Pamela
Kribbe kanaliserer Jeshua
Oversat
af John Jørgensen
Kære
venner,
Jeg er
Jeshua, jeg hilser jer alle. Det er en glæde for mig at være her i
jeres midte. Vi er forbundet som brødre og søstre. Samlet kommer vi
med en ny bevidstheds-impuls til verden. Føl dette for et øjeblik
inden i dig selv.
Du er en
fakkelbærer; du bærer på et lys der findes inden i dig. Se for dig
at du holder en fakkel der spreder sit lys i mørket. I første
omgang bliver du opfordret til at sprede dette lys inden i dit eget
mørke. Så snart du blev født her på jorden, som er fuld af frygt,
illusion og mistillid til livet, begyndte du selv at deltage i denne
verdens forsøg på at flygte fra dybe følelser. Fra
det øjeblik du blev født, og hele vejen op gennem din opvækst -
din pubertet og dine ungdomsår - blev du udfordret i at holde fast
ved dit lys, ved dine følelser og ved den du inderst inde er.
Og sikke stor en udfordring dette er!
Hvor er det
vidunderligt at du er til stede her med din lysfakkel; at du har
klaret dig igennem! Men måske tænker du også for dig selv:
"Dette har været dyrekøbt", eller måske tænker du: "Jeg
har slet ikke klaret mig igennem det endnu, jeg føler mig ensom og
forladt". Men vi ser dig som du står her, så vær bevidst om
at du ikke er alene. Der er mange ligesindede venner og guider
her på "denne side" som følger dig. Vi ser dig som en
fakkelbærer så stol på dette!
Livet
starter med at give dig din egen portion "mørke"
for nu at kalde det sådan. Inden i dig selv møder du frygt og
udadtil møder du begivenheder som du tilsyneladende ikke kan klare.
Alligevel er det netop disse begivenheder og vanskelige emotioner,
der tiltrækker din dybeste visdom, din livskerne og dit indre lys.
Det er især på grund af "sjælens mørke nat", at lyset
fra din egen sjæl bliver synlig for dig. Det er ikke et lys som
kommer til dig udefra, der kan lede dig igennem sjælens mørke nat,
det er kun dit eget indre lys der kan det, fordi denne mørke nat
kaster dig tilbage til dig selv og til dine egne indre ressourcer.
Alle de eksterne ting, som du kan klynge dig til, falder bort fra
dig. Du står alene tilbage "på bar bund". Du kan kun
hente hjælp fra dit eget indre, fra din egen indre styrke.
Alle jer der
er tilstede her kender oplevelsen af at blive kastet tilbage til jer
selv, at være nødt til at opgive det hele, for derefter at blive
genfødt i lyset fra jeres sjæl og for at kunne opleve en ny morgen:
en ny begyndelse hvor en større del af din sjæl kommer til syne på
jorden. Dette er også hvad sjælens mørke nat gør for dig. Udover
det faktum, at denne mørke nat beder dig om at opgive alle dine ydre
forvisninger og om at se på dine dybe og til tider meget mørke
emotioner, bringer dette dig også frem til et nyt perspektiv, til en
ny bevidsthed om virkeligheden. Når du er nået frem til dette
punkt, vil lyset fra din fakkel ikke kun lyse op for dig selv, den
vil også kaste lys på en vej for andre, ofte uden at du ved af det.
Du behøver
ikke at gøre meget for at opnå dette, for det sker helt naturligt.
Din bevidsthed ændrer sig fordi du har opdaget betydningen af at
have kærlighed og medfølelse inden i dig selv, for i virkeligheden
lærer du kun den sande betydning af dette, når du selv befinder dig
i en dyb afgrund, For dér forstår du kraften af en udstrakt hånd,
fraværet af fordomme og betydningen af et venskab. Alt dette lærer
du først og fremmest at skabe inden i dig selv og når du har
oplevet denne mildhed mod dig selv i dit eget indre, ledsager den dig
gennem fødselsveerne når du genfødes på ny, med et blødt og
åbent hjerte og med et nyt selv der forbinder sig med andre. Ikke et
frygtsomt selv der vil kæmpe for at overleve, men et selv der kan
være fuldstændig til stede i ro og mildhed. På den måde bliver du
til en lysarbejder der bidrager til at forme den nye tid på jorden.
Jeg vil
gerne sige noget om denne nye tid, fordi den spirer nu på jorden.
Den er ikke længere en fremtidsvision - den findes her og nu!
På grund af dine bestræbelser, og på grund af mange andre
menneskers bestræbelser, der gennemgår den samme proces som dig,
vil den nye jord blive en realitet. Du har længe ventet på denne
begivenhed. Ikke kun i dette liv, men i mange andre liv, hvor du blev
ledet af visionen om en ny jord, som er en tid hvor din sjæl kan
forene sig helt med det at være her og hvor du endelig føler dig
helt hjemme på denne lille, men meget unikke planet.
Mærk for et
øjeblik i hvor høj grad du allerede kan føle resultatet af dette,
i hvilken grad føler du dig allerede forbundet med Jorden? Jo mere
du er til stede her med din sjæl, jo mere kommer jordens udvikling
op i omdrejninger og jo mere vågner den op og flyder sammen med det
nye lys som du kom for at bringe. Lad være med at undervurdere
dig selv. Ganske vist er det du gør med din lysfakkel noget du
gør for dig selv, men det gavner også Jorden og alt det som lever
på jorden. Du bringer Jorden op på højde med den du er.
Du er en
lysarbejder - du bringer lys til jorden. Forestil dig at du sidder på
et smukt sted i naturen. Du mærker jordens fred og harmoni under
dig. Du skaber en forbindelse med hende, med Jordens sjæl, og du
mærker at Jorden også længes efter forandring, efter en udvikling
af bevidstheden. Den ønsker at opnå dette gennem forbindelsen med
dig og med menneskeheden som helhed.
Jorden er
også involveret i en dynamisk proces; mærk dette for et
øjeblik. Giv jordens sjæl lov til at træde frem foran dig i form
af et menneske eller et dyr, vælg det billede der opstår spontant i
dit sind. Spørg hende om hvad hun længes efter og om hvad hun
ønsker at opnå i sin udvikling, i den vækstproces som hun befinder
sig i. Spørg hvad du kan gøre for hende i denne tid. Spørg hvordan
kan du støtte jordens sjæl i dens udvikling.
Hvad
bevirker dette svar for dig? Kan du mærke at det hun beder om fra
dig også er noget der nærer dig, hvad er det der forbinder dig med
jorden, og hvad er det der giver dig ro og harmoni? Kunsten at leve
på den nye jord, er at være fuldt forbundet med hendes væsen, som
også lever i dig som menneske; det vil sige at du som et jordisk
væsen, forbinder dig med din egen menneskelige natur.
Det nye
menneske er fuldt stede og har fuld jordforbindelse. Han eller hun
respekterer jordens og naturens rytmer inden i sig selv og ude i sine
omgivelser. Føl styrken af den nye jord der strømmer ind i dig. Den
lever allerede inden i dig, ligesom den lever i Jorden selv. Foren
dig ned det nye, for det inviterer dig. Den nye jord ønsker at vokse
og blomstre.
Ofte leder
sjælens mørke nat en person frem til tærsklen af det nye, og dette
er bestemt også tilfældet for dig. Jeg taler med dig som den sjæl
du er. Du har befundet dig på denne vej i lang tid. Du har
gennemført en lang rejse gennem mange livstider på Jorden. Du har
holdt dit lys brændende, mens du måtte kæmpe med dybe oplevelser
af lidelse, isolation og afvisning.
Nu hvor du
befinder dig på tærsklen til den nye tid, bliver du yderligere
udfordret af den gamle energi, det vil sige den tunghed som du længe
har oplevet på den gamle jord. Men du vil nu frigive den og forlade
den, husk at du kun kan sige farvel til noget når du ærer det, når
du kan sætte pris på de ting det har givet dig, og når du lader
det gå i kærlighed. Al den smerte du har samlet i dette og i
tidligere liv, har brug for din velsignelse så den kan frigives.
Først da kan du passere gennem tærsklen, som den frie og ubebyrdede
engel du i bund og grund er.
Respekterer
derfor sjælens mørke nat og det budskab den bærer med sig. Når du
nu oplever dette mørke, så lad det se hvor stærk du er blevet, lad
det se de mange skridt du allerede har taget på din indre rejse.
Uanset hvad denne lidelse er - frygt, sorg, depression - så er du
større end dette! Du er i stand til at have medfølelse med det;
du kan velsigne det. Dette vil sige at du kan lægge din hånd på
det og sige: "Du er god nok som du er, jeg forstår dig. Jeg
kæmper ikke imod dig, jeg giver dig et sted i mig. Du er en
påmindelse om de gamle dage og jeg har lært meget af disse
oplevelser. "Vær bevidst om at det er på grund af alle de
toppe og dale du har gennemlevet i dine liv på Jorden, at der nu har
modnet sig en visdom i dig, således at du nu virkelig forstår
indefra hvad kærlighed, medfølelse og styrke betyder. Disse ting er
blevet til en levende virkelighed for dig.
Dette er
Kristusbevidstheden som således vækkes i dit hjerte, i dit inderste
væsen. Det er dette der bærer dig over tærsklen til den nye tid,
det sker når alle dine idealer endelig vil skabe en rytme og et
tempo, der passer til dig og til jorden. Her er det vigtigt at du ser
hvor værdifuld sjælens mørke nat er, som du måske stadig oplever.
Dette er noget der skal ses på igen og igen, i lyset af din
kærlighed og forståelse. Således at det kan afspændes og opløses,
mens du tager den visdom med dig som du har fået af dette gennem
tiden. Dette er frugten af din rejse på Jorden.
Så når du
kæmper med mørke frygtsomme emotioner, når du spekulerer på om du
rent faktisk hører hjemme her på Jorden eller når du føler dig
som en fremmed og oplever ensomhed og en nagende tvivl, så se på
alt dette som om det er et barn. Lad det tage form som et barns
ansigt der udtrykker alle de emotioner der stadig er tilbage. Ræk
din hånd ud til dette barn og velsign det. Det er i virkelig høj
grad, værdig til din opmærksomhed og kærlighed. Men gør det
ikke mere vanskeligt end det behøver at være. Sjælens mørke nat
er for det meste en nødvendig begivenhed, inden du bevæger sig over
tærskelen til den nye Jord.
Tag dette
barn i hånden, som bærer på de tungeste emotioner; ledsag det,
støt det, men glem ikke hvem du
er. Du er den kærlige,
forstående forælder, der holder dette barn i hånden. Du kan se
længere frem end hun eller han. Du kan allerede se ind over tærsklen
til den nye tid. Du føler den tiltagende livskraft i den nye
virkelighed der venter på dig. Giv dette barn, som stadig kan
stritte imod eller være bange, din fredfyldte opmærksomhed, og
forbliv samtidig opmærksom på den nye virkelighed, der nu slår rod
på Jorden.
Jeg, og alle
dem som er her hos mig, ærer og respekterer dig. Føl vores dybe
respekt her i dette øjeblik. Tak for din tilstedeværelse her i dag.
© Pamela Kribbe
Dansk oversættelse:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar