Pamela
Kribbe kanaliserer Jorden
Oversat
af John Jørgensen
Kære
venner,
Jeg er Moder
Jords stemme. Jeg byder jer alle velkommen fra mit hjerte. Føl min
levende tilstedeværelse iblandt jer; jeg findes i hver enkelt af
jer. Jeg er bogstaveligt talt til stede i din krops celler. Jeg
findes i dit blod, i dine organer, i dine lemmer - overalt. Jeg deler
min bevidsthed med jer og deler dette liv med dig.
Åben dig
selv og oplev min healende kraft - giv dig god tid til det.
Giv min kraft lov til at strømme op fra jorden under dine fødder og
ud gennem hele dit væsen. Forestil dig strømmens lyd og lad det
strømme igennem dig som rent vand, dette bidrager til en
forfriskning og en fornyelse af dit væsen.
Føl min
energi strømme op gennem dine fødder, dine ankler og dine ben. Vær
bevidst om at du bliver opretholdt af mig; fordi jeg holder af dig.
Jeg kender naturens naturlige rytme, og det er den jeg lever efter,
jeg følger ikke den rytme der skabes af mennesker i henhold til
klokken. Jeg følger den tid og de rytmer der fødes indefra.
Før jeg
siger noget om den nye tid og den nye jords ankomst, vil jeg bede dig
om at modtage min kærlighed, ved at du giver mig lov til at gå
dybere og dybere ind i dig for hvert åndedrag du tager, og ved at du
lader min energi strømme op gennem dine ben til din talje, så du
føler dig understøttet og så du kan give slip på dine spændinger.
På den måde kan du slappe fuldstændig af som et barn, der endnu
ikke er begyndt at leve efter klokkens tid og samfundets normer. I
begyndelsen af en babys liv er han eller hun, mest et barn af jorden;
det følger sine naturlige stemninger og emotioner, samt rytmerne af
dagen og natten, samt af leg og hvile.
Lad min
energi strømme ind i dit hjerte. Fyld dit bryst, dine skuldre og
dine arme med den blide energi af naturlighed, rytme og afspænding.
Lad også denne energi strømme op i dit stakkels hoved - der er
så overfyldt og overbelastet. Du tænker virkelig meget, og
tænkning sætter pres på dit naturlige væsen der er forbundet med
Jorden. Mærk hvordan dine tanker er som små elektriske strømme i
dit hoved, og mærk hvordan denne konstante mentale kværnen lægger
beslag på størstedelen af din bevidsthed; tanker, bekymrende
spekulationer og planlægning der ønsker at tænke på fremtiden og
på at skabe kontrol. Disse tankestrømme i dit hoved bliver ofte
drevet af en frygt, der truer dig med at tingene vil gå galt, hvis
du ikke konstant bestræber dig på at kontrollere alt.
Så forestil
dig nu min energi, Moder Jords blide energi fra dyrene og planterne
samt fra Jordens naturlige rytmer. Forestil dig, hvordan denne energi
opstår til toppen af dit hoved, dit kronechakra, og skaber fred der.
Lad de overskydende tanker skylle væk fra dig og indse at du ikke
selv er den del af dig, der ofte identificerer sig med din overdrevne
tænkning. Hvis du ønsker at vide hvem du virkelig er, så
flyt - bogstaveligt talt - din opmærksomhed og din bevidsthed ned
til dit hjerte og mærk det sted der befinder sig der. I dit hjerte
findes der et ønske om en større lethed, om et større flow og mere
hengivelse. Men samtidig er du blevet fastlåst af frygtens
bindinger, der er motoren bag de mange tanker du har i dit hoved.
Så der
findes to strømninger i dig: der findes de nedbrydende tanker der
stammer fra frygten over de ting der kan ske i fremtiden, frygten for
dine omgivelser og frygten for det ukendte; og samtidig findes der
det vidunderlige flow der stammer fra dit hjerte, der ønsker at leve
i nuet og hengive sig til livet. Mærk stilheden og vær
tilstede her og nu med din bevidsthed.
Dit hjerte
er klar til alt det nye. Der findes et dybt ønske i hele dit væsen
om at tage det næste skridt, og om at slippe af med den frygt der
tyranniserer dig. Dette er kaldet fra den nye Jord. Dette er kaldet
fra mig, for jeg har det samme ønske. Jeg ønsker også at få
mere fred og harmoni. Jeg er selv i færd med at færdigudvikle mig,
hvilket indebærer at jeg også lærer noget nyt hele tiden og
udvikler mig gennem alle de oplevelser som livet på mig byder mig:
fra de oplevelser der stammer fra dyreriget, planteriget,
mineralriget og menneskeheden. Jeg lever og lærer gennem jer, og jeg
føler et pres hen imod en større og mere altomfattende bevidsthed -
dette er ustoppeligt.
Jeg er ved
at forandre mig og jeg føler du har et ønske om at komme med mig,
for nu er tiden moden til forandring. Der har været en masse smerter
og lidelser på Jorden; en dyb kamp hos menneskeheden, især med sig
selv. Frygt og selv-fordømmelse har påvirket dig dybt inden i. Det
er som om du ikke længere ved hvordan man skal leve; naturligheden
er forsvundet. Du har brug for at søge meget dybt ind i dig selv,
for at finde dine mest spontane impulser og din dybeste inspiration,
for du har fået lært at leve på overfladen, på ydersiden af den
du er.
Dette er
virkelig trist, for jeg opfatter dette som den største smerte der
findes i mennesker: De har lært at ignorere deres unikke, uudviklede
impulser. De er ikke længere tro mod det der lever dybt inde i dem,
deres oprindelige væsen som har en unik udstråling for alle, fordi
alle er forskellige.
Det er en
del af min mission at kombinere mange livsformer på denne planet på
en harmonisk måde. Mit højeste ideal er, at hvert enkelt væsen kan
lade sit lys skinne på sin egen måde, således at alle disse unikke
lysformer kan samles i en smuk helhed, en perle med mange farver.
Løftet fra den nye jord er, at hver enkelt rejser sig til sit unikke
potentiale, og at alle er helt rigtige på netop sin måde. Dette er
et nødvendigt skridt at tage for at gøre det hele mere komplet.
Det er min
dybeste inspiration at give form til dette løfte, det er derfor jeg
henvender mig til dig.
Tro på dig
selv og gå tilbage til dit eget centrum. Du ønsker dette fra dit
hjerte, der er intet du hellere vil. Men der findes også stemmer fra
det gamle, fra frygten der får dig til at stritte imod. Stemmer der
fortæller dig at det ikke bør være sådan, at dette ikke er
meningen; at du skal indordne dig, og tilpasse dig; at du ikke bør
være anderledes.
Mærk denne
frygtens stemme for et øjeblik, den energi der vil holde dig tilbage
og afskærme dig fra dit strålende selv. Lad være med at analysere
denne impuls med dit hoved, men føl den fra det stille sted der
findes i dit hjerte. Forsøg ikke på at analysere hvor denne stemme
kommer fra, men føl for et øjeblik inde fra, hvad tonen i denne
energi gør ved dig. Frygt er ofte oprindelsen til mange emotioner,
såsom behovet for at kæmpe for at få magt og kontrol, men også
for at være anspændt og ulykkelig, så du aldrig får mulighed for
at slappe af. Frygt er næsten altid rod-emotionen til alle andre
emotioner. Prøv at se på dette med mildhed som et flow der findes
her og som har påvirket denne jord med alle dens livsformer.
Når du
betragter frygten kan du måske se en farve omkring den eller føle
en vibration der stammer fra den. Ved bevidst at observere frygten,
frigør du dig fra den, på den måde hæver du dig over den. Når
frygten griber dig, kan du endda føle selve frygten i din krop, i
dine muskler, i dit hjerte eller i din mave. Men når du således
observerer den bevidst, så forvandles den. Du siger: "Jeg ser
dig frygt, men jeg går ikke med dig. "Frygten kan kun blive
permanent, hvis den bliver fodret af dine tanker.
Når man
betragter frygten med et åbent hjerte, uden at gribe ind, så fodrer
du ikke længere din frygt. Den vil stadig vælde op i dig som en
gammel vane, der ikke dør ud med det samme; frygten vil stadig
opstå, igen og igen. Men når du således genkender denne energi og
ikke følger den, vil den gradvist blive mindre og få mindre kontrol
over dig. Dette er det virkelige arbejde du står over for, det er
denne disciplin der kræves af dig. Det er ikke en disciplin der
kræver hårdt arbejde eller at du indordner dig, men den kræver en
stor bevidsthed og en vågen opmærksomhed der opdager frygten når
den rammer dig, på den måde bliver du større end frygten, alt
dette kræver at du flytter din bevidsthed tættere på dit hjerte i
stedet for dit hoved. Kom tilbage igen til dit hjertes stilhed.
Jeg beder
dig om at forbinde dig med din inspiration, dit indre lys, med det
som er dit unikke dig og som du kom for at bringe ned til jorden. Du
ved at det vil gøre dig glad hvis du udtrykker dette lys i den
jordiske verden. Føl kraften i det lys der omslutter dig, det lys
der kommer direkte fra din sjæl og mærk samtidig at jordens energi
kommer til dig nede fra og op; dette er jordens healende kraft, mærk
også en strøm der kommer ovenfra og ned, denne strøm stammer fra
himlen. Dette er din sjæls lys. Men hvis du ikke føler noget
skal du bare forblive i stilheden; Det gør ikke noget hvis du ikke
kan føle det klart.
Hovednøglen
er at være til stede i dit hjerte på en åben måde: så vil der
ske forandringer. Så vil sjælen komme til dig og give sig til
kende på mange måder. For nogle mennesker vil dette ske gennem
meditation, og for andre vil det ske når de praktiserer en kunstform
eller gør noget de nyder. Flowet kommer til dig fordi det tilhører
dig; du behøver ikke at skabe det. Det findes allerede og det danser
omkring dig.
Forestil dig
nu at flowet kommer til dig, og at du tager imod det uanset hvilken
form der præsenterer sig selv i. Hvis du kan lide at visualisere,
kan du forestille dig at dit indre barn kommer til dig, denne gang
med en lysende udstråling, hvor det holder en smuk gave der
symboliserer dit indre lys. Lad flowet fra himlen og jorden blande
sig inden i dig. Din sjæl bliver hjerteligt inviteret til at være
her for at kunne gennemstrømme alle cellerne i din krop, på den
måde opstår der en dans mellem bevidstheden om mig Jorden og din
egen sjæl.
Når din
bevidsthed strømmer ind i den fysiske verden, berører den alt:
folkene omkring dig, såvel som levende væsener der ikke kan tale og
kommunikere på et bevidst niveau, men som stadig føler alt. Når
din sjæls lys strømmer igennem dig, bringer du en engels vibration
her og du velsigner livet omkring dig.
Som menneske
har du en dyrebar bevidsthed i dig. Du har mere fri vilje end alle
andre skabninger på Jorden, en fri bevidsthed, der selv kan vælge.
Når denne bevidsthed er i balance er det kraften i den, der
inspirerer og berører alle levende væsener på jorden og udløser
en acceleration af deres vækst. Vær bevidst om at du ikke kun har
brug for mig, men også at jeg har brug for dig, at din bevidsthed
inspirerer mig. Det er gennem vores samarbejde at den nye jord fødes.
Jeg inviterer dig og byder dig velkommen; Jeg skaber glæde i os.
Mange tak.
Jorden
februar 2015
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar