altid elske dig."
"Hvem taler du med, Maggie?" Hører jeg Lizzie sige med hendes søvnige stemme.
”Det er far. Han har det meget bedre nu.”
"Jeg savner ham."
"Også mig, læg dig til at sove igen."
"OK. God nat, Maggie."
Maggie smiler og falder atter i søvn.
Hun gaber stille og holder sig for munden. "Frankie," mumler hun og vender sig om på siden.
Jeg spekulerer på, om hun vil kunne huske dette øjeblik.


MIT NYE LIV

Efter at have sovet hvad der føles som dage, åbnes mine øjne langsomt, og jeg mærker en ukendt energi der gennemstrømmer min krop. Når jeg vågner helt, føler jeg mig mere forfrisket, end jeg har følt i mange år. Mens jeg samler mine tanker skyller der pludselig en panisk følelse ind over mig; var hele erindringen om at komme ind i himlen bare en grusom drøm? Da jeg springer ud ad sengen, stirrer jeg på det store spejl der er fastgjort på soveværelsesdøren. En ung mand kikker tilbage, og jeg ved det er mig. Det er ikke nogen drøm; Jeg er i live og fuld af energi igen. Min krop er let som en fjer, og jeg kan se at jeg er omkring femogtyve år gammel. For første gang i lang tid, ser jeg et hoved med et tykt mørkt hår, der omgiver mit unge ansigt i spejlet. Jeg kan ikke lade være med at grine højt, for jeg ved, at dette er ægte - dette må være himlen. En kraftig lettelse strømmer igennem mig; Jeg føler mig genfødt.
Duften af frisk kaffe og lyden af sydende bacon bryder min koncentration og sender mig ud i køkkenet. Min mor stråler som en sol, mens hun tilbereder sin traditionelle søndags morgenmad. Hun vender sig om og hilser på mig med et smil og giver mig et glas friskpresset appelsinsaft. Mine sanser er forøget; hver farve og duft er meget intens, jeg kan endda lugte juicens sødme.
Da vi snakker ved morgenmaden, finder jeg hurtigt ud af, at der er en spændende verden at opdage udenfor. Med så meget at se og gøre, er jeg ivrig efter at udforske mit nye hjem, mit nye liv her i himlen. Jeg oversvømmer min mor med spørgsmål og bliver sommetider overrasket over svarene. Min mors personlighed og sans for humor er bemærkelsesværdig uforandret. Med et stort smil rækker hun mig en tallerken med æg og bacon. Mens jeg spiser, fortæller jeg om min oplevelse fra den foregående nat.
"I går aftes besøgte jeg Tracy og pigerne."
"Det er godt. Det er normalt at besøge vores kære; de fleste af os vender tilbage for at sige farvel lige efter vores ankomst. Det er svært at give slip på dem vi elsker."
"Jeg blev overrasket over, at Maggie var opmærksom på min tilstedeværelse."
”Nogle mennesker er bare mere sensitive end andre. Børn er især åbne,” sagde hun, da hun genopfyldte mit juiceglas.
"Så jeg får dem at se igen?"
"Selvfølgelig gør du det. Og en dag vil du måske vælge et hus at bo i, til din familie, ligesom jeg har gjort. Måske lige her i dette kvarter."
"Hvordan ved du det?" Spørger jeg, mens jeg fortsætter med at fortære min morgenmad.
"Fordi jeg besøgte dig efter jeg døde. Du kan måske huske det som en drøm."
"Du har ret. Jeg husker dig i mine drømme. Det virkede så sandt."
”Det var sandt, og her er du, hjemme igen hos mig!


UDFORSKNING AF HIMLEN

Min første uge i himlen er viet til at udforske denne verden af uendelig skønhed; spektakulære vandfald, uberørte søer og fantastiske solnedgange er et dagligt skue. Hvert træ, hver blomst og græsstrå virker levende og skaber et betagende landskab. Hver levende ting stråler af energi og liv. Jeg har aldrig troet, at så mange farver var mulige. Nogle af disse betagende udsigter ligner steder jeg har besøgt i mit gamle liv, men alt her overgår min fatteevne.
Til at begynde med er det overvældende, for der er så meget at opleve. Jeg finder ud af at mange af mine gamle opfattelser og koncepter er meningsløse her. Da vi ikke ældes, har tiden næsten ingen betydning for mit daglige liv. Hver dag fremhæves af storslåede solopgange og solnedgange, der flyder sammen uden at man tænker på ure eller kalendere.
I nogle få dusin af disse solopgange bor jeg hos min mor. Hun er vidunderlig og hjælper mig med at tilpasse mig mit nye liv; vi tilbringer mange aftener med at sidde på verandaen og tale om himmelens vidundere. Hun kan lide at snakke om de nye ankomster - hvordan de døde, og hvor de vil bo i himlen. Men til sidst er det tid for mig at vælge mit eget hjem. Jeg har besluttet mig for at bo i dette kvarter, men jeg vælger et hus med et mere moderne præg.
Det er trøstende at vide, at himlen fuldstændig er det paradis, som jeg forestillede mig det ville være. De fleste mennesker her har travlt med at udleve deres kreative interesser, mens andre studerer Bibelen. Jeg ser ofte mennesker i parkerne der nyder deres picnic, eller som maler og udfører alle mulige slags sportsgrene, mens lyden af inspirerende musik kan høres overalt.
Når jeg slentrer gennem den smukke natur, stopper jeg ofte for at beundre kunstnerne, når de skaber nye farverige landskaber. De ser ud til at udstråle nogle intense nuancer af lys og farve, der ikke findes på Jorden. Himmelen er så enorm, at ingen har set det hele. En bjergkæde danner grænsen mod vest, mens et hav skaber den østlige afgrænsning. En populær strand er berømt for sine storslåede sandskulpturer, utrolige kreationer der skildrer vigtige begivenheder fra Bibelen. De er så detaljerede, at de ser ud til at komme til live.
De fleste mennesker bor i små samfund med smukke hvide kirker beliggende i deres centrum. Med brede fortove der stråler udad, er disse kirker omdrejningspunktene for alle større sociale begivenheder. De individuelle hjem ligner hinanden; de er omtrent af samme størrelse med hvide stakithegn, dæmpede farver, store vinduer og brede verandaer. Selvom jeg aldrig har set nogen klippe græsset, er plænerne og hækkene altid smaragdgrønne og perfekt manicurerede. Hvert hjem har en række blomster i haven, vindueskasser der er overfyldte med farver og et lysende sølvkors på hoveddøren. De kvarterer jeg har besøgt, projicerer en tydelig følelse af komfort fred og hellighed.
Hver søndag formiddag går vi i kirke og priser vor herre. Vores præst formidler lidenskabelige prædikener, som er virkelig inspirerende. Han ser ud til at kunne huske hvert vers fra Bibelen ud fra hukommelsen og han bringer de bibelske historier til live.
Alle respekterer ham.
Under gudstjenesten takker vi Gud for den mirakuløse gave af vores evige liv og vores accept af hans himmelske rige. Vi synger salmer til glæde og ros, og jeg er altid inspireret af at være vidne til så mange, der bliver bevæget til tårer, når de tilbeder vor frelser. Vores kor synger "Amazing Grace" med sådan en kraft, at hele kirken ser ud til at vibrere. Hver uge bliver flere i vores menighed så overvældede af denne henrykkelse, at de kollapser i ekstase.
Hver uge deltager jeg i regelmæssige kirkegrupper, hvor vi diskuterer Herrens evangelier og værker. Vi har også ugentlige sociale, middage, bønnemøder og endda danse. Forskellige kirkelige diskussionsgrupper tilbyder bibeloplæsninger og udforsker Guds ord i detaljer. Flere mennesker jeg kender er eksperter i specifikke bøger i Bibelen og kan gengive hele teksten ud fra hukommelsen.

Når jeg udforsker denne verden af fred og harmoni, bliver jeg klar over at der ikke findes ateister eller falske religioner i himlen. Vi deler alle den samme tro og får at vide af vores præst, at vi er Guds udvalgte. Jeg kan forestille mig, at de ikke-troende opholder sig et eller andet frygteligt sted. Men jeg dvæler ikke ved det; en tilværelse i helvede er bare for skræmmende.


SPØRGER OM REALITETERNE


Hver søndag efter kirken besøger jeg min mors hjem til frokost. Vi taler om alt, men et par ting generer mig. "Hvor er Jesus og disciplene? Hvorfor er så mange af vores afdøde venner og familie på Jorden ikke hos  os?" Selv min barndoms pastor og min far er her ikke. Jeg har stillet mange mennesker dette spørgsmål, og jeg får altid det samme svar: "Kun Gud ved. Hav tillid til herren."
Den følgende uge efter kirken forelægger jeg mine spørgsmål til præsten, og han ser ud til at være irriteret. ”Frank, Gud har placeret os i sin himmelske verden som en belønning for vores urokkelige tro. Hav tillid, for vi bliver forberedt til herrens nærvær."
"Under et menighedsmøde I løbet af ugen, stiller jeg høfligt et af kirkens seniormedlemmer et spørgsmål. "Hvis vi er guds udvalgte, hvorfor er Jesus så ikke her hos os?" Hendes ansigt bliver rødt, mens hun irettesætter mig. "Mit barn, stil ikke spørgsmålstegn ved vor herre. Det er blasfemi."
Chokeret over hendes alvorlige attitude reagerer jeg ydmygt. "Beklager, det var ikke min mening at fornærme nogen."
"Du er svag i troen, ung mand. Præsten vil høre om dette." Hendes stemme fylder mødesalen, mens jeg trækker mig tilbage fra den akavede situation. Dette var ikke hvad jeg forventede; i stedet for endelig at få svar, bliver jeg gentagne gange bedt om at have tro. For hver dag der går, opstår der flere spørgsmål mit sind. Hvor er englene? Er dette virkelig himlen? Hvad er det her for et sted?
Jeg hænger fast ved erkendelsen af, at mange af disse mennesker har boet her i årtier, i jordisk tid, og de har stadig ikke et eneste svar på de grundlæggende spørgsmål om vores eksistens. Dette var ikke hvad jeg forventede af efterlivet.

Der må bestemt være nogen i himlen der har svarene.

------------

Efter flere problemer med hans kristne samfund, finder han efterhånden ud af at gå ind i sig selv og vågne spirituelt, ved at få kontakt med sit højere selv, så han kan komme videre til den virkelige åndelige verden, hvor de spirituelt vækkede sjæle befinder sig. Her i dette afsnit er han tydeligvis havnet i et af den Astrale verdens lysere lag. Den Astrale verden er et sted som folk havner i, hvis de identificerer sig med deres tanker og dermed er spirituelt sovende mennesker. Den Astrale verden kan udforme sig på uendeligt mange lyse og mørke måder, alt efter hvad folk tror på og identificerer sig med.
Vil du læse hele bogen på Engelsk og lære noget om den virkelige åndelige verden kan du gøre det her: 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar