Jeg
er den der har været iblandt jer, og som i er kommet til at kende
som Jesus. Jeg er ikke Jesus fra jeres kirke tradition eller Jesus
fra jeres religiøse skrifter. Jeg er Jeshua-ben-Joseph,
jeg har levet som en mand af kød og blod. Jeg nåede frem til
Kristus bevidsthed før jer, men jeg blev støttet i dette af kræfter
der ligger ud over jeres forestillingsevne på nuværende tidspunkt.
Mit komme var en kosmisk begivenhed - jeg stillede mig selv til
rådighed for dette.
Det
var ikke let. Jeg lykkedes ikke i mine bestræbelser på at formidle
Guds enorme kærlighed til mennesker. Der var mange misforståelser.
Jeg kom for tidligt, men nogen måtte komme. Mit komme var som at
kaste en sten i en stor fiskesø. Alle fiskene flygtede og stenen
sank i dybet. Der er dog stadig mærkbare bølger længe efter. Man
kan sige at efter dette, gjorde den slags bevidsthed jeg ønskede at
formidle, sit arbejde under overfladen. På overfladen af søen
opstod der konstante krusninger af velmente, men vildledte
fortolkninger som rejste sig og mødtes for at bekæmpe hinanden i
mit navn. Dem der blev berørt af min energi og bevæget af impulsen
fra Kristus energien, kunne ikke rigtig integrere det i deres fysiske
og psykiske virkelighed.
Det
har taget lang tid før Kristus bevidstheden kunne sætte sin fod på
jorden. Men nu er tiden kommet. Og jeg er returneret og taler gennem
mange, gennem alle og til alle der ønsker at høre mig og som er
kommet til at forstå mig fra stilheden i deres hjerter. Jeg prædiker
ikke og jeg dømmer ikke. Mit dybeste håb er at tale til jer om den
enorme og aldrig svigtende tilstedeværelse af Kærlighed, der er
tilgængelig for dig når som helst.
Jeg
er en del af en langt større bevidsthed, en større helhed, men jeg
Jeshua er den inkarnerede del af denne helhed (dette
bevidsthedsfelt). Jeg kan ikke så godt lide navnet Jesus, for det er
blevet forbundet så meget med en forvrænget version af hvad jeg
står for. "Jesus" er ejet af kirkens traditioner og
myndigheder. Han er igennem århundreder blevet omformet til at passe
så meget til kirkens og patriarkernes interesser, at det
fremherskende billede af Jesus nu er så langt fra hvad jeg
repræsenterer, at det virkelig ville glæde mig hvis du bare ville
slippe det og frigøre mig fra denne arv.
Jeg
er Jeshua, en mand af kød og blod.
Jeg
er din ven og bror.
Jeg
er bekendt med at være menneske på alle måder.
Jeg
er en vejleder og ven.
Frygt
mig ikke. Omfavn mig som du ville omfavne en af dine pårørende.
Vi
er i familie.
Jeshua,
Jesus og Kristus
Kristus
energien som jeg kom for at tilbyde jer, stammer fra en kollektiv
energi der er gået hinsides en verden af dualitet. Det betyder
at den genkender modsætningerne af godt og dårligt, lys og mørke,
at give og tage som
aspekter af en og samme energi.
At leve ud fra virkeligheden af Kristus bevidstheden betyder at der
ikke er nogen kamp med noget som helst.
Det er en fuldkommen accept af virkeligheden. Denne mangel på kamp
og modstand er dens vigtigste kendetegn. Da Kristus (eller Kristus
energien) anerkender ekstremerne af alle tanker, følelser og
handlinger som manifestationer af den ene guddommelige energi, kan
der ikke være nogen dualitet eller nogen fordømmelse i den måde
"han" (Kristus-energien) oplever virkeligheden på.
Lad
os komme med et eksempel her. Når Kristus i dig ser en væbnet
konflikt mellem mennesker, græder hendes hjerte for den slagnes
skæbne, men hun dømmer ikke. Hun føler smerten og ydmygelsen i
hvert slag og hendes hjerte er fyldt med medfølelse, men hun dømmer
ikke. Hun ser på gerningsmanden, den med pistolen som har magten,
som forvolder smerten og hun føler hadet og bitterheden inde i ham
og hendes hjerte lider, men hun dømmer ikke. Kristi hjerte omfavner
hele sceneriet med dybtfølt medfølelse, men uden at dømme, for hun
genkender alle aspekter som erfaringer hun har været igennem selv.
Hun har selv levet alle disse roller ud som gerningsmand og offer,
som herre og slave og hun er kommet frem til den forståelse at hun
er ingen af dem, for hun er det som ligger til grund for dem
begge.
Kristus
energien har passeret igennem alle energierne af dualitet. Den
identificerede sig først med mørket, derefter med lyset, men
igennem det hele forblev noget det samme. Og da hun indså denne "det
samme-hed" der lå til grund for alle hendes oplevelser, opnåede
hendes bevidsthed en ny form for enhed: den blev "Kristnet."
Med Kristus-energien som var den energi jeg kom for at tilbyde dig.
Hvem
jeg var er ret vanskeligt at forklare. Jeg vil forsøge ved at skelne
mellem tre "identiteter": Jeshua, Jesus og Kristus.
Jeg,
den der taler nu, er Jeshua.
Jeg var det menneske der bar Kristus energien i min inkarnation på
Jorden. Denne energi kunne også kaldes Kristus.
Jesus
- i min terminologi - er navnet på den Guddommelige mand, der var
resultatet af fusionen
mellem Kristus energien og den fysiske og psykiske realitet af
Jeshua.
Denne
Kristus
energi blev fyldt ind i Jeshua fra sfærer af lys, der - fra din
synsvinkel - er placeret i din fremtid. Jesus var den mand der
udførte mirakler og fremsatte profetier. Jesus var et sendebud fra
sfærer af lys, der var inkarneret i mig. Faktisk var han mit
fremtidige selv. Fra mit perspektiv som manden Jeshua der levede på
jorden, var Jesus mit fremtidige selv der var blevet ét med Kristus
energien. Fordi Kristus var klart til stede i ham og synlig for mange
mennesker i hans omgivelser, fremstod han for dem som guddommelig.
Jeg
Jeshua, var en mand af kød og blod. Det unikke og til en vis grad
kunstige
aspekt af "Jesus-konstruktionen" var, at jeg modtog
hans/mit Kristus-selv fra fremtiden. Jeg blev ikke kristnet på basis
af min fortid og erfaringer derfra. Jeg opnåede ikke spirituel
oplysning på en naturlig måde, men ved hjælp af et indgreb udefra
så at sige, ved en sammensmeltning med Kristus energien fra
fremtiden. Jeg havde aftalt at spille denne rolle før jeg begyndte
dette liv. Jeg indvilligede i at blive "overskygget" af
Jesus' tilstedeværelse for at gøre en tjeneste og også på grund
af en dybtfølt længsel efter at komme til at kende virkeligheden af
mine dybeste potentialer.
Jesus,
mit fremtidige selv fra lysets sfærer, var blevet ét med Kristus
energien. Alligevel repræsenterede han ikke hele
Kristus energien her på jorden, for denne energi omfatter mere end
Jesus. Han er kun en del af den eller kun en celle i den.
Kristus
eller Kristus energien, (der mere er et energifelt end en personlig
enhed), er en kollektiv energi som har mange aspekter eller "celler,"
der samarbejder på en sådan måde at de fungerer som én
"organisme." Alle celler yder et enestående bidrag til
helheden og oplever sig selv som individer, samtidig med at de også
er en del af helheden. Man kunne kalde disse mange aspekter af
Kristus energien engle
eller ærke-engle.
Det er kendetegnende for engle, at de i en forstand har en
individualitet, samtidig med at de har en høj grad af uselviskhed
der lader dem føle sig ét med kollektive energier og være glade
for at være i deres tjeneste. Begrebet (ærke) engle belyses i det
sidste kapitel af Lysarbejder serien ("Dit Lyse Selv").
Jesus'
mission på jorden
Jesus
var en energi fra fremtiden der kom til jorden for at bringe
oplysning og viden til menneskeheden. Han kom fra en anden verden,
endda fra en anden dimension og han medbragte den forhøjede energi
fra denne virkelighed. Hans bevidsthed om sit eget højere selv
forblev intakt mens han inkarnerede på jorden. På grund af hans
tilstedeværelse i mig Jeshua, kunne jeg nemt forstå fleksibiliteten
i de fysiske love og "udføre mirakler."
Grunden
til at Jesus/Jeshuas personlighed kom til jorden, var at skabe en
åbning eller portal til en anden tilstand af bevidsthed. Jeg ønskede
at sætte et eksempel på de muligheder der er til rådighed for
ethvert menneske.
I
de lyse sfærer hvor Jesus kom fra, var det opfattelsen at jorden
bevægede sig i en retning som ville ende op i et stort mørke, med
selv-fremmedgørelse for de sjæle der var involveret i det jordiske
eksperimentet. Det blev besluttet at der skulle gives en kraftig
impuls for forandring, som tydeligt viste mennesket de
valg
der står til rådighed for dem.
Ved at sende energi-personligheden af Jesus, ønskede vi at holde et
spejl op for menneskeheden og minde dem om deres egen guddommelige
oprindelse og de sovende potentialer de har i sig:
potentialerne for fred, frihed og herredømme over dem selv.
Ethvert
menneske er herre over sin egen virkelighed. Du skaber din egen
virkelighed hele tiden. Du er i stand til at give slip på en elendig
og utilfredsstillende virkelighed og tillade Lyset at komme ind og
omdanne din skabelse. Du er din egen mester, men du har en tendens
til at give din magt væk til eksterne autoriteter der hævder at
kende sandheden og ønsker det bedste for dig. Dette sker i politik,
medicin, uddannelse mm. Også din "underholdningsindustri"
er fuld af falske billeder af lykke, succes og skønhed der ikke
tjener nogen undtagen dem der konstruerer dem. Har du nogensinde
tænkt over hvor mange penge der bruges på blot at skabe
idealbilleder?
Idealerne bliver spredt hele tiden i medierne, aviserne, filmene, i
radio og tv. Hvor kommer disse idealbilleder fra? Hvorfor er de der?
Hvem konstruerer dem?
Idealbilleder
er et middel til at udøve magt over mennesker.
Idealer kan gøre folk underdanige og fjerne dem fra deres sande
behov, uden at bruge fysisk magt og vold. Idealer kan få folk til
frivilligt at afgive deres egen magt og selvværd. De narrer dig på
en sådan måde, at du ikke behøver at tvinges med magt til noget,
du godkender de værdier der fremvises af idealerne som dine egne og
handler i overensstemmelse med dem. Dette er hvad vi vil kalde
usynlig
hjerne-kontrol
og det er hærgende i jeres "frie" vestlige samfund.
Lysets
funktion er primært at skabe klarhed, bevidsthed og gennemsigtighed
i de usynlige tanke og følelses strukturer, der former dit liv. Lys
er det modsatte af hjerne-kontrol. Hvor lyset kommer frem over en
realitet, bryder det magtens bånd og nedbryder hierarkier der er
baseret på det. Det kaster lys over magtmisbrug og det frigør folk
fra deres vrangforestillinger og illusioner, som afholder dem fra at
bruge deres magt til at bestemme over sig selv.
Jesus
var en trussel mod den herskende klasse dengang han levede på
Jorden. Af det han sagde til folk og af hans rene og skære
udstråling, forårsagede han at magtstrukturerne blev set for det de
virkelig var og dette var uudholdeligt og uacceptabelt for det
eksisterende hierarki.
Den
rolle som lysarbejder Jesus påtog sig var tung, især for mig
Jeshua, mennesket der i min levetid indvilligede i at bære hans
intense lyse energi. Jeg Jeshua, var næsten helt overskygget af
kraften fra Jesus nærvær, nærværet af mit fremtidige selv! Selvom
det fyldte mig med stor indsigt, kærlighed og inspiration var det en
stor udfordring at bære eller "holde" hans energi rent
fysisk. Jeg kunne ikke rigtig integrere hans energi i mit fysiske
væsen - cellerne i min krop var endnu ikke klar til det - så på
det fysiske niveau blev min krop udmattet af at bære på disse
intense energier af lys.
Bortset
fra det fysiske aspekt var det også en psykologisk byrde at bære på
Kristus energien. Jeg fandt det meget svært at være vidne til, at
Kristus energiens natur hyppigt blev misforstået, selv af mine
nærmeste venner eller "disciple." Som det menneske jeg var
blev jeg nogle gange desperat og tvivlede på værdien af den rejse
jeg påtog mig. Jeg følte at verden ikke var klar til
Kristus-energien. Jeg følte at dens essens ikke blev anerkendt.
Jesus var virkelig en pioner i sin tid.
Resultater
af Jesus' komme til jorden
Ved
Jesus komme til jorden blev et frø plantet. Et frø der rummede
Kristus energien. Folk blev rørt af det jeg sagde og gjorde og
ubevidst, på sjælens niveau, genkende de Kristus energien. Dybt
inde i deres sjæle begyndte en hukommelse at røre på sig. Noget
var påvirket og sat i bevægelse.
På
overfladen. På det niveau der kan ses og mærkes i den fysiske
verden, skabte mit komme meget postyr. På grund af loven om dualitet
skaber den kraftige tilførsel af lys, en kraftig modreaktion fra
Mørket. Dette er blot et spørgsmål om logik. Lys er
konfronterende. Det ønsker at nedbryde magtstrukturer og stille de
fængslede energier fri. Mørket er den energi der ønsker at
undertrykke og kontrollere. Så disse to energier har modsatrettede
interesser. Hvor den ene øger sin magt vil den anden slå igen for
at forsvare sig selv og genvinde balancen. Således skabte mit komme
til jorden også megen kamp og vold, som var en modreaktion på det
lys jeg kom for at sprede.
Forfølgelsen
af mine tilhængere, de tidlige kristne, er et eksempel på denne
voldsomme modreaktion. Men de kristne selv, grundlæggerne af kirken,
afstod heller ikke selv fra at bruge vold i deres bestræbelser på
at sprede mine lærdomme. Tænk på korstogene og inkvisitionen. I
Kristi navn er de mest barbariske mørkets gerninger blevet udført,
af kristne såvel som ikke-kristne.
Lysets
mestre som besluttede sig for at sende mig som en udsending til
jorden, var klar over at den intense og hidtil usete energi af Jesus
kunne fremkalde stærke reaktioner fra mørket. Jesus gennemtrængte
jordens virkelighed som en komet. Det var en form for
nødforanstaltning fra lysets sfærer, fra energier som var dybt
bekymret for jorden og dens indbyggere. Det var et ultimativt forsøg
på at afbøje den retning som jorden havde, et forsøg på at
afbryde de cyklusser af uvidenhed og ødelæggelse, som hele tiden
blev ved med at gentage sig selv.
Resultaterne
var tvetydige. På den ene side fremkaldte lyset af Jesus meget mørke
(i form af en modreaktion). På den anden side blev der plantet frø
af kristusbevidsthed i hjerterne hos en række mennesker. En vigtig
grund til mit komme var at vække lysarbejder
sjælene på jorden. (Se i første del af denne bog for at få en
forklaring på begrebet lysarbejder). De ville være de mest følsomme
og modtagelige for min energi, selv om mange af dem også var blevet
fortabte i tætheden af jordplanets mørke. Lysarbejdere er i
virkeligheden lysets udsendinge med samme mission som Jesus.
Forskellen er at i deres inkarnation i en fysisk krop, er de mindre
forbundet med deres højere guddommelige Selv end jeg var. De er mere
underlagt de karmiske byrder og illusioner på jordens
tilværelsesplan. De er mere bundet til fortiden. Med inkarnationen
af Jesus hændte der noget usædvanligt. Jesus bar ikke på
nogen karmisk byrde fra fortiden og han kunne derfor lettere bevare
kontakten med sin guddommelighed. Han var her på en noget kunstig
måde, en tilstedeværelse fra fremtiden, der både var her og der på
samme tid.
De
lys-væseners bevidsthed som dengang besluttede i fællesskab at
indsætte energien af Jesus på jordplanet, var ikke perfekte
og alvidende. Ethvert bevidst væsen er hele tiden i færd med at
udvikle og forstå sig selv. Blandt mennesker er der en vedholdende
tro på, at alt er forudbestemt af en guddommelig plan; bag denne tro
findes begrebet en dominerende og alvidende Gud. Dette begreb er
falskt. Der er ingen forudbestemmelse fra en ekstern kraft. Der er
kun sandsynligheder som er resultater af de indre valg du selv
foretager. Mit komme til jorden var baseret på en beslutning der var
truffet af en kollektiv energi af lys, som Jesus var en del af. Det
var et valg der involverede risici og havde et uforudsigeligt udfald.
Den
kollektive energi af lys jeg taler om, er en engle-sfære der er dybt
forbundet med menneskeheden og jorden, det er den fordi den bidrog
til at skabe
mennesker og jorden. Faktisk er i en
del af den
og ikke spor adskilt fra den, men nu taler vi multidimentionelt,
dvs. på et bevidstheds niveau der ligger uden for jeres lineære
tids ramme. I en anden dimension eller tids ramme, er i disse engle
der udgør de sfærer af lys, hvorfra Jesus steg ned til jorden. (Se
det sidste kapitel i Lysarbejder serien ("Dit Lyse Selv")
for at få en grundig forklaring på multidimensionalitet og din
engleagtige natur). I - lysarbejdere - er langt mere forbundne med
"Jesus hændelsen", denne infusion af Kristus energi på
jorden, end i selv tror. Det var til en vis grad en kollektiv
bestræbelse som i alle bidrog til og hvorfra jeg Jeshua, var den
synlige fysiske repræsentant.
Mit
budskab var at Kristus energien er til stede i alle mennesker som et
frø. Hvis du ser op til mig som en slags autoritet, har du
misforstået mit budskab.
Jeg
ønskede og ønsker stadig at invitere dig
til at tro på dig selv,
for at finde sandheden inde i dit eget hjerte og til ikke at tro på
nogen myndighed uden for dig selv.
Ironisk
nok har den officielle kristne religion placeret mig uden for din
virkelighed som en autoritets-figur man skal tilbede og adlyde. Dette
er helt det modsatte af hvad jeg havde til hensigt. Jeg havde til
hensigt at vise dig at du
kan være en levende Kristus
selv.
Jeg
vil nu bede dig om at genkende Kristus inde i dig selv og give mig
min menneskelighed tilbage.
Jeg
er Jeshua, en mand af kød og blod og virkelig en ven og bror til jer
alle.