Pamela
Kribbe kanaliserer jorden
Oversat
af John Jørgensen
Jeg er Moder
Jord, jeg findes her midt i dig og jeg er i jorden under dine fødder.
Jeg er som en sprudlende sol der skinner på træerne, planterne,
blomsterne og alle de elementer der findes omkring dig. Jeg er også
her på dette sted i dette rum. Bliv opmærksom på mig og brug et
billede for at opfatte mig. Se mig som en kvinde i midten af dette
rum, selv om det ikke betyder noget hvilken udformning du giver mig.
Tag det første billede der kommer til dig, hvor du føler: "Dette
er hende, dette er Moder Jord."
Jeg beder
dig om at føle min fryd og glæde. I min sjæl findes der en glæde
som jeg vil dele med dig. Til trods for alt det der sker med Jorden
og på Jorden, er der kærlighed og glæde i mit hjerte. Jeg ved der
findes en stor plan, hvor alting udspiller sig i et uendeligt større
måde, og jeg ved at livet er godt og fair. Det er smukt som det er.
Jeg vil
gerne bringe dig i forbindelse med denne grundlæggende glæde, så
du også kan føle den i dig selv: "Mit liv er godt, til trods
for de op og nedture jeg støder på, jeg lever stadig! Trods disse
vanskelige øjeblikke, "Livet strømmer igennem dig, men hvordan
gør det det? I disse to dage har vi talt om det mandlige og det
kvindelige, om flowet af at give og modtage, om forskellen mellem det
at være sammen med en anden og være alene med sig selv. Vi så hvor
svært det kan være at omfavne sig selv fuldt ud, for at modtage det
du virkelig har brug for, både fra andre og fra dig selv. Du nægter
dig selv så meget, og du er ved at blive opmærksom på dette faktum
ved dig selv. At tage imod er en kvindelig energi, men der findes en
blokering i din evne til at modtage, i din evne til at være åben og
modtagelig overfor det der vil komme til dig fra universet, fra
kosmos, fra verden, fra andre mennesker og også fra dig selv: din
egen skønhed og din visdom.
I dag vil
jeg tale med dig om den del af din krop hvor den største smerte er
lagret. Ud fra denne smerte opstår den manglende evne til virkelig
at modtage, virkelig at omfavne dig selv dybt og virkelig at "stå
på dine egne to fødder". Og denne del af din krop er
underkroppen. Gå nu derned med din bevidsthed. Forestil dig at din
bevidsthed er en fokuseret opmærksomheds-pil, og stig ned fra dit
hoved gennem din ryg, via taljen og endnu dybere, indtil den når dit
bækken område. Fyld hele din underkrop med energien fra din
bevidsthed. Se om du kan berøre det nederste af din underkrop med
din vejrtrækning, let og blødt. Lad din indånding komme helt ned i
dit underliv og føl din egen styrke der. Føl, hvordan dit underliv
forbinder dig med jorden.
På den måde
er den nederste del af din krop, det sted hvor dine dybeste emotioner
afslører sig selv. Så, ret nu din opmærksomhed derned, og vær
bevidst om at du har lov til at være der; præcis som du er -
alle aspekter af dig er accepteret. Dit underliv er faktisk et
hulrum, bækkenet er som en skål der modtager - en beholder - og i
dag inviterer jeg dig til at gå der ned, for at møde og modtage de
dele af dig selv som dine børn, efterhånden som de præsenterer sig
for dig. Sådanne børn lever stadig i dig; de er dine emotionelt
spontane dele der tilhører dig.
Det første
barn jeg vil invitere, er glædens barn. I jer alle lever der et
barn, som er fyldt med livsglæde og en vilje til at leve. Det er den
del af dig der absolut ville være her i dette liv på Jorden. Det
ønskede at deltage her, det er dristigt og modigt og det kan nyde
alt det som livet har at tilbyde mens man befinder sig i en
menneskekrop. Se om du kan finde dette barn i det hulrum som bækkenet
udgør og se hvad det vil fortælle dig. Hvad nyder dette barn mest?
Det fortæller dig noget om dig selv og om hvad det er du
elsker mest. Hvordan opstår dette barns kærlighed til livet?
Inviterer
dette barn til at komme nærmere. Forestil dig at du rækker din hånd
ud eller lægger din arm omkring barnet; og at du byder det velkommen
og fortæller det at det er en fornøjelse at have det; at du ved det
kan vise dig vejen til mere sjov og glæde i dit liv. Dette barn
hjælper dig med at modtage disse ting. Dette barn ved at det er helt
okay at nyde livet. Dette barn ved, at det er kommet her for at føle
sig levende, at det vil indleve sig dybt i alle aspekter af livet og
at det vil nyde en overflod i alle dit livs områder som et barn af
Gud selv. Dette barn ved at livet eksisterer for at blive fejret. Det
handler ikke altid om at lære, vokse og udvikle sig. Livet
eksisterer simpelthen for at blive levet, på samme måde som et barn
der lever i nuet uden at tænke på hverken fremtid eller fortid.
Giv dette
barn lov til at komme ind i dit liv og ind i din mave. Skab jævnlig
kontakt med det. Når nu du er blevet bevidst om dette barn, så kan
du oftere invitere det ind i din hverdag, især på de tidspunkter
hvor du er urolig eller bekymret, når dine tanker befinder sig i
fremtiden eller fortiden. I sådanne situationer er det på tide at
spørge barnet, hvad det har lyst til at gøre lige nu i dette
øjeblik. Dette hjælper barnet til at få jordforbindelse og det
hjælper dig til at bevare kontakten med det.
Nu skal vi
invitere et andet barn ind, dette barn er også en del af dig selv,
og dette er et frygtsomt barn. Et barn der har samlet meget frygt i
sig og ikke har nogen løsninger på dem. Dette barn er bæreren af
al din frygt. Et barn er i sig selv uskyldigt; det kan endnu ikke
opbygge noget forsvar, hegn eller grænser for at beskytte sig selv.
Det mærker frygten direkte og fuldt ud.
Dette barn
ønsker at blive set. Det ønsker at komme til dig fordi det har brug
for din hjælp. Du er dette barns forælder: dets mor og dets far.
Giv dette barn lov til at være her, og se nu på dets udseende. Se
sammentrækningerne og spændingerne i dets krop, og mærk efter hvad
du kan og vil gøre for dette barn. Knæl ned foran det, og ræk dine
hænder ud og sig: "Kom her, du er i sikkerhed hos mig. Du
behøver ikke at undskylde for din frygt, jeg forstår den. læg den
fra dig her hos mig. "
Føl din
egen styrke i samme øjeblik du gør dette. Du er i stand til at
modtage dette barns frygt. Du er i stand til at acceptere denne frygt
med sindsro uden at drukne i den. Nu vil du måske spørge: "Hvordan
kan det være, hvordan ved jeg om jeg kan hæve mig over denne
frygt?" Men det kan du fordi der er en del af dig der er større
end denne frygt, en del der har mod og tillid. Bed det glade barn om
at komme ind og sidde ved siden af dig for at trøste det skræmte
barn. Hold din opmærksomhed fokuseret på din underkrop, og se
derefter disse to børn sidde foran dig. De er begge smukke, rene og
uskyldige i deres fremtoning. Det ene barn er ikke bedre eller mere
værdifuld end det andet. De er begge en del af livet.
Nu går vi
til det tredje barn. Dette er et vredt barn. Måske ser du det med
knyttede næver og vrede røde kinder. Du har ofte undertrykt vrede i
dit liv, fordi du ikke fik lov til at være vred, det fik du ikke af
dit miljø eller af de regler og den moral du har fået lært. Men nu
er det tilladt at være vred. Dette barn kan vise sig frit og det er
ligegyldigt hvorfor det var så vred eller om det havde ret eller
uret. Pointen er at vrede er tilladt, og at dette vrede barn har lov
til at være her.
Lad også
dette barn komme til dig - inviter det ind. Fortæl det at du gerne
vil lære det at kende fuldt ud, at det tilhører dig. I dette liv er
du blevet såret, du har følt dig afvist. Du har været skuffet og
måske også utilfreds med mennesker og med livet som helhed. Dette
må man gerne se på. Vrede og frustration må gerne være en del af
dig, for dette barn vil give dig en vigtig besked.
Det vil
temmelig sikkert være i underkroppen, at dette barn viser dig hvor
du har svigtet dig selv, hvor du ikke har lyttet til dit indre, hvor
du ikke har afstukket klare grænser for omverdenen. Dette er et
værdifuldt barn. Lad være med at ignorere dets impulser. Bare
spørg hvad det ønsker at fortælle dig. Spørg hvad det har brug
for og hvad der vil berolige det. Dette barn hjælper dig med bedre
at styre og forstå energien i din maveregion. "Hvad vil jeg
have? Hvad er mine behov?" Dette barn er modigt; det tør stille
vigtige spørgsmål.
I dag har vi
set hvordan energien, især hos kvinder, har tendens til at blive
fastlåst på at give, pleje, være empatisk og være til stede for
den anden og glemme sig selv. At sætte sig selv i anden række, ud
fra ideen om at det er bedre at give end at modtage, eller at du skal
give noget for at blive anerkendt og for at kunne få kærlighed.
Dette trækker dig ud af din maveregion og gør barnet i dig endnu
vredere. Og dette barn har ret, fordi der er noget som er ude af
balance, noget der er forskruet. Du behøver ikke at give så
meget. Hvordan bringer du igen balance i flowet af at give og
modtage? Det gør du ved at bevare kontakten med børnene i din mave
- dem alle tre - vredens barn, frygtens barn og glædens barn.
Nogle gange
kan du bemærke at du giver ud fra frygt, for at bevare harmonien
eller for ikke at blive afvist af en anden. Der findes mange motiver
for frygt. I samme øjeblik du bemærker, at du giver ud fra frygt,
så henvend dig til det bange barn og sig til det: "Du behøver
ikke at gøre dette. Du har lov til at holde op med at give. Jeg
tager mig af dig, du er ikke alene. Du er i tryghed og sikkerhed
hos mig." Vær opmærksom på frygtens dynamik: frygt for
ensomhed, frygt for afvisning. Og læg også mærke til at du kan
føle dig nedbrudt, tom og uden vitalitet, når du giver for meget.
Livsglædens
barn, kan også give dig et fingerpeg her. Gør det til en vane at
spørge det: "Hvad har du lyst til? Hvad ville være godt for os
at gøre?" Fordi det er ikke forkert eller egoistisk at give dig
selv denne glæde. Livsglæde og lykke er et sikkert tegn på at der
sker en indre udvikling, også selvom livsglæde strider mod de gamle
åndelige traditioner, hvor spiritualitet bliver forbundet med det at
være seriøs, omhyggelig, samvittighedsfuld og ansvarlig - alle de
tunge maskuline træk. Men den virkelige spiritualitet er fuld af
glæde, her omfavner man livet. Husk denne måde at opfatte livet på,
når du giver for meget og når du føler dig træt og udmattet. Vend
tilbage til det barn i din mave, der har forbindelse med en ægte
spiritualitet, med en jordbunden spiritualitet.
Kig så på
det vrede barn, det barn som du er bange for. Det er især
kvinder der har problemer med dette barn, for det strider mod den
ældgamle opfattelse af kvindelighed, hvor kvinder er underdanige,
tilfredse, givende, omsorgsfulde, søde og behagelige. Der findes et
tabu mod det vrede barn. Men det er især dette barn der kan give dig
meget. Det gør dig opmærksom på når du er utro mod dig selv. Det
viser dig din egen værdi og hvor du gør skade på dig selv. Så
velkom det hvis du føler vrede i din hverdag, eller måske har en
mindre stærk følelse som irritation eller utilfredshed. Prøv ikke
på at ryste fornemmelsen af dig fordi det føles ubehageligt eller
gemme den væk for at bevare freden, men prøv virkelig at gå ind i
den. Spørg dette barn hvad det er vred over: "forklar mig det,
vis mig hvorfor." Og tag de ting seriøst som det fortæller
dig.
Du venter
ofte på svar fra din sjæl for at finde din sande vej i livet. Men
din sjæl taler til dig gennem disse børn, gennem din mave som er
jordbunden, kraftfuld og spontan. Du modtager hele tiden
informationer fra den strøm af følelser der udspringer fra din
mave, fra dine emotioner og fra dine indre børn. Og jeg råber ud
til dig: "tag dette alvorligt!"
Søg ikke
for "højt" efter dine svar. Når du er for optaget af
hjertets flow, er det let at falde ind i disse fælder med at give
for meget, som vi talte om; de gamle måder at opfatte den kvindelige
energi på. Skab en forbindelse med de rå emotioner i maveregionen:
frygt, vrede, glæde, begejstring og inspiration. Dette er de sande
vejledere du leder efter. Du har glemt at lytte til disse børn i din
mave, og det er sket på grund af jeres gamle traditioner, med blandt
andet en undertrykkende form for religion.
Dette er en
tid med forandring; I skaber en ny historie. I bryder med de gamle
tabuer og derfor ærer jeg dig. Det er derfor du er inkarneret her på
Jorden, dette har du både gjort for at ændre menneskehedens
kollektive energi og for at ændre dig selv. Paradokset mellem at yde
retfærdighed overfor din maveregion og samtidig være tro mod
menneskeligheden, er noget du deler med alle mennesker, både mænd
og kvinder. For hos mænd findes der også undertrykte indre børn.
Den sårede kvindelige energi påvirker både mænd og kvinder.
Kig endnu
engang på disse tre børn i din mave og lov dem din hengivenhed og
dit engagement. Forestil dig at du og dine tre børn tager hinanden i
hånden. Føl dette energiflow. Føl hvad de giver dig: deres
uskyld, deres livskraft, den sandhed som de udtrykker og deres
klarhed. Det er denne viden der virkelig hjælper dig.
Se også på
hvad du selv giver til dem. Hvis du virkelig er tilstede for dem, så
ser de dig som deres vejleder, deres støtte og deres fortaler, de
ser dig som den der er der for dem, den der lytter til dem. Det er
hvad du giver til dem og det er noget de er glade for at modtage. De
føler sig anerkendt og værdsat.
Tak for din
tilstedeværelse.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar