Pamela
Kribbe kanaliserer Maria Magdalena
Oversat
af John Jørgensen
Kære modige
mænd og kvinder,
Jeg hilser
jer alle, jeg er Maria Magdalena. Jeg var her på Jorden i en tid med
forandring, det var en tid hvor mange mennesker ledte efter en vej ud
af den restriktive situation. På det tidspunkt var Jorden indhyllet
i en energi der gjorde folk små og gav dem en følelse af at de ikke
var noget værd. Dette slør fortyndes nu; der kommer mere lys ind
ovenfra, og dette lys kommer fra jeres sjæle, som befinder sig uden
for sløret.
Når du
inkarnerer på Jorden tager du afsked med dit større selv, med den
du virkelig er. Du stiger ned i en verden af tanker og følelser der
ikke stammer fra sjælen. Mærk efter dybt inden i hvor du selv
kommer fra, hvor uendelig og vidtrækkende denne sfære er. Mærk
dens energi og træk den gennem sløret, for du kan gøre dette. Du
har evnen til at huske hvem du var og stadig er, denne enkle og
fuldkomne glæde. Du behøver ikke at tilpasse dig strukturer der
ikke er dine egne; du kan opleve frihed.
Forestil dig
symbolsk, at du spreder dine vinger som en stor fugl, eller måske
som en engel. Hvordan ser disse vinger ud, hvilke farver har de,
gliter de og skinner? Føl styrken i disse vinger! Du kan flyve og du
gør ofte dette i din fantasi. Du befinder dig ikke altid i disse
menneskeskabte strukturer på Jorden, du rejser ofte ud. Du er
sensitiv og fornemmer de energier der ikke passer ind i disse
Jordiske strukturer.
I er
visionærer og seere. Mærk for et øjeblik hvad disse ord vækker i
dig, for der findes et gammelt tabu mod at være sådan. Men du skal
vide at der findes to grunde til at se gennem sløret, således at du
kan se det som er vigtigt og taler til dig. Den første grund til at
du føler dig draget til at gøre dette, er fordi du ønsker at huske
hvem du virkelig er, mens du befinder dig i dette liv. Du ønsker
ikke at være indhyllet i tågerne, du ønsker at være autentisk med
dig selv, så du kan opleve sandheden og træffe de afgørende valg
på din indre vej som en sjæl. Derfor findes der et stort ønske i
dig om at bryde gennem sløret og komme frem til det der er essensen.
Den anden
grund til du føler denne indre dragning, er fordi du selv er en
pioner inden for bevidstheden. Du er her for at give noget til
omverdenen, for at lade dit lys skinne ud på andre, så de kan
overvinde den forvirring, de smerter og den frygt som menneskeheden
lever i. Der befinder sig stadig et slør hen over Jorden, og selvom
det er begyndt at blive tyndere, så er der brug for at magtfulde
mennesker som dig, lader deres lys skinne, der er brug for at sådanne
mennesker kan tjene som eksempler for andre så tågerne opløses.
Dette er
hvad du er, du er en pioner for andre, dette er hvad din sjæl
ønskede at gøre i dette liv på Jorden. Du lever den vej som andre
vil følge, og dermed mener jeg ikke at du er hævet over andre, du
står ved deres side. Du er selve vejen, så du er dybt
udfordret i at fjerne de forhindringer du har i dit liv og det gør
du ved at trænge dybt ind i livets egen essens, og på den måde
viser du også vejen for andre, for derved bliver du til et eksempel
for dem. Føl sandheden af disse ord for et øjeblik og overvej
hvordan de appellerer til dig.
Jeg kan
trænge dybt ind i jer, for I er åbne overfor det der findes på den
anden side af sløret. I er lysbærerne; I bringer i en ny æra til
Jorden, og det som I kalder kanalisering skaber åbninger i det tykke
stof der omgiver Jorden og som er fyldt med frygtsomme og mørke
tanker. Hver gang i forbinder jer med det som findes på den anden
side, opstår der en ny åbning, og derved kommer der mere lys
igennem, og dette skaber mere glæde i den jordiske atmosfære, mere
håb og mere opmuntring. På den måde vil mennesker blive mere
villige til at se ind i andres øjne, holde hinandens hænder og
genkende sig selv i en anden, dette er formålet med at kanalisere.
Du er en
jordisk kanal, og du skaber en ny vej ved at arbejde på at huske
hvem du er. Når du er åben og giver dig ud på denne vej, vil der
komme eksterne energier til dig ude fra gennem den jordiske atmosfære
for at støtte dig og styrke dig. Disse energier eller vejledninger
kan understøtte dig i din egen personlige proces, og derudover
findes der energier der ønsker at videregive noget til andre
mennesker. Når du mødes med andre mennesker, så forbind dig med
det flow der overskrider dine personlige opfattelser og intellekt, på
den måde kan dine ideer få en mere universel form. Dette er et
meget vigtigt skridt hen mod en ny virkelighed. At kunne mærke denne
forbindelse til din sjæl, dit højere selv som overskrider Jorden og
overlever din krop, vil være et tegn på at du har et raskt sind og
en sund mentalitet.
I sjælenes
verden, som er dit naturlige hjem, lever der mange andre væsener,
herunder guider og vejledere, hvis hjertefølte mission er at hjælpe
menneskeheden på jorden. Det er derfor både smukt og naturligt, når
du i samarbejde med sådanne ledestjerner spreder information, varme
og medfølelse ud på Jorden. Men når du følger denne vej vil du
opdage at det vækker megen frygt i dig. At søge efter sin egen
indre befrielse, sin egen personlige vej, er én ting, men at dele
din visdom og indsigt, om æterisk energi og indre forvandling med
andre mennesker, vækker dyb frygt og modstand i de fleste af jer; Så
kommer du i karambolage med nutidens holdninger og livssyn.
Der er meget
dybe grunde til, at den form for energiarbejde - kanalisering,
klarfølelse og klarsyn - førhen blev mødt med mistænksomhed,
modstand og afvisning. I nutiden udfolder denne form for
mistænksomhed sig som en rationel, autoritativ videnskab, der hævder
at have samlet objektiv viden om verden og derfor afviser den hele
det domæne der har med følelse og intuition at gøre som en
illusion.
Der findes
også en dybere årsag til denne afvisning. Der findes mennesker der
har en stor frygt for at slippe kontrollen, særligt mennesker der
befinder sig i magtpositioner. Mange strukturer og hierarkier på
Jorden er baseret på magt og kontrol og de som har magten ønsker at
bevare tingene som de er. Når folk begynder at tænke selvstændigt
- med hensyn til det de føler for og ønsker - opfattes de som
værende en trussel mod den eksisterende orden. I den menneskelige
verden findes der en tendens til at holde fast ved magten, og dette
skaber en reaktionær kraft der modsætter sig forandringer.
Når du
rejser dig som individ, når du følger din egen vej og spreder dit
budskab i verden, kommer du i karambolage med disse kræfter. I
dagens samfund findes der måske ikke længere en diktator, en
militant eller en kirkelig magt, der holder dig tilbage, men disse
former for frygt, kontrol og magt er stadig meget indgroet i mange
mennesker, så du kan blive udsat for afvisninger fra din familie,
fra dine naboer eller fra din arbejdsgiver. Og den form for afvisning
er hovedsageligt baseret på en frygt, der ligger til grund for et
behov for kontrol, der forsøger at kvæle og eliminere denne
emotionelle energi.
Hvad kan du
gøre ved denne afvisning? Hvordan kan du håndtere den form for
afvisning i dit eget liv? I første omgang vil jeg gerne have dig til
at indse hvem du er; du er en pioner inden for bevidstheden, du er
stor, tapper og modig, og du har allerede ydet stor modstand mod de
gamle energier, som ønsker at trække dig ind i deres regelsæt.
Bliv opmærksom på dit eget mod og din udholdenhed. Hold fast ved
din egen inspiration og de ønsker du har, se på hvorfor du er her
og hvorfor du lever dit liv som du gør. Ved at anerkende dit eget
mod og din storhed, tager du allerede et stort skridt fremad. Lad dig
ikke underkaste af samfundets diktater; stå op
for dig selv.
Det næste
skridt er at føle efter hvor din energi virkelig er velkommen, så
lad dig selv blive vejledt af denne følelse. Der er masser af
mennesker i denne verden, der har brug for det unikke ved dig som du
har at tilbyde. I denne tid sker der åbninger i Jordens energifelt,
og der sker forandringer i den kollektive måde at tænke på. Det er
ikke meningen du skal kæmpe mod den eksisterende orden, men stå
stærkt på dit eget energifelt og lad dig styre af det der er godt
og sikkert for dig; og af de ting hvor du kan trives og blomstre og
ikke længere føler at du må skjule dig. Sådanne muligheder og
steder findes der nu på Jorden; sådanne mennesker findes der her.
Brug din
intuition og slip den gamle opfattelse om at være uværdig. Det
handler ikke om at "skulle gøre sit bedste" eller om "at
skulle bevise dig selv overfor andre". Det handler om at mærke
efter hvor du er velkommen, hvor du ikke kun giver og deler, men også
hvor du modtager inspiration og overflod til gengæld. Mærk denne
balance! Se for eksempel dig selv stående på en mark eller i en
by blandt mennesker. Stå fast forankret med dine to fødder på
jorden; stå oprejst i denne verden. Føl, hvordan du er anderledes,
og hvordan det er rigtigt at afvige fra det gamle for at vælge en ny
vej, hvor du kan følge dit hjerte og dine følelser. Gør dig selv
stor og føl den magt som planeten under dine fødder støtter dig
med.
Når du gør
dette udstråler du dit lys på Jorden som en energioverførsel, og
du gør det på en uforstyrret måde. Når du ikke længere holder
din energi tilbage, din naturlige udstråling, vil dette være et
stort fremskridt. Du har brugt en masse energi på at holde din egen
udstråling og styrke tilbage - men nu giver du slip! Mærk
hvor meget fred det vil give dig, ikke længere at skulle kontrollere
dig selv på alle mulige restriktive måder, og i stedet bare være
her og stå frit. Lad hele denne energibølge rulle ud over Jorden.
Jorden har lov til at forbinde sig med din sjæl her; for
dette er dit livsformål.
Jeg vil nu
bede dig om at fokusere på, hvilken slags energi der ønsker at
strømme igennem dit hjerte og ud i verden. Mærk denne energi for et
øjeblik og prøv omhyggeligt at sætte ord på den. Er det en energi
af mildhed og healing, eller er det en energi af klarhed og
beslutsomhed? Er den energi der ønsker at strømme igennem dig mest
en kvindelig energi eller er det en mandlig energi? Måske kan du
også mærke, om denne energi er mere end blot din egen, eller om der
står nogen eller noget ved siden af dig og styrker processen? Nyd
denne energi, for du har nu forbundet dig med din egen essens og med
dine vejleders og guiders energier, som du samarbejder med, og som
føler sig på linje med dig. Når du ikke føler dig separat fra
dem, sker der et fuldendt samarbejde, så kan du mærke at i
alle er en vigtig del af denne kanalisering.
Her til
sidst vil jeg spørge dig om: Hvad der ønsker at komme tilbage til
dig fra verden, som en smuk, god og positiv respons til det du giver?
Der kommer en energi tilbage til dig fra omverdenen, fra Jordens
atmosfære og fra menneskeheden, som handler om validering,
anerkendelse og taknemmelighed. Se om du kan modtage denne energi.
På den måde
kommer du ind i et fuldendt kredsløb. Så danner du en kanal gennem
stoffet og sløret, og du sætter dig helt igennem. Du følger
den indre vej til frigørelse hinsides frygten og derved lader du dit
lys skinne udad. Du danner en kanal for andre og berører dem med din
energi, og til gengæld modtager du selv energi fra omverdenen. Du er
et menneske der er aktiv i to verdener: Jordens og Himlens
verden, fra den ene verden hvor din sjæl er bosat og fra den anden
verden hvor den stammer fra. Som et jordisk menneske har du behov for
at modtage noget, således at du kan føle dig tilpas ved at være
her; og så du kan få noget retur for det du er og for det du giver.
Giv slip på alle opfattelser af uværdighed og vær det strålende
centrum af at give og modtage i dette kredsløb.
Jeg føler
mig dybt forbundet med dig, jeg ærer dit mod! Og Jeg elsker dig
højt. Mange tak.
Maria
Magdalena
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar